Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld
Denne opskrift er egentlig lavet som horn, men jeg synnes det er både besværligt og træls at stå og rulle horn omkring fyldet. Så jeg har lavet det om til stænger, som man lægger fyldet i. Ved servering skærer jeg stængerne skrå, så det bliver til nogle lækre “snitter”.
Vi kan ikke vise dette galleriStænger med marcipan, nougat og chokoladefyld
200 Gr. | Smør |
4 Dl. | Kærnemælk |
50 Gr. | Gær |
2 Tsk. | Sukker |
1 Tsk | Salt |
1 Helt | Æg |
500 – 600 Gr. | Hvedemel |
Fyld
200 Gr. | Blød nougat |
250 Gr. | Marcipan |
150 Gr. | Chokolade |
Sådan gør du
Smelt smørret og tilsæt kærnemælken. Smuldr og rør gæren ud i væsken. Rør sukker, salt og æg ud i væsken. Tilsæt nu knap 500 gr. hvedemel og ælt eller rør dejen, mens du tilsætter mere hvedemel lidt efter lidt, til dejen slipper bord eller skål. Dejen skal stadig være blank og se klistret ud.
Lad dejen hæve tildækket i skålen i en halv time.
Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i fire lige store stykker.
Rul eller tryk dejen ud mellem to stykker bagepapir til firkanter, ca. 20 x 30 cm.
Skær nougat i små firkanter og riv eller skær marcipan små firkanter, ligesådan med chokolade.
Fordel fyldet i midten af de fire firkanter og luk dejen op over, ved først at folde enderne lidt ind, og bagefter folde siderne ind over hinanden.
Læg stængerne på bageplader beklædt med bagepapir. pensl med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 15 minutter på midterste ovn rille.
Tips og tricks
Hvis man gerne vil lave horn, deles dejen i fire lige store stykker og rulles ud i cirkler. Cirklerne deles i otte trekanter, og fyldet fordeles herpå. Rul dejen sammen om fyldet til horn, og læg på bageplader beklædt med bagepapir. Ovn temperatur og bagetid er den samme som for stængerne.
Man kan bruge chokoladeknapper, så er man fri for at rive eller hakke chokoladen.
Stængerne er dejlige let lune, men kan også spises kolde. De bør spises samme dag de er bagt, eller fryses ned så snart de kølet af
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!