Indlæg

Konfektkage med hasselnødder og karamel

Opskriften på denne lækre konfektkage med hasselnødder og karamel har jeg fået af Eva.

Kagen bliver kun endnu mere fantastisk af at stå i køleskabet et par dage.

Tak til Eva for en lækker kage. 🙂

Konfektbund

200 Gr. Smør
50 Gr. Kakao
440 Gr. Mørk muscovadosukker
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Stk. Æg
225 Gr. Hvedemel

Karamelfyld

180 Gr. Smør
110 Gr. Sukker
2 Spsk. Lys sirup
180 Ml. Sød kondenseret mælk
175 Gr. Ristede hasselnødder

Chokoladeovertræk

200 Gr. Mørk chokolade
1 Spsk. Olie

Sådan gør du

Konfektbund

Kom smør og kakao i en kasserolle og og smelt det sammen over svag varme. Tilsæt muscavadosukker og rør over varmen til det er smeltet. tag gryden af varmen og tilsæt Vanilliesukker, æg og sigtet hvedemel, og rør til en ensartet masse.

Dejen fordeles i en lille form ca. 20×30 cm. beklædt med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 1600 C i 20 minutter. Bunden skal virke tung og lidt klæg.

Karamelfyld 

Mens kagen bager laves karamelfyld.

Start med at riste de hele hasselnødder let på en tør pande, og stil til side.

Kom kondenseret mælk, sukker, smør og sirup i en kasserolle. Tænd for svag varme og rør sammen, til smørret er smeltet. Skru lidt op for varmen og kog forsigtigt igennem under omrøring i 10 minutter, til karamellen har fået lidt farve. Tag kasserollen af varmen og tilsæt de ristede hasselnødder.

Fordel karamelfyldet over bunden, når bunden har afkølet 5 minutter.

Stil kagen i køleskabet i 30 minutter.

Chokoladeovertræk

Smelt chokoladen, tilsæt olien og rør godt sammen.

Overtræk kagen, når den har kølet af i køleskabet.

Stil kagen tilbage i køleskabet.

Tips og tricks

Kagen skal opbevares i køleskabet og serveres i små konfektstykker.

Kondenseret mælk, fås i dåser og findes på hylden med andre bageartikler i velassorteret supermarkeder.

Lad være at dække kagen over i starten, når du stiller den i køleskabet. Der vil dannes kondens , når kagen stadig er lun, som så vil dryppe ned på kagen.

Kagen skal helst have lov at stå et døgn, inden den spises.

Chokoladekage med hasselnødder og M&M`s

Min ynglingssnolder er absolut M&M`s. Læs mere

Efterårskage med græskar

Efterårskage med græskar

Denne efterårskage med græskar passer rigtigt godt til sit navn.

Den er krydret, tung og smagfuld, lidt lige som den mad man har lyst til at spise når regnen og vinden rusker udenfor.

Den fylder godt i maven og kan holde sig længe ved opbevaring i kølskabet.

Efterårskage med græskar

Efterårskage med græskar

200 Gr. Revet Gulerod
275 Gr. Revet Græskar
175 Gr. Æbler i tern
2 Dl. groft hakkede hasselnøder
1 Dl. Græskarkerner
4 Stk. Æg
4 Dl. planteolie
270 Gr. Sukker
280 Gr. Hvedemel
1½ Spsk. Bagepulver
1 Tsk. Salt
1 Tsk. Revet/stødt muskat
1 Tsk Kanel

 

Flødeoste topping

200 Gr. Philadelphia flødeost Natural
140 Gr. Flormelis
½ Citron

 

 

 

Sådan gør du

Efterårskage med græskar

Fjern det bløde kød og kernerne af græskaret, og skær skrællen af. Riv det “hårde” kød fint. Skræl gulerødderne og riv dem fint. Skræl æbler, fjern kernehuset og skær dem i mindre tern. Hak hasselnødderne groft. Bland det revne græskar, revne gulerod, æbler i tern, hakkede nødder og planteolie, æg og græskarkerner i en skål.

I en anden skål blandes sukker, hvedemel, bagepulver, salt, muskatnød, og kanel. det tørre og det våde blandes og røres sammen i ca. 5 minutter. Dejen hældes i en stor smurt springform og bages i en forvarmet ovn ved 170C i 45 – 50 minutter på nederste ovnrille.

Lad kagen køle helt af inden du tager den ud af ovnen op lægger topping på.

Flødeoste topping

Riv skallen af den halve citron og pres saften af den, Bland skal og saft med philadephia ost og flormelis til en ensartet glasur og fordel over kagen.

Tips og tricks

Jeg brugte Hokaido græskar.

mine drenge bryder sig ikke om flødeoste topping, så jeg lavede alm. hvid glasur til dem, det smagte også godt.

Husk at bruge usprøjtet eller økologisk citron.

Havreboller - bageopskrift

Havreboller

Disse boller er skønne til alt, hvad enten det er til morgenmad, med et stykke god ost eller smør, eller om man foretrækker dem senere på dagen, med kødpålæg.

Hytteosten og havregrynene gør at bollerne ikke bliver tørre og kedelige af at  lægge et par dage.

Havreboller

150 Gr. Havregryn
7 Dl. Lunken vand
50 Gr. Gær
2 Tsk. Salt
1½ Spsk. Honning
1½ Spsk. Olie
200 Gr. Hytteost
750 Gr. Hvedemel

Sådan gør du

Bland havregryn og lunken vand og lad massen stå og trække i ca. 15 minutter. Opløs gæren i massen og tilsæt salt, honning, olie og hytteost. Tilsæt melet lidt af gangen og rør eller ælt til en ensartet og lidt klistret dej.

drys lidt mel over dejen og lad hæve koldt og tildækket natten over, eller 2-3 timer på bordet ved stuetemperatur. Brug en stor skål, dejen hæver meget.

Tag dejen ud på et bord, godt drysset med mel, og lav 24- 30 store boller, Hvis du synes dejen stadig klister meget, så brug mere mel. Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, Giv plads mellem bollerne, de hæver en del. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter.

Pensl evt. bollerne med æg, og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i 15 -20 minutter på midterste ovnrille. Lad afkøle på en rist.

Tips og  tricks

Hvis du ønsker en lidt grovere konsistens, kan du erstatte 150 Gr. hvedemel med grahamsmel.

Dejen hæver virkeligt meget, så brug en stor skål.

Det er ikke nødvendigt at pensle med æg.

Bollerne kan med fordel fryses, og tages op og tø på bordet, eller lunes forsigtigt i microbølgeovnen, når de skal bruges.

Musli boller - bageopskrift

Müsliboller

Disse boller er nemme at lave og du kan bruge lige den müsli, som du og børnene allerbedst kan lide. De er, som det meste gærbrød iøvrigt, bedst når de er nybagte og stadig lune.

Müsliboller

2 Dl. A-38
2 Dl. Lunt vand
50 Gr. Gær
120 Gr. Müsli
1 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt
250 Gr. Hvid hvedemel
250 Gr. Hvedemel
2 Spsk. Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bland A-38 med det lune vand og opløs gæren heri. Tilsæt Müsli, sukker og salt. Bland hvidt hvedemel og hvedemel, og bland ca.1/3 del af dette i vædsken, og rør det let sammen, rør olien i og tilsæt resten af melet. Rør i maskine eller ælt grundigt på på bordet til en fast dej. Lav ca. 16 boller og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir, med plads imellem til at hæve. Lad bollerne hæve tildækket på et lunt sted i en ½ time. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i 10 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Den hvide hvedemel gør bollerne lidt grovere end alm. lyse boller

Bollerne er rimeligt smagsneutrale, og er derfor bedst med god ost eller andet pålæg

Bollerne kan lige pensles med mælk inden de kommer i ovnen, så bliver de lidt mere gyldne.

Squashkage

Squashkagen er dejlig svampet og utroligt nem at lave. Den er god til eftermiddagsthéen, aftenskaffen, eller hvornår man har lyst til noget sødt og krydret.

Gulerodskage

Gulerodskagen er endnu en af de kager, som de fleste kender og elsker. Smagen er på én gang krydret men også sød, og gulerødderne er mere for at gøre kagen svampet, end for smagen.

Jeg skriver opskriften med en glasur lavet på flødeost, men i vores familie kan vi bedst lide kagen med almindelig hvid glasur, lavet på flormelis og vand.

Gulerodskage

Gulerodskage

300 Gr. Brun farin
2 Dl. Olie
4 Hele Æg
275 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
½ Tsk. Salt
1 Tsk. Natron
2 Tsk. Kanel
1 Tsk. Vanilliesukker
375 Gr. Revet gulerod

 

 

 

 

 

 

 

 

Flødeost glasur

200 Gr. Flødeost natural
2 Spsk. Vand
1 Dl. Flormelis
2 Tsk. Citronsaft

 

 

 

 

Sådan laver du gulerodskagen

Gulerodskage

Rør brun farin og olie godt sammen. Pisk æggene i, ét ad gangen, og husk at piske godt og længe mellem hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, salt, natron, kanel og vanilliesukker og sigt det det i æggemassen, tilsæt de fintrevne gulerødder, og vend det hele sammen til en luftig ensartet dej.

Hæld dejen i en lille smurt eller beklædt med bagepapir bradepande og bag kagen i en opvarmet ovn ved 1750 C i ca. 50 minutter på ovnens midterste rille

Flødeost glasur

Rør alle ingredienserne sammen, og smør glasuren på kagen, når den er kold.

Tips og tricks til en god gulerodskage

Husk, at det er vigtigt at piske meget og længe mellem hvert æg. Så får du en lækker og luftig kage. De tørre ingredienser og revne gulerødder skal kun lige vendes i med en palet, så den gode luft ikke slåes ud af dejen igen.[/av_one_full]

Muffins med chokolade

Begge mine drenge elsker de her muffins med chokolade. De er nemme at lave og gode at servere til aftenkaffen.

Muffins med chokolade og havre

Muffins

3 Dl. Mælk
1 Dl. Olie
1 Helt Æg
240 Gr. Hvedemel
150 Gr. Sukker
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Knsp. Salt
50 Gr. Kakao
4 Tsk. Bagepulver
  Chokolade i tern

Sådan gør du

Pisk mælk, olie og æg grundigt sammen, min. 1-2 minutter

Bland hvedemel, sukker, vanilliesukker, salt, kakao og bagepulver sammen og vend det med olie, ægge, mælkeblandingen, til det er en ensartet dej.

Fordel dejen i muffins forme, og fyld dem lidt mere end halvt. De vokser en del, når de bliver bagt. Læg en chokoladetern i hver muffin og tryk den ned, så den lige er dækket af dejen men stadig ikke rører bunden.

Der bliver 12 muffins af denne portion.

Bag muffins i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 20 minutter på midterste ovnrille.

Pynt med hvid glasur når muffins er kolde.

 

Tips og tricks

I stedet for chokolade, kan man bruge Smarties, m&m, eller hvad man selv har lyst til at eksperimentere med. Jeg syntes dog, at man skal have noget i  midten, ellers kan muffins komme til at virke lidt kedelige.

Man behøver ikke glasur på toppen, men i vores familie synes vi bare, at det er ekstra lækkert.

Denne opskrift er baseret på, at man bruger de rigtige (store) muffinsforme. Hvis man vælger at bruge de mindre forme, skal man kun regne med ca. 15 minutter i ovnen.

Knækbrød

Denne opskrift på knækbrød er så let at lave, at der ikke er nogen som helst undskyldning for ikke at komme igang. At knækbrødene desuden er så lækre, at jeg er nødt til at gemme dem væk, for at familien ikke skal spise dem alle på en gang, gør jo, at det bare er med at komme i gang.

Knækbrød

3½ Dl. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver
2½ Tsk. Salt
1 Dl. Havregryn
1 Dl. Sesamfrø
1 Dl. Hørfrø
1 Dl. Græskarkerner
1 Dl. Solsikkekerner
2 Dl. Vand
1 Dl. Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bland hvedemel, bagepulver og salt, med havregryn, sesamfrø, hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner, og rør det sammen i en skål. Tilsæt vand og olie og rør godt sammen til en ret klistret dej. Del dejen op i to halvdele og rul  hver halvdel ud mellem to stykker bagepapir, der passer i størrelsen til ovnens plader, Fjern det øverste stykke bagepapir og skær ud i firkanter, gøres nemmest med en pizzaskærer. Træk det nederste stykke bagepapir, med dejen, op på bagepladerne. Bag knækbrødene i en forvarmet ovn ved 2000C i 15-20 minutter til knækbrødene er gylden brune. Knækbrødene skal straks tages af pladerne, når de kommer ud af ovnen, og afkøle på en rist.

 

Tips og tricks

Jeg  plejer at skære den ene plade ud i almindelig knækbrødsstørrelse, som er gode med marmelade eller ost, og den anden plade i mindre stænger, som vi bruger som “snacks” og i madkassen. Skal opbevares i tætlukket kagedåse.

Hvis du syntes knækbrødene er lidt bløde, så giv dem lidt længere tid i ovnen næste gang du bager dem.