Indlæg

Bountybar kage

Bountybar kage

Prøv denne bountybar kage, hvis du er fan af bountybar.

Kagen er saftig og blød med en dejlig smag af kokos, og du kan selv vælge, alt efter hvor mørk chokolade du bruger, om din favorit er alm. bountybar, eller bountybar med mørk chokolade.

Jeg bruger alm. koge/bagechokolade til min bountybar kage.

Bountybar kage


Bund

4 Stk. Æg
250 Gr. Sukker
250 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
1 Knsp. Salt
150 Gr. kokosmel
125 Gr. Smør

Sukkerlage

2 Dl. Vand
2 Dl. Sukker
2 Spsk. limesaft

Chokoladecreme

2 Dl. Piskefløde
150 Gr. chokolade

Chokolade overtræk

150 Gr. Chokolade
30 Gr. Smør

Sådan gør du

Bund

Start med at smelte smørret, så det kan køle lidt mens du gør det andet. Pisk sukker og æg sammen til en luftig og cremet masse. ca 4- 5 min. på fuld hastighed med din røremaskine eller elpisker. Der skal røres meget luft i. Bland Hvedemel og bagepulver og sigt og vend det i æggemassen, med hånden over et par gange. Vend herefter kokosmel, salt og den let afkølede smeltede smør, skiftevis i dejen, igen med hånden.

Hæld dejen i en ca. 23 x 32 cm form, beklædt med bagepapir og bag den i en forvarmet ovn ved 180C i 25 min på midterste rille. Vend kagen forsigtigt ud på en rist til afkøling.

Så snart kagen er sat til afkøling, startes på sukkerlage og chokoladecreme.

Sukkerlage

Bring vand, sukker og lime saft til kogepunktet og lad koge 2 minutter mens du pisker. pas på stødkogning. Stil  til afkølning til du skal bruge det.

Chokoladecreme

Hak chokolden groft. Bring piskefløden i kog og tag den af varmen. Tilsæt den hakkede chokolade og lad den smelte i den varme fløde under omrøring. Stil den til afkølning i køleskabet til den senere skal piskes til creme.

Bountybar kage

Når bunden er helt afkølet deles den på midten på den lange led. De to kage stykker flækkes nu på midten, som til lagkagebunde, så du har fire stykker kagebund. Alle fire kagebunde overhældes med den afkølede sukkerlage på begge sider.

Den afkølede chokolademasse piskes til creme  i din røremaskine eller med elpisker. den skal få konsistens som flødeskum.

Læg bundene sammen med chokoladecremen, på samme måde som til lagkage.

stil kagen på køl, overdækket, mindst en time, inden du overtrækker den med chokoladeovertræk.

Chokoladeovertræk

Smelt forsigtigt chokoladen. Tag chokoladen af varmen og tilsæt smørret og rør til smørret er smeltet. Bliv ved at røre til chokoladeovertrækket bliver en smule tykkere. det kan tage et par minutter.

Overtræk nu den kolde kage med overtrækket og stil kage på køl til overtrækket er stivnet.

Tips og tricks

Det ser måske lidt omstændigt ud, men hvis man starter i god tid, så tingene får tid til at køle, så er det slet ikke så galt.

Husk at kagen skal opbevares på køl pgr. af fløden i chokolade cremen.

Hvis du syntes at bundene er svære at håndtere når de kun er delt en gang på den lange led. Så del dem en gang på den korte led, inden du flækker dem. Læg bundene helt op mod hinanden på fadet inden du lægger chokolade creme og overtræk på, så er bundene nemmere at flække og det kan ikke ses på den færdige kage. 🙂

Konfektkage med hasselnødder og karamel

Opskriften på denne lækre konfektkage med hasselnødder og karamel har jeg fået af Eva.

Kagen bliver kun endnu mere fantastisk af at stå i køleskabet et par dage.

Tak til Eva for en lækker kage. 🙂

Konfektbund

200 Gr. Smør
50 Gr. Kakao
440 Gr. Mørk muscovadosukker
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Stk. Æg
225 Gr. Hvedemel

Karamelfyld

180 Gr. Smør
110 Gr. Sukker
2 Spsk. Lys sirup
180 Ml. Sød kondenseret mælk
175 Gr. Ristede hasselnødder

Chokoladeovertræk

200 Gr. Mørk chokolade
1 Spsk. Olie

Sådan gør du

Konfektbund

Kom smør og kakao i en kasserolle og og smelt det sammen over svag varme. Tilsæt muscavadosukker og rør over varmen til det er smeltet. tag gryden af varmen og tilsæt Vanilliesukker, æg og sigtet hvedemel, og rør til en ensartet masse.

Dejen fordeles i en lille form ca. 20×30 cm. beklædt med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 1600 C i 20 minutter. Bunden skal virke tung og lidt klæg.

Karamelfyld 

Mens kagen bager laves karamelfyld.

Start med at riste de hele hasselnødder let på en tør pande, og stil til side.

Kom kondenseret mælk, sukker, smør og sirup i en kasserolle. Tænd for svag varme og rør sammen, til smørret er smeltet. Skru lidt op for varmen og kog forsigtigt igennem under omrøring i 10 minutter, til karamellen har fået lidt farve. Tag kasserollen af varmen og tilsæt de ristede hasselnødder.

Fordel karamelfyldet over bunden, når bunden har afkølet 5 minutter.

Stil kagen i køleskabet i 30 minutter.

Chokoladeovertræk

Smelt chokoladen, tilsæt olien og rør godt sammen.

Overtræk kagen, når den har kølet af i køleskabet.

Stil kagen tilbage i køleskabet.

Tips og tricks

Kagen skal opbevares i køleskabet og serveres i små konfektstykker.

Kondenseret mælk, fås i dåser og findes på hylden med andre bageartikler i velassorteret supermarkeder.

Lad være at dække kagen over i starten, når du stiller den i køleskabet. Der vil dannes kondens , når kagen stadig er lun, som så vil dryppe ned på kagen.

Kagen skal helst have lov at stå et døgn, inden den spises.

Citronmuffins med chokoladetop

Denne opskrift på citronmuffins er egentlig bare opskriften på Citronkagen, der er lagt i muffinsforme og toppet op med en lækker chokoladefrosting.

En lækker frisk og sød kage.

Citronmuffin

250 Gr. Blødt smør
250 Gr. Sukker
2 Stk. Æg
Saft af 2 Citroner
Revet skal af 2 Citroner
50 Gr. Chokolade
250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver

Chokoladefrosting

300 Gr. Flormelis
100 Gr. Blødt smør
1/4 dl. Mælk
50 Gr. Mørk chokolade

Sådan gør du

Citronmuffins

Pisk blødt smør og sukker godt sammen til det er Hvidt og cremet. pisk æggene i, et af gangen og pisk, pisk grundigt efter begge æggene. Riv skallen fint af citronerne og pres saften af dem. Hak chokoladen og rør det i dejen skiftevis med citronsaft, citronskal, hvedemel og bagepulver, til en jævn dej.

Fyld dejen 3/4 op i 15 store muffinsforme og bag dem i 17-20 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C på midterste ovnrille.

Chokoladefrosting

Start med at smelte chokoladen, og lad det køle til det er ca. stuetemperatur.

Pisk flormelis og blødt smør sammen til en “smørbolle” og tilsæt mælken. Pisk den afkølede chokolade i og pisk kraftigt, jo mere du pisker, jo mere cremet og luftig bliver frostingen.

Inden servering af muffins, topper du dem med chokoladefrosting. Mængde af frosting afhænger af din smag.

Tips og tricks

Husk at bruge økologiske eller usprøjtede citroner, når du skal bruge skallen i din kage.

Jo mørkere chokolade du bruger til din frosting, jo kraftigere bliver både smag og farve. Det anbefales at bruge 70% Chokolade. Jeg havde kun alm. kogechokolade, da jeg bagte mine,og tog billede, derfor er frostingen lidt lys.

hvis du kun vælger en “lille” klat frosting, som på mine billeder, så kan du godt nøjes med den halve portion frosting.

Mexicansk kanelkage

Mexicansk Kanelkage

Denne opskrift på Mexicansk Kanelkage, har min yngste søn haft med hjem fra sin skole, fordi han synes kagen smagte sååå godt.

Og det har har han ret i.

Kagen er dejligt sød og har alt det, der skal til i en god kage, banan, chokolade og kanel.

Mexicansk Kanelkage

 260 Gr. Chokoladespåner
 300 Gr. Brun farin
 4 Tsk. Kanel
 200 Gr. Blødt smør
 300 Gr. Sukker
 2 Stk. Æg
 4 Stk. Bananer
 4 Spsk. Creme Fraiche
 2 Spsk. Fløde
 400 Gr. Hvedemel
 11/2 Tsk. Bagepulver
 11/2 Tsk Natron
 1 Tsk Salt

Sådan gør du

Start med at blande chokoladespåner, brun farin og kanel i en skål for sig selv, og stil det til side til senere. Pisk blødt smør, sukker og æg til det er lyst og luftigt. Mos bananerne, og bland dem i æggemassen med creme fraiche og fløde. Bland hvedemel med bagepulver, natron og salt, og vend det i banandejen, til en ensartet, lidt tyk dej.

Hæld lidt mere end halvdelen af dejen i en lille bageform, ca. 25 x 30 cm. beklædt med bagepapir. Drys haldelen af kaneldrysset over bunden, og fordel resten af dejen forsigtigt henover. Drys resten af kaneldrysset over kagen, og bag den i en forvarmet ovn ved 175C i 40-45 minutter på midterste ovnrille.

Tips og trick

Mærk efter med en kødnål, om kagen er færdigbagt. Der må ikke side ubagt dej på, når du trækker nålen op af kagen.

Kagen er meget sød, så server den i små stykker.

Desertkage med marcipan

Dessertkage med marcipan

Denne lækre opskrift på dessertkage med marcipan har jeg fået af Dorthe.

Hun er en af sidens rare brugere, og hun skriver, at hun ofte servere den med frisk frugtpuré og vanillieis, når hun har middagsgæster.

Og jeg må sige, at det forstår jeg godt.

Den dessertkage er en super lækker kage, der er nem at lave.

Tak Dorthe, for en lækker opskrift.

Dessertkage med marcipan

150 Gr. Sukker
3 Stk. Æg
75 Gr.  Blødt smør
350 Gr. Marcipan
75 Gr. Hakket hasselnødder
100 Gr. Hakket Chokolade
1 Tsk. Bagepulver

Sådan gør du

Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Riv marcipanen på den grove side at rivejernet og skær smørret i mindre stykker og bland i æggesnapsen. Hak nødderne fint og hak chokoladen groft. Vend nødder, chokolade og bagepulver i marcipan/æggemassen, til en ensartet dej.

Hæld dejen i en smurt springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1800 C i 45 minutter på nederste ovnrille. Læg et stykke bagepapir over kagen det sidste kvarter, så den ikke bliver for mørk på toppen.

Tips og tricks

Marcipan er nemmest at rive hvis det har stået i køleskabet, og ikke er for blødt.

Lad kagen køle helt af, inden du tager den ud af formen, og løsn den forsigtigt med en skarp kniv langs siden, den vil gerne hænge lidt fast i formen.

Jeg serverer kagen med blød softice og hindbærpure`. “Mums” 🙂

Hak nødderne efter din smag. Vil du gerne have, så du kan bide dem i kagen, så hakker du dem groft.

Nøddebjælker - julekager

Nøddebjælker

Disse sprøde nøddebjælker er nemme at lave, og et lidt utraditionelt alternativ til julesmåkagerne. Men den dejlige smag og duft som den revne appelsinskal giver, gør at den alligevel bør høre julen til.

Bagt marcipan-guf

Sprød marcipanguf

Disse sprød marcipanguf vil jeg kalde en blanding af julesmåkager, og julekonfekt, med sit sprøde ydre og det bløde indre af marcipan, må det vel kaldes ægte juleguf.

Makronsnitter - bageopskrift

Makronsnitter

Disse skønne makronsnitter er, trods de 3 arbejdsgange, utroligt lette at lave. Og så smager de helt fantastisk. Snitterne er dejligt søde og ligger lidt tungt i maven, så sådan en portion rækker langt.

Bund

450 Gr. Hvedemel
250 Gr. Smør
250 Gr. Rørsukker
2 Tsk. Bagepulver
4 Stk. Æggeblommer

 

 

 

 

Fyld

2 Dl. Rød marmelade
150 Gr. Mørk Chokolade

 

 

Top

250 Gr. Marcipan
500 Gr. Flormelis
1 Tsk. Mandelessens
4 Stk. Æggehvider

 

 

 

Sådan gør du

Bund

Bland Hvedemel, Rørsukker og bagepulver. Lad smørret blive lidt blødt og skær det i små tern. smuldr smørret ind i melet til det ligner revet ost. Rør æggeblommerne i smørsmuldret, ikke til en  fast dej, men bare så æggeblommerne er fordelt til en smuldredej.

Fordel smulderdejen i en bageform ca. 38 x 25 cm.  beklædt med bagepapir, og tryk det jævnt sammen med en ske eller lignende.

Bag bunden i en forvarmet ovn ved 175C i 15 minutter på midterste ovnrille.

Fyld

Mens bunden bager, hakkes  eller rives chokoladen fint. Når bunden er færdig bagt,  fordeles marmeladen og den hakkede/revne chokolade jævnt over hele bunden.

Top

Riv marcipanen groft, og bland det med flormelis, æggehvider og mandelessens. Bare til det er blandet sammen.

Fordel massen i dryp oven på  marmelade – chokoladefyldet. Du Skal ikke hælde det hele ud og prøve at fordele det, så bliver det noget værre klister at stå med.

Sæt kagen ind i ovnen,  skru op på 200C, og bag i 20 minutter, til toppen er blevet gylden.

Lad kagen køle helt af inden du skærer den i ikke for store snitter.

 

Tips og tricks

Jeg starter med at hakke chokolade og rive marcipan inden jeg gør noget af det andet, så bliver der ingen stress undervejs.

Jeg har brugt jorbærmarmelade, men har du en anden rød marmelade favorit, kan du bruge den.

Det er vigtigt at du ikke forsøger at smørre eller trække toppen ud over marmeladen. Dryp det jævnt tæt med en ske, så skal det nok fordele sig.

Kattetunger

Kattetunger

Denne opskrift på kattetunger til jul er en lidt anden end de traditionelle julesmåkager. Men det gør dem ikke mindre værd at prøve af den grund. Med den skønne smag af appelsin, marcipan og chokolade bliver de hurtigt en af familiens julefavoritter.

Banoffee pie (banantærte) - bageopskrift

Banoffee pie (banantærte)

En venlig bruger af af siden, sendte denne skønne opskrift på Banoffee Pie eller banantærte til mig. Tak til Sophia for det. Tærten er dejligt sød og er lige velegnet til dessert, som den er til en kop kaffe. Det er en typisk amerikansk tærte, deraf navnet, som er en sammentrækning af det amerikanske Banana og toffee, der betyder banan og karamel. Tærten skal ikke bages i ovnen, så du kommer ikke til at svede over varmen hvis du skulle få lyst til at lave den i sommervarmen.

Banoffee pie

200 Gr. Digestive kiks
50 Gr. Smør
3 Stk. Bananer
1 Glas Dolce latte
2½ Dl.  Piskefløde
  Mørk Chokolade

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Knus kiksene meget fint, til de ligner groft mel. Smelt smørret, og bland det med de knuste kiks, det er vigtigt at blande det grundigt. Hæld blandingen i en springform beklædt med bagepapir og tryk det godt sammen, til en jævn bund. Stil den i køleskabet i mindst 20 minutter. Skær bananer i tynde skiver og fordel dem jævnt over bunden. Hæld Dolce latte over og fordel det over bananerne, stil den igen i køleskabet mindst 20 minutter. Pisk fløden til flødeskum og læg over hele tærten. Pynt med rigeligt groft revet chokolade og tærten er klar til at servere

 

Tips og tricks

Det er vigtigt at trykke kiksebunden hårdt sammen i springformen, ellers smuldrer den meget ved servering. Jeg synes det er nemmest at trykke den med en flad hånd.

Dolce latte er karamel smørepålæg, som du typisk kan finde på samme hylde som peanutbutter, nutella, og honning i de velassorterede supermarkeder.

Jeg tager låget af glasset med Dolce latte og luner det knap 1 minut i microbølgeovnen, så er det nemmere at fordele på tærten.

Vær forsigtig når du fjerner siderne på springformen, du kommer nemt til at trække fyldet med når du fjerner bagepapiret.