Kokoskager med fyld
Denne opskrift er dejlig nem, og kagerne er gode at give børnene med i skole til at dele ud i klassen, eller til kollegerne den dag man skal give kage. Bemærk at det er de små linseforme og ikke de store muffins-forme, der bliver brugt i denne opskrift.
Kokoskager med fyld
125 Gr. | Smør |
2 Hele | Æg |
160 Gr. | Sukker |
2 Tsk. | Vanilliesukker |
50 Gr. | Hvedemel |
125 Gr. | kokosmel |
100 Gr. | Hakket chokolade |
50 Gr. | Hakket hasselnødder |
Sådan gør du
Start med at smelte smørret, så det kan nå at afkøle lidt. Pisk æg og sukker til det er hvidt og skummende. Bland vanilliesukker, hvedemel og kokosmel og rør det i æggemassen med det smeltede smør. Vend hakket chokolade og hasselnødder i tilsidst.
Fordel dejen i 16 små papirforme. Formene skal fyldes ca. 3/4, da kagerne hæver lidt under bagning.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i 12 – 15 minutter på midterste ovnrille.
Tips og tricks
Det er en god ide, når du bager i papirforme, enten at lægge to forme i hinanden, eller lægge papirformene i små folieforme, så kagerne ikke ” vælter” under bagningen.
Smørret må ikke være for varmt når det tilsættes dejen, så risikerer du at chokoladen smelteri dejen, og det er ikke meningen.
Man kan tilsætte lidt ekstra chokolade efter smag.
Du bestemmer selv, hvor groft du ønsker at hakke chokolade og hasselnødder.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!