Indlæg

Skovmøllens Chokoladetærte

Skovmøllens chokoladetærte

Denne tærte bruger jeg ofte som dessert, når vi har venner til middag. Den er utroligt nem at lave, og er bedst hvis den er blevet lavet nogle timer i forvejen, så smagen har nået at sætte sig. Jeg serverer den med vanillieis og optøede hindbær, der er blendet  med lidt sukker og siet  igennem en sigte til en syrlig sovs.

Chokoladetærte

150 Gr. Smeltet smør
250 Gr. Sukker
5 Spsk. Kakao
3 Hele Æg
3 Tsk. Vanilliesukker
100 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Alle ingredienser røres i det smeltede smør, og hældes i en smurt tærteform. ( Jeg sagde jo det var nemt 🙂 ). på toppen af tærten drysses hasselnøddeflager efter smag.

Bag tærten i en forvarmet ovn ved 1750 C i 25-30 minutter på ovnens midterste rille. Tærten skal være “klæbrig” i midten, ellers bliver den tør og kedelig.

 

Tips og tricks

Tærten kan også serveres med softice, flødeskum, eller jordbær.

Jeg bruger altid rigtig smør, når jeg bager denne tærte.

Muffins med chokolade

Begge mine drenge elsker de her muffins med chokolade. De er nemme at lave og gode at servere til aftenkaffen.

Muffins med chokolade og havre

Muffins

3 Dl. Mælk
1 Dl. Olie
1 Helt Æg
240 Gr. Hvedemel
150 Gr. Sukker
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Knsp. Salt
50 Gr. Kakao
4 Tsk. Bagepulver
  Chokolade i tern

Sådan gør du

Pisk mælk, olie og æg grundigt sammen, min. 1-2 minutter

Bland hvedemel, sukker, vanilliesukker, salt, kakao og bagepulver sammen og vend det med olie, ægge, mælkeblandingen, til det er en ensartet dej.

Fordel dejen i muffins forme, og fyld dem lidt mere end halvt. De vokser en del, når de bliver bagt. Læg en chokoladetern i hver muffin og tryk den ned, så den lige er dækket af dejen men stadig ikke rører bunden.

Der bliver 12 muffins af denne portion.

Bag muffins i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 20 minutter på midterste ovnrille.

Pynt med hvid glasur når muffins er kolde.

 

Tips og tricks

I stedet for chokolade, kan man bruge Smarties, m&m, eller hvad man selv har lyst til at eksperimentere med. Jeg syntes dog, at man skal have noget i  midten, ellers kan muffins komme til at virke lidt kedelige.

Man behøver ikke glasur på toppen, men i vores familie synes vi bare, at det er ekstra lækkert.

Denne opskrift er baseret på, at man bruger de rigtige (store) muffinsforme. Hvis man vælger at bruge de mindre forme, skal man kun regne med ca. 15 minutter i ovnen.

Stænger med marcipan-æblefyld

Denne opskrift hedder godt nok “stænger med marcipan-æblefyld”, men hjemme hos os kalder vi den “jul i en skål”, simpelthen fordi fyldet med marcipan,æbler og kanel, dufter som en dejlig dag i december.

Stængerne skal helst spises samme dag de er bagt, men de kan fryses til senere og lunes i ovnen, når de skal spises.

Dej

25 Gr. Gær
2 Dl. Mælk
500 Gr. Hvedemel
1 Helt Æg
1 Tsk. Kardemomme
½ Dl. Flydende margarine
1 Tsk. Salt
1 Spsk. Sukker

 

 

 

 

 

 

 

Fyld

2 Stk. Æbler
100 Gr. Marcipan
1 Spsk. Vanilliesukker
2 Spsk. Sukker
1 Spsk Flydende margarine
1 Tsk. Kanel
50 Gr. Rosiner

 

 

 

 

 

 

 

Drys

1 Helt Sammenpisket æg
2 Spsk. Perlesukker

 

 

 

Sådan gør du

Dej

Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt, eller rør dejen i røremaskine, til den er glat og smidig. Lad dejen hæve i skålen, 30 minutter et lunt sted.

Del dejen i to dele, og rul dem ud til to stænger på 40×15 cm. Dejen er lidt klistret, så dette gøres nemmest mellem to stykker bagepapir. Man fjerner det øverste stykke bagepapir og løfter det nederste stykke med stangen direkte over på bagepladen.

Fyld

Riv æbler og marcipan groft på rivejernet, og bland det med de øvrige ingredienser til en ensartet masse.

Fordel fyldet på midten af  begge stænger og fold dejen op omkring, ved først at bukke enderne et par cm. indover fyldet, og bagefter folde siderne ca. 1 cm. indover hinanden.

Pensl stængerne med det sammenpiskede æg og drys med perlesukker.

Bag stængerne i en forvarmet ovn ved 1800 C på midterste rille i 17-2o minutter, til de er let gyldne.

Cookies med chokolade

Min yngste søn kom hjem fra skole med denne opskrift på cookies, som de havde lavet i hjemkundskabstimerne. Han syntes de smagte så godt, at han gerne ville have at vi også bagte dem herhjemme.  Som sagt, så gjort, og jeg må give ham ret, de  er virkeligt lækre. De havde bagt kagerne på skolen som julesmåkager, men de er så gode at de fortjener at blive bagt og spist hele året.

Cookies

110 Gr. Sukker
90 Gr. Brun farin
1 Tsk. Vanilliesukker
125 Gr. Blødt smør
150 Gr. Hvedemel
½ Tsk. Bagepulver
1 Knsp. Salt
50 Gr. Havregryn
1 Helt Æg
100 Gr. Chokolade
100 Gr. Pekan eller Valnødder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bland sukker, brun farin, vanilliesukker og blødt smør godt med håndmixer eller røremaskine. Tilsæt ægget og pisk grundigt til blandingen er let og luftig. Bland mel, bagepulver, salt og havregryn og  rør det forsigtigt i æggeblandingen. Hak chokolade og nødder og vend det i, til sidst.

Sæt  dejen, som klatter, på bagepapir på ovnens plader, med to teskeer. De flyder ud, så sæt dem ikke for tæt. Bages i forvarmet ovn ved 1500 C i ca. 25 minutter, på ovnens næstøverste rille.

Når kagerne er bagt færdigt, tages de straks af pladen og afkøles på rist.

 

Tips og tricks

Det er vigtigt at kagerne bliver taget af pladen, straks de er kommet ud af ovnen, og over på en rist. Først når de er helt kolde må de kommes over i en tætsluttende kagedåse, ellers risikerer de at blive bløde.

Lys drømmekage

Min mor bagte ofte Lys Drømmekage, da jeg var barn.

Hun kaldte den for gulvtæppekage.

I dag er det sjældent, at den bliver serveret, men det giver så meget større lykke, når den kommer på bordet, for den smager fantastisk med sit karamelagtige overtræk.

Lys bund

300 Gr. Sukker
3 Hele Æg
50 Gr. Smeltet  margarine
250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Vanilliesukker
3 Tsk. Bagepulver
2 Dl. Mælk

 

 

 

 

 

Kokos overtræk

125 Gr. Margarine
100 Gr. Kokosmel
200 Gr. Brun farin
½ Dl. Mælk

 

 

 

Sådan laver du en fantastisk lys drømmekage

Lys bund

Æg og sukker piskes godt sammen. Hvedemel, bagepulver og vanilliesukker blandes og røres i, skiftevis med mælk og smeltet margarine.

Den lyse bund bages i  en smurt form der er ca. 27 x 38 cm., i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 25 minutter på midterste rille.

Herefter hælder du kokos overtrækket over kagen, og bager videre i 5 minutter.

Kokos overtræk

Margarine smeltes over jævn varme, og de øvrige ingredienser tilsættes og røres godt sammen.

Tips og tricks

Husk at holde øje med den lyse bund de sidste minutter. Så kan du undgå, at kagen ikke bliver for mørk.

[/av_one_full first]

Mørk drømmekage

Denne kage er en klassiker, kendt og elsket af alle. Nogen kalder den Brun drømmekage, mens vi er andre, som kalder den Mørk drømmekage. Jeg har endnu ikke mødt nogen som ikke kunne lide den mørke drømmekage, og den er altid et sikkert hit, hvis børnene skal have kage med i skole.

Mørk bund

300 Gr. Smeltet smør/margarine
500 Gr. Sukker
4 Hele Æg
2 Tsk. Vanilliesukker
350 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
8 Spsk. Kakao
1½ Dl. Mælk
1½ Dl. Kogende vand

 

 

 

 

 

 

 

 

Kokos glasur

150 Gr. Smør/margarine
3 Spsk. Kakao
275 Gr. Flormelis
100 Gr. Kokosmel
5 Spsk. Vand
1 Tsk. Vanilliesukker

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bund

Smeltet smør/margarine, sukker, æg og vanilliesukker piskes godt sammen. Hvedemel, bagepulver og kakao blandes sammen og røres i æggemassen, skiftevis med mælk . Til sidst tilsættes kogende vand. Dejen hældes i ovnens bradepande, smurt eller beklædt med bagepapir, og bages i en forvarmet ovn ved 1800C. I ca. 30 minutter på ovnens midterste rille.

 

Kokosglasur

Smelt smør/margarine halvt i en gryde, og rør de øvrige ingredienser i, til en ensartet masse. Smør glasuren på, når bunden er let afkølet.

 

Tips og  tricks

Det er muligt at bunden skal bage lidt mindre eller mere tid end skrevet, da ovn størrelser er forskellige, så sæt minut uret til lidt mindre end opskriften siger og hold øje med kagen. Prik i kagen med en kødnål, der må ikke sidde kagemasse på, så er kagen nok.

Kagen kan sagtens stå i et par dage.

Ananas kage

Ananaskage med chokolade

Denne opskrift er en, jeg har klippet ud af et blad, og er en af de opskrifter, hvor jeg har måttet tage ved lære af min egne ord, “en opskrift skal følges, hvis du vil have et vellykket resultat”.

Opskriften anbefaler at man bruger  en springform, men hele tre gange tænkte jeg, “Naah, jeg kan godt lave den i en lille bradepandeform”, med det resultat, at jeg fik en tør og kedelig kage ud af ovnen.

Nu laver jeg den som anbefalet i en springform, og får en dejlig sød og frisk kage.

Kage

250 Gr. Smør
250 Gr. Sukker
4 Hele Æg
2 Tsk. Vanilliesukker
1 Tsk. Bagepulver
350 Gr. Hvedemel
140 Gr.
(1 lille ds.)
Ananas tern
1½ Dl.
(fra ds.)
Ananas saft
1oo Gr. Mørk chokolade

Sådan gør du

Pisk smør og sukker hvidt og skummende. Tilsæt æggene et af gangen, og pisk grundigt mellem hvert æg. Hak chokoladen groft. Bland hvedemel, bagepulver og vanilliesukker og vend det i æggemassen, med en palet, skiftevis med chokolade, ananastern og ananassaft. Dejen hældes i en velsmurt springform og bages i en forvarmet ovn ved 1900C. I ca. 45  Minutter på nederste rille. Mærk efter med en kødnål om kagen er nok, den bliver en del brun på toppen, men bliv ikke forskrækket.

Når kagen er helt kold pyntes den med hvid glasur og revet chokolade.

Tips og tricks

Til denne opskrift bruger jeg altid rigtigt smør. Det giver bare det bedste resultat efter min smag. Det gælder i øvrigt også i denne opskrift “pisk grundigt og kraftigt imellem hvert æg – mere en du tror”, og vend derefter de sidste ingredienser i med en palet, så du ikke pisker luften ud af dejen igen.

Når jeg bager kager i springform, sætter jeg altid bagepapir fast i bunden, og smører siden grundigt. Så synes jeg, at kagen lettere slipper formen, når den er bagt.

Hvis der ikke er nok ananassaft, har jeg brugt appelsinjuice til at spæde op med. Det kan ikke anbefales at bruge vand.

Snickerskage

Snickerskage

Denne kage, snickerskagen, stiftede jeg bekendtskab med for ganske nylig, da min ældste søn kom hjem fra skole, og fortalte at han havde fået den lækreste kage i dag, og at den smagte som Snickers.