Indlæg

Lime kage med glasur - bageopskrift

Limekage

Denne kage er dejlig frisk. Ikke så syrlig som citronkagen, men mere frisk og ikke så karekteristisk i smagen som appelsinkagen.

Vi kan ikke vise dette galleri

Limekage

125 Gr. Smør
1 Tsk. Vanilliesukker
4 Stk. Æg
200 Gr. Sukker
2 stk. Lime. Revet skal
250 Gr. Hvedemel
2½ Tsk. Bagepulver
1 Dl. Mælk
100 Gr. Hvid chokolade
50 Gr. Hasselnødder

 

 

 

 

 

 

 

 

Limelage

2 Stk. Lime. Saft fra
50 Gr. Sukker

 

 

 

Sådan gør du

Limekage

Start med at smelte smørret, og lad det stå og køle mens du laver lidt af det andet. Pisk vanilliesukker, sukker og æg grundigt sammen, til det er hvidt og skummende. Tilsæt det let afkølede smør og den fintrevne skal af de 2 limefrugter og pisk let sammen. Bland bagepulver og hvedemel og vend det i dejen , skiftevis med mælken, til dejen er ensartet. Hak hvid chokolade og hasselnødder groft, og vend det i dejen tilsidst. Dejen hældes i en godt smurt springform og bages i en forvarmet ovn ved 1850 C i 40 – 45 minutter på nederste ovnrille. mærk med en kødnål eller strikkepind om kagen er færdig , ellers giv den lidt mere.

Limelage 

Mens Kagen bager laver du limelagen, ved at putte sukker og saft af de 2 limefrugter i en gryde og koge det sammen i 2 – 3 minutter. Limelagen fordeles  over kagen når kagen har kølet ca. 10 minutter.

Limekagen serveres med hvid glasur.

 

Tips og tricks

Husk at alle citrusfrugter, hvor du skal bruge skallen, skal være enten usprøjtede eller økologiske.

Pas på, limelagen er meget varm, den kan finde på at stødkoge.

Man kan også servere kagen med overtræk af smeltet hvid chokolade, og lidt revet limeskal på toppen.

Cookies med Daim - bageopskrift

Cookies med Daim

Disse cookies er dejligt sprøde, og man kan sagtens smage, at der er Daim i. De er nemme at lave, og en klar favorit for alle slikmunde.

Vi kan ikke vise dette galleri

Cookies med Daim

150 Gr. Daimbar
200 Gr. Blødt smør
100 Gr. Brunt farin
60 Gr. Sukker
1 Helt Æg
3 Spsk. Vand
300 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Vanilliesukker
1 Tsk. Natron

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at hakke Daimbarrene i mindre stykker. Skær den bløde smør i mindre stykker og rør det godt sammen med brun farin, sukker og æg til en ensartet masse. Tilsæt vand og hakket Daim, og rør sammen. Bland Hvedemel, natron og vanilliesukker, sigt det i dejen, og rør godt sammen.

Tril dejen til 45 – 50 kugler. Læg kuglerne på bageplader beklædt med bagepapir, med god plads mellem. Tryk kuglerne rimeligt flade.

Bag cookies med Daim i en forvarmet ovn ved 2000 C i 7-8 minutter, på midterste ovnrille, til de tager lidt farve. 

Køl cookies med Daim af på en rist.

 

Tips og tricks

Jeg hakker Daimbarrene, ved at lægge dem i en frysepose og hakkke dem med min kødhammer.

Lad cookies stå på bladepladen i et minut efter du har taget dem ud af ovnen, så er de nemmere at flytte over på risten, og køle helt af.

Husk at opbevare cookies i en tætlukket kagedåse.

Fastelavnsboller med flødeskum og creme

Fastelavnsboller med flødeskum og creme

“Fastelavn er mit navn, boller vil vi have”. Og skal de være rigtigt syndige, og vi skal forkæle os selv, skal der flødeskum i. Det behøver ikke at være forbeholdt bageren at lave nogle lækre fastelavnsboller med flødeskum og creme. Med denne opskrift kan du sagtens selv.

Adventskage med revet chokolade - bageopskrift

Adventskage med revet chokolade

Vi kan ikke vise dette galleri

Denne opskrift på adventskage med revet chokolade, hedder i min oprindelige opskrift helt tilbage fra skolekøkkenet, Plumkage. Men den har nu ikke noget med den rigtige plumkage at gøre.

Ikke desto mindre er den blevet en adventstradition hjemme hos os.

Den er dejlig let at bage, så du kan sagtens lige nå det, sammen med julepynten og alt det andet, du lige skal nå op til første søndag i advent.

Og den søde smag fra mandelessensen og chokoladen giver en skøn start på alt det dejlige julebag, jultiden ellers byder på.

God fornøjelse og velbekomme! 🙂

Adventskage med revet chokolade

125 Gr. Sukker
125 Gr. Blødt smør
2 Hele Æg
150 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Vanilliesukker
1 Tsk. Bagepulver
1 Tsk. Mandelessens
½ Dl. Mælk
100 Gr. Groftrevet chokolade

Sådan gør du

Pisk blødt smør, sukker og æg grundigt og meget sammen. Hvedemel, vanilliesukker og bagepulver blandes, og mælk og mandelessens blandes. Det hele tilsættes æggemassen, start med at røre det sammen på lav hastighed , sæt derefter hastigheden op og rør i mindst 1 minut. Tilsidst vendes den revne chokolade i med en palet.

Dejen hældes i en lille smurt brødform, 0,75 – 1 liter, formen må kun fyldes 2/3 del op. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 1700 C i 45 – 50 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter om kagen er ordentligt bagt, ved at stikke en kødnål eller strikkepind i midten af kagen, hvis der følger rå dej med pinden op, så skal kagen have nogle flere minutter.

Tips og tricks

Chokoladen skal rives og ikke hakkes, da den ellers kan finde på at falde til bunden af kagen under bagningen.

Man kan tilsætte 50 – 75 gr. finthakket nødder, hvis man kan lide det.

Kagen kan overtrækkes med chokolade, men så spar lidt på chokoladen i selve kagen.

Mælken kan udskiftes med appelsinsaft

Brownies med kæmpe skildpadder

Kokoskager med fyld - bageopskrift

Kokoskager med fyld

Denne opskrift er dejlig nem, og kagerne er gode at give børnene med i skole til at dele ud i klassen, eller til kollegerne den dag man skal give kage. Bemærk at det er de små linseforme og ikke de store muffins-forme, der bliver brugt i denne opskrift.

Vi kan ikke vise dette galleri

Kokoskager med fyld

125 Gr. Smør
2 Hele Æg
160 Gr. Sukker
2 Tsk. Vanilliesukker
50 Gr. Hvedemel
125 Gr. kokosmel
100 Gr. Hakket chokolade
50 Gr. Hakket hasselnødder

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at smelte smørret, så det kan nå at afkøle lidt. Pisk æg og sukker til det er hvidt og skummende. Bland vanilliesukker, hvedemel og kokosmel og rør det i æggemassen med det smeltede smør. Vend hakket chokolade og hasselnødder i tilsidst.

Fordel dejen i 16 små papirforme. Formene skal fyldes ca. 3/4, da kagerne hæver lidt under bagning.

Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i 12 – 15 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Det er en god ide, når du bager i papirforme, enten at lægge to forme i hinanden, eller lægge papirformene i små folieforme, så kagerne ikke ” vælter” under bagningen.

Smørret må ikke være for varmt når det tilsættes dejen, så risikerer du at chokoladen smelteri dejen, og det er ikke meningen.

Man kan tilsætte lidt ekstra chokolade efter smag.

Du bestemmer selv, hvor groft du ønsker at hakke chokolade og hasselnødder.

Pæretærte - bageopskrift

Pæretærte

Denne opskrift på pæretærte er dejlig nem, og så er pæretærte min egen personlige frugttærte favorit. Under tips og tricks til bedstemor ands æbletærte , giver jeg jeg fif til hvordan det er nemt at rulle tærtedej ud, uden at det hænger fast eller får huller.

Vi kan ikke vise dette galleri

Pæretærte

3- 4 Stk. Pærer
250 gr. Hvedemel
150 Gr. Blødt Smør
150 Gr. Sukker
1 Tsk. Vanilliesukker
1 Helt Æg
1 Spsk. Vand

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Skær det bløde smør i tern, og smuldr det med hvedemelet, til det ligner revet ost. Bland sukker og vanilliesukker i. Saml dejen med vand og æg.

Del dejen i to, rul den ene halvdel ud og fordel den i en smurt tærtebund, lig den godt op af kanten og tryk den forsigtigt til. Skær evt overskydende dej fra kanten. Rul den anden halvdel dej ud, så den er klar som låg

Skræl pærerne, og del dem i halve. Fjern kernehus og stilk. Fordel de halve pærer på tærtebunden. Læg dejlåget på og tryk det til i kanten. Prik forsigtigt et par huller i låget mellem pærerne, så evt. damp kan slippe ud. Pensl med lid vand, og drys med et tyndt lag sukker.

Bag tærten i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 30 minutter på midterste ovn rille.

 

Tips og tricks

Tærten severes bedst lun med vanillieis eller creme fraiche, rørt op med vanilliesukker efter smag.

Er man lidt doven eller det skal gå ekstra stærkt, kan man bruge halve pærer fra dåse, man skal bare huske at hælde væden godt fra dem.

Tærten kan bruges til både en kop kaffe eller som dessert.

Kokostoppe

Denne opskrift på kokostoppe, eller kokosmakroner som nogle kalder dem, er lige så nem, som den er lækker. Det kan slet ikke betale sig at købe dem. Bag dem selv.

Vi kan ikke vise dette galleri

Kokostoppe

4 Stk. Æggehvider
180 Gr. Sukker
250 Gr. Kokosmel
1/4 Tsk. Vanillisukker
150 Gr. Mørk Chokolade

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Pisk æggehviderne meget stive. Vend sukker, kokosmel og vanilliesukker forsigtigt i, til massen er ensartet.

Sæt massen i toppe, ca. 25 stk, med to teskèer på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag toppene i en forvarmet ovn ved 1500 C i 15- 20 minutter på midterste ovnrille.

Når toppene er kolde, smeltes chokoladen og bunden af kokostoppene dyppes heri.

 

Tips og tricks

Put evt. lidt mere vanilliesukker i, hvis du vil have lidt mere smag.

Hold øje med toppene i ovnen, de skal kun lige blive gyldne, og hele hemmeligheden er jo, at de er sprøde udenpå og bløde indeni. Jeg bager toppene i 17 minutter, men det kan variere efter ovn og størrelse på toppene.

Sæt toppene i køleskabet, når du har dyppet dem i chokoladen.

Jeg ved ikke, hvor længe de kan holde sig ( familien har altid spist dem, inden dagen er omme 🙂 )

Kirsebærkage med chokolade

Opskriften på denne lækre kage med kirsebær minder mest af alt om en chokoladekage. Men så sætter man tænderne i de dejlige kirsebær, og det gør pludselig kagen til sin helt egen.

Man kan bruge både friske eller syltede kirsebær til denne opskrift.

Vi kan ikke vise dette galleri

Kirsebærkage med chokolade

400 Gr. Friske kirsebær
100 Gr. Hakket chokolade
250 Gr. Blødt smør
500 Gr. Sukker
4 Hele  Æg
450 Gr. Hvedemel
50 Gr. Kakako
4 Tsk. Bagepulver
4 Tsk. Vanilliesukker
1½ Dl. Yoghurt m/ kirsebær
2½ Dl. Mælk
2 Spsk. Kartoffelmel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at skylle de friske kirsebær, og rens dem for sten og stilke. Hak chokoladen groft.

Pisk smør og sukker grundigt sammen , til det er hvidt og skummende. Pisk herefter æggene i et af gangen. Pisk godt og grundigt efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, vanilliesukker og kakao. Sigt  og vend det med en palet i æggemassen skiftevis med yoghurt og mælk. Bland kirsebærrene med kartoffelmel og tilsæt dem forsigtigt med hakket chokolade til dejen. Hæld dejen i en lille bradepande ca. 20 x 35 Cm, beklædt med bagepapir og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i ca. 1 time på midterste ovnrille. Mærk efter med en kødnål om kagen er færdig. Stik kødnålen midt i kagen, hvis der sidder dej på nålen, når du trækker den op, skal kagen have lidt længere tid i ovnen. Når kagen kommer ud af ovnen, løftes den forsigtigt op af bradepanden ved hjælp af bagepapiret, og afkøler på en rist.

Drys sigtet flormelis over kagen når den er kold.

 

Tips og tricks

Hvis du bruger syltede kirsebær, skal du kun bruge 375 Gr. Husk at dræne kirsebærrene for vand inden du tilsætter dem i kagen.

Man kan bruge kagen som dessert og servere den sammen med is.

Husk at piske meget efter hvert æg. Det er det, der gør kagen lækker og luftig.

Bananmuffins med chokolade

Vi kan ikke vise dette galleriDisse skønne muffins med banan og chokolade er dejligt luftige, og vil helt sikkert gøre sig godt i picknic kurven, som lidt lækkert til skovturen eller på stranden.

De er nemme at lave, så lad bare børnene hjælpe, og lad dem så  få belønningen bagefter, en sød, blød, luftig muffin.

God fornøjelse! 🙂

Bananmuffins med chokolade

125 Gr. Smør
2 Hele. Æg
150 Gr. Sukker
1 Tsk. Vanilliesukker
200 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Kanel
2 Tsk. Bagepulver
2 Stk. Modne bananer
100 Gr. Mørk chokolade

Sådan laver du lækre muffins med banan og chokolade

Start med at smelte smørret, og stil det lidt til side til afkøling, men du ordner det andet. Pisk æg, vanilliesukker og sukker til det er hvidt, luftigt og skummende. Bland hvedemel, bagepulver og kanel. Mos bananerne  og vend det hele, med det smeltede smør i æggemassen. Hak chokoladen groft og vend det tilsidst i dejen.

Fordel dejen i 12 store muffinsforme, de skal være ca. 2/3 del fyldt. Bag muffins i en forvarmet ovn ved 2000 C  i 15-20 minutter. på midterste ovnrille.

Tips og tricks til dejlige bananmuffins med chokolade

Put ikke chokoladen i dejen på samme tid som smørret. Du risikerer at chokoladen smelter, hvis smørret stadig er for lun.

Jeg hælder dejen i en kande og hælder det herfra ned i formene. Det synes jeg er nemmest.

Pynt de nybagte muffins med smeltet chokolade eller kakao-glasur.