Indlæg

Chokoladekage med chokoladecreme | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Chokoladekage med chokoladecreme

GD Star Rating
loading...

Den her opskrift på chokoladekage med chokoladecreme er kagen, som er vist på mit forsidebanner. Chokoladekagen er en lidt tung kage, så den rækker til mange mennesker. Den er skøn til en god kop kaffe.

Chokoladekage

2 Dl. Sukker
70 Gr. Blød smør
1 Æggeblomme
½ Dl. Lys sirup
4 Dl. Hvedemel
1 3/4 Dl Kakao
1½ Tsk. Bagepulver
½ Tsk. Salt
3 Dl. Mælk
3 Æggehvider

 

 

 

 

 

 

 

 

Chokoladecreme

2½ Dl. Kvark
½ Dl. Cremefraiche
100 Gr. Mørk chokolade
1 Dl. Kakao
1 Spsk. Vanilliesukker

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Chokoladekage

Pisk sukker og smør godt, til det er hvidt og luftigt. Pisk æggeblommen og sirup i, til massen er ensartet. Bland hvedemel, kakao, bagepulver og salt, og sigt og bland det i æggemassen, skiftevis med mælken. Pisk æggehviderne faste og stive og vend dem forsigtigt i dejen med en palet.

Hæld dejen i en velsmurt og melet springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 50- 60 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikkepind om kagen er færdigbagt.

Når kagen er kold flækkes den til to bunde.

 

Chokoladecreme

Bland kvark, cremefraiche , kakao og vanilliesukker sammen. Smelt chokoladen og rør det straks i den øvrige masse til en ensartet creme.

Læg den ene chokolade bund på et egnet fad og fordel ca. 1/3 del af chokoladecremen på. Læg den anden chokolade bund oven på og fordel den resterende creme så den dækker hele kagen.

 

Tips og tricks

Chokoladekagen med chokoladecreme bør stå i køleskabet 3 – 4 timer inden den spises, så cremen er blevet ordentlig kold igen.

Man kan smage cremen til med lidt sukker hvis man synes den er for bitter.

Jeg har pyntet kagen med hakket hasselnødder langs kanten, men jeg tænker at man sagten kan pynte med f.eks. Friske jordbær eller flødeskum hvis man kan lide det.

Husk at hvis man vil have æggehvider ordentlig faste, må de ikke være “forurenet” med med lidt æggeblomme eller vand fra skålen, de skal være helt rene.

Man kan mærke om en kage er færdigbagt ved at stikke en kødnål i midt i kagen. Hvis der sidder dej rester på når du tager den op, er kagen ikke færdigbagt. I min ovn er denne kage færdigbagt efter 50 minutter, men da ovne kan varme forskelligt, skal den muligvis have lidt mere eller mindre i din ovn.

Tigerkage / Marmorkage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Tigerkage / marmorkage

GD Star Rating
loading...

Denne opskrift på tigerkage, også kaldet marmorkage, er en ægte klassiker. Jeg kan huske at have fået den altid, dog mest som den halvmåneformede, man kan købe i butikkerne med et ordentligt lag glasur på. Med denne opskrift er den dog så nem at bage, at det ikke kan betale sig at købe den, med alt hvad dertil høre af  E- Numre og konserveringsmidler.

Tigerkage

50 Gr. Smør
2 Hele Æg
2 Dl. Sukker
3 Dl. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver
2 Tsk. Vanilliesukker
1 Dl. Mælk
2 Spsk Kakao
1 Spsk. Vand

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at smelte smørret, det må ikke brune, og lad det køle lidt. Pisk æg og sukker grundigt sammen, til det er hvidt og skummende. Bland hvedemel, bagepulver og vanilliesukker sammen, og vend det i æggemassen. Vend herefter smeltet smør og mælk i forsigtigt i dejen.

Hæld 2/3 del af dejen i en smurt og raspdrysset form. Man kan bruge en randform eller en franskbrødsform på 1 – 1½ liter. Vend herefter kakao og vand i den resterende dej i skålen, og hæld den mørke dej over den lyse dej i formen. Rør forsigtigt rundt i dejen i formen, så den mørke og lyse dej blandes let og det danner det karakteristiske marmormønster. Kagen bages i en forvarmet ovn ved 1750 C  i 40- 45 minutter, på midterste ovnrille. Mærk efter om kagen er færdig, ved at stikke  en strikkepind eller kødnål i midten af kagen. Hvis der ikke hænger dej ved, er kagen færdig.

 

Tips og tricks

Pisk æg og sukker meget og længe, det er med til at give en mere luftig kage som ikke virker så tør som tigerkagen godt kan have rygte for.

Jeg synes ikke der skal glasur på , da kagen i sig selv er rigeligt sød, men hvis man mener at det hører kagen til, kan man jo bare putte glasur eller evt. smeltet chokolade på.

Jordbærkage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Jordbærkage

GD Star Rating
loading...

Jordbær hører den danske sommer til, og disse skønne søde bær kan heldigvis nydes på mange måder.

Dette er ikke en jordbærtærte, da bunden ikke er en traditionel tærtedej, men en blød nøddebund, som giver en lækker kage, der passer perfekt til en dejlig kop kaffe på terrassen, eller hvis man bare er lækkersulten 🙂

Opskriften har jeg jeg fået af min gode kollega Nina. Kagen kræver lidt planlægning forud, men er ellers super nem at lave.

Bund

3 Hele Æg
200 Gr. Mandler m/ skal
200 Gr. Rørsukker

 

 

 

 

Fyld

2½ Dl. Piskefløde
1½ Dl. Cremefraiche 9 eller 18 %
1 Spsk. Flormelis
1 Tsk. vanilliesukker

 

 

 

 

Sådan  gør du

Bund

Hak mandler med skallen meget fint, næsten til mel. Gøres nemmest i en minihakker. Pisk æg og sukker grundigt sammen til det er hvidt, skummende og luftigt. Hæld de finthakkede mandler i og vend det sammen.

Hældes i en rund springform beklædt med bagepapir i bunden og smurt grundigt på siderne. Bages i en forvarmet ovn ved 1900 C i 30 -35 minutter på nederste ovnrille.

Smør bunden, når den er helt kold, med 50-75 gr. smeltet chokolade.

 

Fyld

Pisk fløden til flødeskum og vend cremefraiche, flormelis og vanilliesukker i. Tilsæt evt. mere vanilliesukker efter smag.

Fyldet smøres på den kolde, chokoladesmurte bund og stilles på køl natten over eller minimum 5-6 timer.

Halve jordbær kommes på kagen lige inden servering.

 

Tips og tricks

Jeg har brugt Cremefine 19% til piskning i stedet for alm. piskefløde, og cheasyfraiche 9 %. Det smager dejligt og giver en lidt lettere samvittighed.

Jeg har endnu ikke prøvet det, men jeg tænker, at man sagtens kan bruge andre bær og frugter, istedet for jordbær, når det er uden for sæsonen.

Man kan evt. pynte kagen med jordbærgelé,  marcipankant og chokolade, hvis man vil gøre den ekstra festlig. Jeg har endnu ikke prøvet at lave gelé, af den gode grund, at  jeg aldrig er blevet gode venner med husblas. Så den må I selv ud og finde en opskrift på.  🙂

Chokoladesnitter | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Chokoladesnitter

GD Star Rating
loading...

Denne opskrift er til alle chokolade elskere. Disse chokoladesnitter, er nemme at lave, og smager som at tage en bid af paradis.

Chokoladesnitter

175 Gr. Smør
300 Gr. Sukker
2 Spsk. Kakao
2 Hele Æg
1 Tsk. Vanilliesukker
150 Gr. Hvedemel
200 Gr. Hakket mørk chokolade

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt smør ved svag varme, det må ikke brune. Tilsæt sukker og kakao og rør det sammen. Lad blandingen kølne lidt. Tilsæt æg, hvedemel, vanilliesukker, og hakket chokolade og rør massen sammen, der behøves ikke at piske, bare rør massen sammen med en grydeske.

Hæld dejen i en lille form ca. 25 x 25 cm. Smurt eller beklædt med bagepapir. Bag kagen  i en forvarmet ovn ved 2000 C i 25-30 minutter på nederste ovn rille.

 

Tips og tricks

Snitterne skal være sprøde og let knasende i toppen og bunden, men tunge og klistret i midten.

Skær ikke snitterne i for store stykker, så bliver de nemt lidt for tunge at komme igennem.

Brug en god mørk chokolade, det gør bare snitterne så meget bedre.

Banankage med chokolade | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Banankage med chokolade

GD Star Rating
loading...

Banankage er endnu en af klassikerne, som de fleste kender. den er nem at lave og de fleste har lige det stående , som skal til for at bage banankagen.

Banankage

360 Gr. Blød margarine
360 Gr. Sukker
6 Hele Æg
360 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
2 Tsk. Natron
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Tsk. Kanel
150 Gr. Mørk chokolade
4 Stk. Bananer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Rør den bløde margarine med sukker, til det bliver luftigt og skummende. Tilsæt æggene, et af gangen. Pisk godt og grundigt efter hvert æg.

Hvedemel, bagepulver, natron, vanilliesukker og kanel blandes og sigtes i æggemassen, og det vendes sammen med en palet.

Chokoladen hakkes groft og bananerne moses, og det vendes sammen med resten af dejen.

Banankagen bages i en mindre smurt/beklædt med bagepapir bradepande ca. 26cm x 39cm, i en forvarmet ovn ved 2000  C i 40 – 45 Minutter på ovnens midterste rille.

Når banankagen er kold, kan den overtrækkes med smeltet chokolade, eller kakaoglasur.

 

Tips og tricks

Det er vigtigt at piske MEGET mellem hvert æg. Det er det, som giver en lækker luftig banankage, frem for en tung lidt kedelig kage. Vend de øvrige ingredienser i med let hånd efter æggene, så du ikke pisker den gode luft ud af massen igen.

Mærk efter om kagen er færdigbagt, ved at stikke en kødnål eller strikkepind midt i kagen, når du tager den ud af ovnen. Hvis der sidder dej på nålen/pinden, så skal banankagen have et par minutter mere i ovnen.

Daim muffins  | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Daim muffins

GD Star Rating
loading...

Disse Daim-muffins er nogle rigtige sød små lækkerbidskener, med den dejlige smag af Daim. Men de er uden den klistrede fornemmelse i tænderne, som man kan få ved at spise en rigtig Daim bar.

Daim muffins

50 Gr. Margarine
1 Dl. Sukker
1 Helt Æg
4 Stk. Daimbar
75 Gr. Valnødder
3 Dl. Hvedemel
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Tsk. Bagepulver
1 Dl. Mælk

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt margarinen og lad den afkøle let. Pisk den afkølede margarine godt med sukker, tilsæt ægget og pisk godt igen. Hak valnødderne og Daim barrene groft og bland 3/4 af det i melet.( Resten skal bruges til pynt senere)

Sigt Vanilliesukker og bagepulver i æggemassen og rør det. Tilsæt mælken og tilsidst melblandingen og vend det med en palet til en jævn dej.

fordel dejen i muffinsforme, der bliver ca. 15 af denne portion. Bag  muffins i en forvarmet ovn ved 1750 C i 15 minutter. De varme muffins pyntes med de resterende nødder og Daim, straks de er taget  ud af ovnen.

 

Tips og tricks

Det er  nemt at hakke Daimbarrene i en pose , med en kødhammer eller skaftet på en kniv.

Fordelen dejen i muffinsformene med to skeer.

Squashkage

GD Star Rating
loading...

Squashkagen er dejlig svampet og utroligt nem at lave. Den er god til eftermiddagsthéen, aftenskaffen, eller hvornår man har lyst til noget sødt og krydret.

Gulerodskage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Gulerodskage

GD Star Rating
loading...

Gulerodskagen er endnu en af de kager, som de fleste kender og elsker. Smagen er på én gang krydret men også sød, og gulerødderne er mere for at gøre kagen svampet, end for smagen.

Jeg skriver opskriften med en glasur lavet på flødeost, men i vores familie kan vi bedst lide kagen med almindelig hvid glasur, lavet på flormelis og vand.

Gulerodskage

300 Gr. Brun farin
2 Dl. Olie
4 Hele Æg
275 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
½ Tsk. Salt
1 Tsk. Natron
2 Tsk. Kanel
1 Tsk. Vanilliesukker
375 Gr. Revet gulerod

Flødeost glasur

200 Gr. Flødeost natural
2 Spsk. Vand
1 Dl. Flormelis
2 Tsk. Citronsaft

Sådan laver du gulerodskagen

Gulerodskage

Rør brun farin og olie godt sammen. Pisk æggene i, ét ad gangen, og husk at piske godt og længe mellem hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, salt, natron, kanel og vanilliesukker og sigt det det i æggemassen, tilsæt de fintrevne gulerødder, og vend det hele sammen til en luftig ensartet dej.

Hæld dejen i en lille smurt eller beklædt med bagepapir bradepande og bag kagen i en opvarmet ovn ved 1750 C i ca. 50 minutter på ovnens midterste rille

Flødeost glasur

Rør alle ingredienserne sammen, og smør glasuren på kagen, når den er kold.

Tips og tricks til en god gulerodskage

Husk, at det er vigtigt at piske meget og længe mellem hvert æg. Så får du en lækker og luftig kage. De tørre ingredienser og revne gulerødder skal kun lige vendes i med en palet, så den gode luft ikke slåes ud af dejen igen.

Bacon drømmekage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Bacon drømmekage

GD Star Rating
loading...

Denne opskrift på drømmekage med bacon har jeg fået tilsendt af min mands kammerat Carsten, som havde hørt om den på P3.

Da jeg lige læste den, tænkte jeg , som du sikkert også gør “bacon og kage, det kan man da bare ikke”. Og da jeg så læste, hvor meget bacon der skulle på, steg min skepsis endnu yderligere.

Men jeg er et åbent menneske, så den opskrift skulle da også prøves.

Smagen er lidt speciel, og den er ikke en kaffekage. Jeg tænker mere, den er en ” tømmermandskage“, som er rigtig god dagen derpå, med et stort glas iskold cola til.

Velbekomme! 🙂

Bunden i bacon drømmekage

4 Hele Æg
250 Gr. Sukker
250 Gr. Hvedemel
3 Tsk. Bagepulver
2 Tsk. Vanilliesukker
50 Gr. Smeltet smør
2 Dl. Mælk

Glasur på bacon drømmekage

30 Gr. Smør
250 Gr. Brun farin
½ Dl. Mælk
800 Gr. Bacon

Sådan laver du en god bacon-drømmekage

Start med at riste og knuse bacon, det tager lidt tid, så det er godt at få overstået. Det skal knuses til smulder.

Bund

Pisk sukker og æg grundigt til det er hvidt og skummende. Bland hvedemel, bagepulver og vanilliesukker sammen, og drys det i æggemassen gennem en sigte. Vend det forsigtigt i, sammen med mælk og smeltet smør.

Bages i en lille smurt/ eller beklædt med bagepapir form ca. 28×22 cm. i en forvarmet ovn ved 2000 C  i 20 minutter på midterste ovnrille.

Glasur

Bland Smør, Brun farin, Mælk og ristet knust bacon, sammen i en gryde og giv det opkog, ganske kort.

Hældes på bunden når den lige er kommet ud af ovnen, og bages videre i 6 minutter.

Tips og  Tricks til den fantastiske bacon drømmekage

Det er vigtigt at bacon bliver smuldre knust, ellers bliver smagen af bacon for dominerende.

Spis kagen i små stykker, den er meget klistret i glasuren.