GD Star Rating
loading...

Denne opskrift er på kagen fra mit forsidebanner. Det er en lidt tung kage, så den rækker til mange mennesker. Den er skøn til en god kop kaffe.

Chokoladekage med chokoladecreme | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Chokoladekage

2 Dl.Sukker
70 Gr.Blød smør
1Æggeblomme
½ Dl.Lys sirup
4 Dl.Hvedemel
1 3/4 DlKakao
1½ Tsk.Bagepulver
½ Tsk.Salt
3 Dl.Mælk
3Æggehvider

 

 

 

 

 

 

 

 

Chokoladecreme

2½ Dl.Kvark
½ Dl.Cremefraiche
100 Gr.Mørk chokolade
1 Dl.Kakao
1 Spsk.Vanilliesukker

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Chokoladekage

Pisk sukker og smør godt, til det er hvidt og luftigt. Pisk æggeblommen og sirup i, til massen er ensartet. Bland hvedemel, kakao, bagepulver og salt, og sigt og bland det i æggemassen, skiftevis med mælken. Pisk æggehviderne faste og stive og vend dem forsigtigt i dejen med en palet.

Hæld dejen i en velsmurt og melet springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 50- 60 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikkepind om kagen er færdigbagt.

Når kagen er kold flækkes den til to bunde.

 

Chokoladecreme

Bland kvark, cremefraiche , kakao og vanilliesukker sammen. Smelt chokoladen og rør det straks i den øvrige masse til en ensartet creme.

Læg den ene chokolade bund på et egnet fad og fordel ca. 1/3 del af chokoladecremen på. Læg den anden chokolade bund oven på og fordel den resterende creme så den dækker hele kagen.

 

Tips og tricks

Kagen bør stå i køleskabet 3-4 timer inden den spises, så cremen er blevet ordentlig kold igen.

Man kan smage cremen til med lidt sukker hvis man synes den er for bitter.

Jeg har pyntet kagen med hakket hasselnødder langs kanten, men jeg tænker at man sagten kan pynte med f.eks. Friske jordbær eller flødeskum hvis man kan lide det.

Husk at hvis man vil have æggehvider ordentlig faste, må de ikke være “forurenet” med med lidt æggeblomme eller vand fra skålen, de skal være helt rene.

Man kan mærke om en kage er færdigbagt ved at stikke en kødnål i midt i kagen. Hvis der sidder dej rester på når du tager den op, er kagen ikke færdigbagt. I min ovn er denne kage færdigbagt efter 50 minutter, men da ovne kan varme forskelligt, skal den muligvis have lidt mere eller mindre i din ovn.

GD Star Rating
loading...

Kunne du lide denne kage, vil du også elske:

  1. Chokoladekage med kanelglasur
  2. Muffins med chokolade
  3. Mørk drømmekage
  4. Tigerkage / marmorkage
  5. Snickerskage

4 kommentarer til “Chokoladekage med chokoladecreme”

  • Claus Holm siger:

    Hej :o)
    Endnu en (på papiret) lækker kage, som vi naturligvis må afprøve. Men jeg har lige et par spørgsmål:

    I ingrediens-oversigten står der under chokoladecremen “1 spsk sukker”, men i beskrivelsen af fremgangsmåden skriver du vanillesukker?

    Kan man i øvrigt bruge skyr istedet for kvark?

    • Lotte siger:

      Hej Claus.
      Du har ret, jeg havde lavet en fejl, som nu straks er rettet, det er vanilliesukker, der skal i. Tak fordi du gjorde opmærksom på det. Hvad angår skyr, så kender jeg det ikke, men kvark er en mager oste-creme fraiche agtig ting, og hvis skyr er noget lignende, så prøv det, og meld eventuelt tilbage. Husk iøvrigt at smage cremen lidt til med sukker, den kan godt bliver lidt “bitter”, alt efter hvad det er for noget kakao og chokolade man bruger.
      God fornøjelse.
      Venlig bage hilsen Lotte

  • Mia siger:

    Hej Lotte
    Har lige forsøgt mig med din lækre kage. Har dog lige et spørgsmål til cremen. Min blev meget fast i det, skal der evt. noget væske i for at gøre den mere “flydende”
    Hilse Mia

    • Lotte siger:

      Hej Mia.
      Håber du kan lide kagen. Ang. cremen, så er det ikke en glasur, det skal hældes på, men en creme der skal være så fast, at den kan smøres på siden af kagen. Konsistensen skal være lidt som kvarken, og jeg vil absolut ikke anbefale at man prøver at komme vædske i, prøv evt. at bruge cheasy fraiche 6 % istedet for rigtig cremefraiche. Det er ikke så fast i konsistensen og så sparer man på kalorierne ved siden af. Ren win -win :-) Håber du kan bruge mit svar
      Venlig bagehilsen Lotte

Skriv kommentar