Pæretærte
Denne opskrift på pæretærte er dejlig nem, og så er pæretærte min egen personlige frugttærte favorit. Under tips og tricks til bedstemor ands æbletærte , giver jeg jeg fif til hvordan det er nemt at rulle tærtedej ud, uden at det hænger fast eller får huller.
Vi kan ikke vise dette galleriPæretærte
3- 4 Stk. | Pærer |
250 gr. | Hvedemel |
150 Gr. | Blødt Smør |
150 Gr. | Sukker |
1 Tsk. | Vanilliesukker |
1 Helt | Æg |
1 Spsk. | Vand |
Sådan gør du
Skær det bløde smør i tern, og smuldr det med hvedemelet, til det ligner revet ost. Bland sukker og vanilliesukker i. Saml dejen med vand og æg.
Del dejen i to, rul den ene halvdel ud og fordel den i en smurt tærtebund, lig den godt op af kanten og tryk den forsigtigt til. Skær evt overskydende dej fra kanten. Rul den anden halvdel dej ud, så den er klar som låg
Skræl pærerne, og del dem i halve. Fjern kernehus og stilk. Fordel de halve pærer på tærtebunden. Læg dejlåget på og tryk det til i kanten. Prik forsigtigt et par huller i låget mellem pærerne, så evt. damp kan slippe ud. Pensl med lid vand, og drys med et tyndt lag sukker.
Bag tærten i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 30 minutter på midterste ovn rille.
Tips og tricks
Tærten severes bedst lun med vanillieis eller creme fraiche, rørt op med vanilliesukker efter smag.
Er man lidt doven eller det skal gå ekstra stærkt, kan man bruge halve pærer fra dåse, man skal bare huske at hælde væden godt fra dem.
Tærten kan bruges til både en kop kaffe eller som dessert.
super lækker tærte. og utrolig nem at lave selv for en begynder. tak for gode opskrifter
Super lækker tærte den slår aldrig fejl…tak for en go og overskuelig hjemmeside..