Mørk drømmekage
Denne kage er en klassiker, kendt og elsket af alle. Nogen kalder den Brun drømmekage, mens vi er andre, som kalder den Mørk drømmekage. Jeg har endnu ikke mødt nogen som ikke kunne lide den mørke drømmekage, og den er altid et sikkert hit, hvis børnene skal have kage med i skole.
Mørk bund
300 Gr. | Smeltet smør/margarine |
500 Gr. | Sukker |
4 Hele | Æg |
2 Tsk. | Vanilliesukker |
350 Gr. | Hvedemel |
2 Tsk. | Bagepulver |
8 Spsk. | Kakao |
1½ Dl. | Mælk |
1½ Dl. | Kogende vand |
Kokos glasur
150 Gr. | Smør/margarine |
3 Spsk. | Kakao |
275 Gr. | Flormelis |
100 Gr. | Kokosmel |
5 Spsk. | Vand |
1 Tsk. | Vanilliesukker |
Sådan gør du
Bund
Smeltet smør/margarine, sukker, æg og vanilliesukker piskes godt sammen. Hvedemel, bagepulver og kakao blandes sammen og røres i æggemassen, skiftevis med mælk . Til sidst tilsættes kogende vand. Dejen hældes i ovnens bradepande, smurt eller beklædt med bagepapir, og bages i en forvarmet ovn ved 1800C. I ca. 30 minutter på ovnens midterste rille.
Kokosglasur
Smelt smør/margarine halvt i en gryde, og rør de øvrige ingredienser i, til en ensartet masse. Smør glasuren på, når bunden er let afkølet.
Tips og tricks
Det er muligt at bunden skal bage lidt mindre eller mere tid end skrevet, da ovn størrelser er forskellige, så sæt minut uret til lidt mindre end opskriften siger og hold øje med kagen. Prik i kagen med en kødnål, der må ikke sidde kagemasse på, så er kagen nok.
Kagen kan sagtens stå i et par dage.