Giftkage
Denne kage er også blevet kaldt Bladan kage, men nu er den bedst kendt under navnet giftkage. Den er en favorit hos alle børn, dels på grund af den søde, lidt marcipan-agtige smag som mandelessensen giver, men selvfølgelig også på grund af den “giftigt” grønne farve.
Giftkage
25o Gr. | Smør |
250 Gr. | Sukker |
3 Hele | Æg |
250 Gr. | Hvedemel |
1 Tsk. | Bagepulver |
1½ Dl. | Mælk |
2 Tsk. | Mandel essens |
2 Spsk. | Grøn frugtfarve |
Sådan gør du
Pisk smør og sukker, til det er hvidt og luftigt. pisk æggene i, et ad gangen, og pisk godt og grundigt mellem hvert æg. Bland hvedemel og bagepulver og vend det i æggemassen. Bland mælk mandelessens og grøn frugtfarve og vend det i dejen, til den er ensartet.
Hældes i en lille bradepandeform ca. 23 x 33 cm. smurt eller beklædt med bagepapir. Bages i en forvarmet ovn ved 2000 C i 25-30 minutter, på midterste ovnrille.
Tips og Tricks
Hjemme hos os har jeg kun drenge, derfor farver vi kagen grøn og kalder den giftkage, men man kan sagtens bruge andre farver. Man kan bruge blå farve og kalde den hav kage, eller hvis det er til pigerne, kan men bruge rød frugt farve, så bliver kagen fin lyserød, og er pludselig en ægte prinsesse kage.
Er man den Kreative type kan man dele dejen op og putte forskellig farve i, og hælde den sammen i lag. Hvis man forsigtigt rører med en gaffel vil lagene blande sig i flotte mønstre.
Vi putter glasur lavet af flormelis, kakao og vand på. Men det kan man jo også eksperimentere sig frem med, alt efter temaet.