Ssuperhelte muffins

Superhelte muffins

Disse flotte blå muffins vil alle superhelte og andre seje drenge blive helt vilde med. Den blå farve og den søde smag vil være en succes til drenge fødselsdagen, til fodboldkampen og andre anledninger hvor superhelte mødes.

Pynt dem med farvet krymmel, og brug blå eller grønne papirforme.

Lad drengene være med til at bestemme. Man kan få en del forskelligt pynt rettet mod drenge efterhånden, både på nettet og i velassorteret forretninger.

Opskriften har jeg taget fra giftkagen, puttet blå farve i, i stedet for grøn, og lavet dem om til muffins.

Jeg har også nogle fine lyserøde prinsesse muffins til pigerne et andet sted på siden, lavet på samme opskrift.

Nogen har også kaldt de her blå muffins for smølfe muffins. Og det kunne de vel også hedde.

Vil man hellere vil kalde dem cupcakes og putte frosting (Icing) på toppen, så gør man bare det. 🙂 

Ssuperhelte muffins

Det skal der i superhelte muffins

250 Gr. Blødt smør
250 Gr. Sukker
3 Hele Æg
250 Gr. Hvedemel
1½ tsk. Bagepulver
1½ Dl. Mælk
1 spsk.  Mandelessens
2 Spsk. Blå frugtfarve

 

 

 

 

 

 

 

Sådan laver du lækre superhelte muffins!

Smør og sukker piskes grundigt, til det er hvidt og skummende. Æggene piskes i hver for sig. Pisk grundigt og længe mellem hvert æg. Bland hvedemel og bagepulver, gøres nemmest med en gaffel, og bland det i æggemassen, med en ske. der må ikke piskes mere i dejen. Bland mælk, mandelessens og blå frugtfarve og vend det i dejen til en ens dejmasse.

Fyld 12-15 store muffinsforme 2/3 del op med dejen, og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 17 minutter på midterste ovn rille.

Put glasur på muffins, når de er helt kolde.

Tips og tricks til fantastiske superhelte muffins

Man er nødt til at dække hele toppen med glasur da muffins bliver brune på toppen, når de bliver bagt. Men når man tager papiret af, og tager en bid, kan man se den flotte blå farve.

Husk at glasuren stadig skal være våd, når man vil pynte, ellers sidder pynten ikke fast. Det er nemmest hvis glasuren ikke er for tynd når den kommer på.

Jeg lægger mine papir muffinsforme i sølvforme, så “vælter” de ikke under bagningen. Man kan også putte papirformene i sin Muffins silikoneform, hvis man har sådan en.

Hvis man vil have farvet glasur, bør man købe noget pasta farve og bruge. Det farver bedre end alm. frugtfarve. Pasta farve kan bl.a. købes på nettet.

[/av_one_full]

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *