Indlæg

Lakrids muffins - bageopskrift

Lakrids muffins

Nogle vil nok sige at disse kager er cupcakes, men jeg foretrækker nu at kalde dem muffins med lakrids frosting. Er man lakrids elsker er de virkeligt et hit, især den skønne frosting, kan man selv regulere lidt i smagen alt efter hvor kraftig en lakridssmag man ønsker.

Lakrids muffins

120 Gr. Blødt smør
175 Gr. Sukker
2 Hele Æg
155 Gr. Hvedemel
1½ tsk. Bagepulver
1 Spsk. Lakridspulver
1 Tsk. Vanillie aroma
1 dl. Mælk

 

 

 

 

 

 

 

Lakrids frosting

100 Gr. Blødt smør
6 Dl. Flormelis
½ Dl. Mælk
1 Tsk. Vanillie aroma
1 – 3 Spsk. Lakridspulver

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Lakrids muffins

Pisk blødt smør og sukker sammen til en luftig, cremet masse.  pisk æggene i, et ad gangen. Pisk grundigt og længe efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, lakridspulver, og vend det i æggemassen skiftevis med vanillie aroma og mælk, med en palet.

Fordel dejen i 9 store muffinsforme, fyld formene ca. 2/3 op. Bag muffins i en forvarmet ovn ved 1800 C i 20 minutter på midterste ovnrille.

Lakrids Frosting

Mens muffins bager i ovnen, laves frosting ved at blande alle ingredienserne og piske godt til en luftig, dejlig og cremet masse. Smag til med lakridspulver. Hvis du syntes frostingen er for tynd, kan du enten tilsætte lidt ekstra flormelis eller stille frostingen koldt. så vil den blive fastere.

Frosting lægges på, når muffins er helt kolde og pyntes efter egen fantasi.

 

Tips og tricks

Vanille aroma eller vanille ekstrakt, kan købes i alle velassorterede supermarkeder.

Jeg har købt mit lakridspulver på nettet. Søg lakridspulver på goggle og der kommer masser af forslag, eller prøv i matas.

Start med at tilsætte 1 spsk. lakridspulver til frostingen, og smag den til efter din lakridssmag.

Husk frostingen skal opbevares på køl, også kagerne, når først der er kommet frosting på.

Fastelavnsboller med flødeskum og creme

Fastelavnsboller med flødeskum og creme

“Fastelavn er mit navn, boller vil vi have”. Og skal de være rigtigt syndige, og vi skal forkæle os selv, skal der flødeskum i. Det behøver ikke at være forbeholdt bageren at lave nogle lækre fastelavnsboller med flødeskum og creme. Med denne opskrift kan du sagtens selv.

Lakridskage

Denne kage med lakrids, er intet mindre end fantastisk.

Selv mine drenge, som normalt ikke bryder sig om lakrids, kan lide den.

Konsistensen minder om brownies, og det er med denne kage, som det er med kager med chokolade.

Jo længere den får lov at stå, jo mere sætter smagen sig i kagen.

God fornøjelse og velbekomme! 🙂

Disse ingredienser skal du bruge i lakridskagen

225 Gr. Smør
450 Gr. Brun farin
3 Hele Æg
3 Spsk. Lakridspulver
270 Gr. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver

Sådan laver du en lækker lakridskage

Start med at smelte smør og brun farin i en gryde over svag varme. Lad smørret smelte halvt, og tag gryden af varmen, og lad resten af smørret smelte ved varmen fra resten af massen. Smørmassen må ikke være varmere, end du kan have fingeren i den, inden du blander den med resten af ingredienserne. Pisk smørmassen godt med æggene. Tilsæt lakridspulveret og pisk igen. Bland hvedemel og bagepulver, og sigt det i æggemassen, og vend det forsigtigt sammen til en ensartet dej med en palette.

Hæld dejen i en lille bradepande 25 x 35 cm. beklædt med bagepapir og bag kagen i en forvarmet ovn ved 180o C i 25 minutter, på midterste ovnrille.

Tips og tricks til den perfekte lakridskage

Jeg har købt lakridspulveret på nettet. Bare søg lakridspulver på google, så kommer der en masse forhandlere.

Man kan vist også købe lakridspulver i Matas.

Jeg tænker, at man kan lægge et lag hvid glasur på kagen, hvis man vil have den lidt sødere. Men jeg synes, at det vil være synd.

Lakrids cookies - bageopskrift

Lakrids cookies

Disse sprøde cookies med lakrids, er lige noget for lakrids elskere, og andre slikmunde. Den bløde  skipperskrå lakrids er ikke dominerende i smagen , men mere et dejligt krydderi , der passer perfekt til den søde mandelsmag.

Lakrids cookies

120 Gr.  Blødt smør
½ Tsk. Salt
120 Gr. Sukker
85 Gr. Rørsukker
1 Helt Æg
180 Gr. Hvedemel
½ Tsk. Bagepulver
1 Tsk. kogende vand
110 Gr. Hakkede mandler m/ skal
180 Gr. Skipper skrå lakrids

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at skære skipper skrå lakrids i tynde skiver og hak mandlerne ikke for groft. Bland blødt smør, salt, sukker, rørsukker, æg, hvedemel, bagepulver, vand og hakket mandler, til en fast ensartet dej. Tilsæt skipper skrå lakrids og rør den i dejen. rul dejen i 24-30 kugler og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir, med lidt plads imellem til at flyde ud. Tryk kuglerne ca. ½-1 cm flade og bag cookiene i en forvarmet ovn ved 1750 C i 12-15 minutter på midterste ovnrille, til de er let gyldne. Læg de varme cookies over på en rist til afkøling, straks efter de er kommet ud af ovnen.

 

Tips  og tricks

Pas på, dine cookies ikke får for meget i ovnen, så bliver de meget hårde at tygge i

Jeg tænker man godt kan bruge en anden slags lakrids, bare det er den bløde slags

Nytårskage - bageopskrift

Nytårskage

Nytårsaften. Denne årets sidste aften, lige så traditionel som juleaften..

Og dog.  Det er en stor festelig aften, med lækker mad og drikke i venners lag, hvor vi fejrer det forgange år og byder velkommen til det nye.

Jeg har lavet en lækker chokolade kage, som lige så vel kan bruges som dessert, som den kan serveres til en dejlig kop kaffe, senere på aftenen.

Godt nytår! 🙂

Nytårskage

150 Gr. Mørk chokolade
4 Stk. Æg
100 Gr. Blødt smør
175 Gr. Sukker
3 Spsk. Hvedemel
3 Spsk. Kartoffelmel
1 Tsk. Bagepulver

Sådan bager du nytårskagen

Start med skille æggene i hvider og blommer. Gem blommerne til senere og pisk hviderne stive. Smelt chokoladen over vandbad og lad stå og køle lidt, mens du pisker sukker og blødt smør hvidt og cremet. Vend nu smeltet chokolade og æggeblommerne i smørmassen. Sigt Hvedemel, kartoffelmel og bagepulver i, og vend igen forsigtigt. Tilsidst vendes de stivpiskede æggehvider i, over to gange, til en jævn dej.

Hæld dejen i en smurt og raspdrysset springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 40 – 45 minutter på midterste ovnrille. Mærk efter med en kødnål om kagen er færdigbagt. Den vil falde lidt sammen på midten når den køler af.

Inden servering smøres kagen med flødeskum af 3 Dl. piskefløde og pyntes efter egen fantasi

Tips og tricks til en god nytårskage

Jeg har pyntet min kage på billedet med toffifee, hvor jeg har skrevet tal med hvid glasur, man kan også skrive med hvid chokolade. Viserne har jeg lavet af marcipan, som jeg har smurt med mørk chokolade. Kanten har jeg drysset med hakket chokolade og nødder.

Kagen kan også pyntes med frugt, eller man kan lave knallerter af marcipan og lægge på.

Flødeskummet kan smages til med stærk kaffe eller kakao, eller til de voksne, med lidt spiritus efter smag.

Chokoladekagen bør helst bages dagen før, så smagen rigtigt kan sætte sig.

Kagen kan også sagtens bruges som lagkage til chokolade elskerens fødselsdag, prøv at drysse hakket nødder og chokolade over hele kagen, når du har smurt den med flødeskum, og sæt flag og lys i.

Vanillekranse opskrift

Vaniljekranse

Vaniljekransene er en af den slags julesmåkager, som jeg bare ikke vil undvære her i juletiden. Jeg har været så heldig at finde en lidt speciel opskrift, på grund af mandlerne. Det gør det endnu vigtigere for mig, at jeg selv bager dem i stedet for købe dem hos bageren.

Finskbrød - bageopskrift

Finsk brød

Finsk brød er også en af de der julesmåkager, jeg bager hvert år. Jeg er vild med dem på grund af det bløde bid, som flormelisen giver, og den lille snert af citronen, som man kan smage.

Finsk brød

100 Gr. Flormelis
200 Gr. Smør
2 Stk. Æggeblomme
2 Gr. Fintrevet Citronskal
300 Gr. Hvedemel
1 Knsp. Hjortetaksalt
1 Helt Sammenpisket Æg
3-5 Spsk. Perlesukker

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Rør flormelis og smør luftigt og cremet. Tilsæt æggeblommerne under omrøring. Bland citronskal, hvedemel og hjortetaksalt i smørmassen og saml dejen til den er ensartet. Lad dejen hvile koldt, mindst en time, gerne natten over. Rul dejen ud i en firkant, ca 1 cm. tyk. skær ud til finskbrød i passende størrelse, og læg dem op på en bageplade med bagepapir. Pensl brødene, med det sammenpiskede æg og drys perlesukker over. Bag finskbrødene i en forvarmet ovn ved 1750 C i 15-17 minutter, til de har fået en smule farve. Finskbrødene trækkes på bagepapiret over på en rist og afkøler. De skal være helt kolde inden de lægges i en tætsluttende kagedåse.

 

Tips og tricks

Jeg ruller dejen ud mellem to stykker bagepapir, så er der ikke noget der hænger i bordplade eller på kagerullen.

Hold øje med finskbrødene i ovnen, det går pludseligt stærkt med at blive mørke.

Brug altid usprøjtet eller økologisk citron, når du skal bruge skallen.

Du kan også drysse lidt hakket hasselnød på, sammen med perlesukker.

Juster selv hvor meget du ønsker smagen af citron, med lidt mere eller mindre.

Julefigur-peberkager

Jule figur peberkager

Jeg har prøvet en del forskellige opskrifter på figur kager, men alle med mere eller mindre skuffende resultat. Enten var de for hårde eller også var de for tørre og seje. Så faldt jeg over denne opskrift, som bare er lækker, kagerne bliver sprøde, søde og dejlige.

Pebernødder

Pebernødder

Pebernødder hører julen til. Nogle bruger dem til spil, andre i gavesokken. De fleste elsker dem, især når de som disse er sprøde og smagfulde. Så er det næsten ikke til at stoppe, når man først er begyndt.

Havregryns cookies - bageopskrift

Havregryns cookies

Man kan næsten bilde sig selv ind at disse cookies med masser af havregryn er sunde. 🙂  Her må jeg nok skuffe, men at de til gengæld er super lækre, det kan ikke diskuteres. Og er man først startet på dem, er det svært at få stoppet igen.

Havregryns cookies

100 Gr. Valnødder
150 Gr. Blødt smør
200 Gr. Brun farin
1 Helt Æg
1 Tsk. Vanillisukker
100 Gr. Hvedemel
½ Tsk. Bagepulver
½ Tsk. Salt
½ Tsk. Stødt kanel
250 Gr. Havregryn
200 Gr. Hakket chokolade 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at varme ovnen til 1750 C. Bred valnødderne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen 8-10 minutter. Lad valnødderne kølne og hak dem i mindre stykker.

Pisk blødt smør og sukker grundigt sammen, til det bliver hvidt og cremet. Tilsæt æg og vanillisukker og pisk igen grundigt. Bland hvedemel, bagepulver, salt og stødt kanel, og tilsæt det til smør blandingen under piskning. Fortsæt piskningen til dejen er ensartet. Bland til sidst havregryn og hakket chokolade og valnødder i, og rør til en grynet og lidt fast dej.

Form 30 40 kugler i passende størrelser med to tsk. og læg dem på bageplader med bagepapir, giv plads imellem hver, de flyder under bagning. Fugt fingrene lidt og tryk kuglerne let , ca. 1 cm. flade.

Bag cookiene i den 1750 C varme ovn i 10 – 12 minutter, til de er let gyldne i kanten, på midterste ovnrille. Lad køle af et par minutter på pladen, inden de flyttes over på en rist og køler helt af. Opbevares i tætlukket kagedåse.

 

Tips og tricks

Grunden til at valnødderne skal bages, er for at fremhæve smagen i dem.

Du kan udskifte chokoladen helt eller delvist med tørret frugt, fx. rosiner eller  bær.

Er du helt vild med chokolade, kan halvdelen af kagen dyppes i smeltet chokolade.