Indlæg

Bagt æblekage med låg - bageopskrift

Bagt æblekage med låg

Denne æblekage er dejligt saftig, og den smager lige godt, om den bliver serveret lun med kold cremefraiche til dessert, eller kold til en kop kaffe. Æblekagen kan sagtens holde sig nogle dage, hvis man pakker den lufttæt ind.

Kagebund

125 Gr. Blødt smør
150 Gr. Sukker
2 Hele Æg
Frø fra 6 Grønne kardemommekapsler
175 Gr. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver
1 1/4 Dl. mælk
3 Stk. Syrlige æbler

 

 

 

 

 

 

 

Låg med æbler

75 Gr. Blødt smør
85 Gr. Sukker
50 Gr. Hasselnødder
2 stk. syrlige  Æbler

 

 

 

 

Sådan gør du

Kagebund

Tag frøene ud af kardemommekapslerne, og knus dem i en morter, eller ved at presse dem med en stor ske. Pisk smør og sukker godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt efter hvert æg, til blandingen bliver let og luftig. Bland hvedemel og bagepulver og vend det i æggemassen, gennem en sigte, skiftevis med de knuste kardemommefrø og mælk. Skræl æblerne og rens dem for kerner og kernehus. Skær dem i mindre firkanter og vend dem i dejen. Hæld dejen i en lille bradepande ca. 22 x 30 cm. Smurt eller beklædt med bagepapir og bag bunden i en forvarmet ovn ved 2000 C  i 20 min. På midterste ovnrille.

 

Låg med æbler

Mens bunden bager, rører du blødt smør med sukker. Hasselnødderne hakkes groft og røres i. Æbler med skræl skylles og rives groft.

Når bunden er færdigbagt fordeles de revne æbler over hele bunden , og nødeblandingen fordeles ovenpå i små klatter.

Bag kagen med låg, videre i 15 min., i ovnen som er skruet op på 2500 C, på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Jeg har købt mine grønne kardemommekapsler på nettet. Jeg fandt dem via Goggle.

Man kan også bruge hakkede valnødder istedet for hasselnødder.

Jeg tænker, at man også kan spise is til den lune kage.

Æblekagen kan lunes forsigtigt i microbølgeovnen.

Birkes - bageopskrift

Birkes

Disse birkes er ren morgen forkælelse til familien. Er du ægte overskudsmenneske, står du tidligt op og bager, og serverer dem friske og nybagte for familien. Men er du som mig,  glad for din seng om morgnen, bager du dem inden og lægger i fryseren, og varmer dem forsigtigt i microbølgeovnen, klar til severing, lune og dejlige til  morgenbordet.

Birkes

100 Gr. Smør
1 Dl. Mælk
50 Gr. Gær
1 Helt Æg
½ Tsk. Groft salt
1 Tsk. Sukker
125 Gr. Kvark
350 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt smørret og tilsæt mælken, rør gæren ud heri. Tilsæt æg, groft salt, sukker, kvark, og hvedemel, og rør eller ælt dejen godt igennem, til en lidt blød dej. Drys bordet godt med mel og rul  dejen ud i en firkant på ca. 20 x 65 cm. Fold dejen halvt ind over sig selv, og fold den anden halvdel ind over den første, så der dannes 3 lag. Skær ud til 12 birkes og stil dem på en bageplade med bagepapir. giv lidt plads mellem dem, til at hæve. Lad birkes hæve ½ time. Pensl med sammenpisket æg og drys med birkes efter smag.

Bag birkes i en forvarmet ovn ved 2250 C i 12 -15 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og  tricks

Alt efter hvilken hvedemel du bruger, kan dejen være en del klistret, når du ruller den ud, så vær opmærksom på at du har nok mel på bord og dej rulle, så dejen er til at arbejde med når den skal foldes ind over sig selv.

Birkes er bedst når de er nybagte, men kan som nævnt ovenfor, sagtens fryses og lunes i microbølgeovnen.

Havreboller - bageopskrift

Havreboller

Disse boller er skønne til alt, hvad enten det er til morgenmad, med et stykke god ost eller smør, eller om man foretrækker dem senere på dagen, med kødpålæg.

Hytteosten og havregrynene gør at bollerne ikke bliver tørre og kedelige af at  lægge et par dage.

Havreboller

150 Gr. Havregryn
7 Dl. Lunken vand
50 Gr. Gær
2 Tsk. Salt
1½ Spsk. Honning
1½ Spsk. Olie
200 Gr. Hytteost
750 Gr. Hvedemel

Sådan gør du

Bland havregryn og lunken vand og lad massen stå og trække i ca. 15 minutter. Opløs gæren i massen og tilsæt salt, honning, olie og hytteost. Tilsæt melet lidt af gangen og rør eller ælt til en ensartet og lidt klistret dej.

drys lidt mel over dejen og lad hæve koldt og tildækket natten over, eller 2-3 timer på bordet ved stuetemperatur. Brug en stor skål, dejen hæver meget.

Tag dejen ud på et bord, godt drysset med mel, og lav 24- 30 store boller, Hvis du synes dejen stadig klister meget, så brug mere mel. Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, Giv plads mellem bollerne, de hæver en del. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter.

Pensl evt. bollerne med æg, og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i 15 -20 minutter på midterste ovnrille. Lad afkøle på en rist.

Tips og  tricks

Hvis du ønsker en lidt grovere konsistens, kan du erstatte 150 Gr. hvedemel med grahamsmel.

Dejen hæver virkeligt meget, så brug en stor skål.

Det er ikke nødvendigt at pensle med æg.

Bollerne kan med fordel fryses, og tages op og tø på bordet, eller lunes forsigtigt i microbølgeovnen, når de skal bruges.

Lakrids muffins - bageopskrift

Lakrids muffins

Nogle vil nok sige at disse kager er cupcakes, men jeg foretrækker nu at kalde dem muffins med lakrids frosting. Er man lakrids elsker er de virkeligt et hit, især den skønne frosting, kan man selv regulere lidt i smagen alt efter hvor kraftig en lakridssmag man ønsker.

Lakrids muffins

120 Gr. Blødt smør
175 Gr. Sukker
2 Hele Æg
155 Gr. Hvedemel
1½ tsk. Bagepulver
1 Spsk. Lakridspulver
1 Tsk. Vanillie aroma
1 dl. Mælk

 

 

 

 

 

 

 

Lakrids frosting

100 Gr. Blødt smør
6 Dl. Flormelis
½ Dl. Mælk
1 Tsk. Vanillie aroma
1 – 3 Spsk. Lakridspulver

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Lakrids muffins

Pisk blødt smør og sukker sammen til en luftig, cremet masse.  pisk æggene i, et ad gangen. Pisk grundigt og længe efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, lakridspulver, og vend det i æggemassen skiftevis med vanillie aroma og mælk, med en palet.

Fordel dejen i 9 store muffinsforme, fyld formene ca. 2/3 op. Bag muffins i en forvarmet ovn ved 1800 C i 20 minutter på midterste ovnrille.

Lakrids Frosting

Mens muffins bager i ovnen, laves frosting ved at blande alle ingredienserne og piske godt til en luftig, dejlig og cremet masse. Smag til med lakridspulver. Hvis du syntes frostingen er for tynd, kan du enten tilsætte lidt ekstra flormelis eller stille frostingen koldt. så vil den blive fastere.

Frosting lægges på, når muffins er helt kolde og pyntes efter egen fantasi.

 

Tips og tricks

Vanille aroma eller vanille ekstrakt, kan købes i alle velassorterede supermarkeder.

Jeg har købt mit lakridspulver på nettet. Søg lakridspulver på goggle og der kommer masser af forslag, eller prøv i matas.

Start med at tilsætte 1 spsk. lakridspulver til frostingen, og smag den til efter din lakridssmag.

Husk frostingen skal opbevares på køl, også kagerne, når først der er kommet frosting på.

Fastelavnsboller med flødeskum og creme

Fastelavnsboller med flødeskum og creme

“Fastelavn er mit navn, boller vil vi have”. Og skal de være rigtigt syndige, og vi skal forkæle os selv, skal der flødeskum i. Det behøver ikke at være forbeholdt bageren at lave nogle lækre fastelavnsboller med flødeskum og creme. Med denne opskrift kan du sagtens selv.

Lakridskage

Denne kage med lakrids, er intet mindre end fantastisk.

Selv mine drenge, som normalt ikke bryder sig om lakrids, kan lide den.

Konsistensen minder om brownies, og det er med denne kage, som det er med kager med chokolade.

Jo længere den får lov at stå, jo mere sætter smagen sig i kagen.

God fornøjelse og velbekomme! 🙂

Disse ingredienser skal du bruge i lakridskagen

225 Gr. Smør
450 Gr. Brun farin
3 Hele Æg
3 Spsk. Lakridspulver
270 Gr. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver

Sådan laver du en lækker lakridskage

Start med at smelte smør og brun farin i en gryde over svag varme. Lad smørret smelte halvt, og tag gryden af varmen, og lad resten af smørret smelte ved varmen fra resten af massen. Smørmassen må ikke være varmere, end du kan have fingeren i den, inden du blander den med resten af ingredienserne. Pisk smørmassen godt med æggene. Tilsæt lakridspulveret og pisk igen. Bland hvedemel og bagepulver, og sigt det i æggemassen, og vend det forsigtigt sammen til en ensartet dej med en palette.

Hæld dejen i en lille bradepande 25 x 35 cm. beklædt med bagepapir og bag kagen i en forvarmet ovn ved 180o C i 25 minutter, på midterste ovnrille.

Tips og tricks til den perfekte lakridskage

Jeg har købt lakridspulveret på nettet. Bare søg lakridspulver på google, så kommer der en masse forhandlere.

Man kan vist også købe lakridspulver i Matas.

Jeg tænker, at man kan lægge et lag hvid glasur på kagen, hvis man vil have den lidt sødere. Men jeg synes, at det vil være synd.

Lakrids cookies - bageopskrift

Lakrids cookies

Disse sprøde cookies med lakrids, er lige noget for lakrids elskere, og andre slikmunde. Den bløde  skipperskrå lakrids er ikke dominerende i smagen , men mere et dejligt krydderi , der passer perfekt til den søde mandelsmag.

Lakrids cookies

120 Gr.  Blødt smør
½ Tsk. Salt
120 Gr. Sukker
85 Gr. Rørsukker
1 Helt Æg
180 Gr. Hvedemel
½ Tsk. Bagepulver
1 Tsk. kogende vand
110 Gr. Hakkede mandler m/ skal
180 Gr. Skipper skrå lakrids

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at skære skipper skrå lakrids i tynde skiver og hak mandlerne ikke for groft. Bland blødt smør, salt, sukker, rørsukker, æg, hvedemel, bagepulver, vand og hakket mandler, til en fast ensartet dej. Tilsæt skipper skrå lakrids og rør den i dejen. rul dejen i 24-30 kugler og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir, med lidt plads imellem til at flyde ud. Tryk kuglerne ca. ½-1 cm flade og bag cookiene i en forvarmet ovn ved 1750 C i 12-15 minutter på midterste ovnrille, til de er let gyldne. Læg de varme cookies over på en rist til afkøling, straks efter de er kommet ud af ovnen.

 

Tips  og tricks

Pas på, dine cookies ikke får for meget i ovnen, så bliver de meget hårde at tygge i

Jeg tænker man godt kan bruge en anden slags lakrids, bare det er den bløde slags

Musli boller - bageopskrift

Müsliboller

Disse boller er nemme at lave og du kan bruge lige den müsli, som du og børnene allerbedst kan lide. De er, som det meste gærbrød iøvrigt, bedst når de er nybagte og stadig lune.

Müsliboller

2 Dl. A-38
2 Dl. Lunt vand
50 Gr. Gær
120 Gr. Müsli
1 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt
250 Gr. Hvid hvedemel
250 Gr. Hvedemel
2 Spsk. Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bland A-38 med det lune vand og opløs gæren heri. Tilsæt Müsli, sukker og salt. Bland hvidt hvedemel og hvedemel, og bland ca.1/3 del af dette i vædsken, og rør det let sammen, rør olien i og tilsæt resten af melet. Rør i maskine eller ælt grundigt på på bordet til en fast dej. Lav ca. 16 boller og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir, med plads imellem til at hæve. Lad bollerne hæve tildækket på et lunt sted i en ½ time. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i 10 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Den hvide hvedemel gør bollerne lidt grovere end alm. lyse boller

Bollerne er rimeligt smagsneutrale, og er derfor bedst med god ost eller andet pålæg

Bollerne kan lige pensles med mælk inden de kommer i ovnen, så bliver de lidt mere gyldne.

Grovbirkes - bageopskrift

Grovbirkes

Disse dejlige birkes med 5-kornsblanding og hytteost bør du forkæle din familie med en søndag morgen, helt nybagte og stadig lune. Men de er også gode om eftermiddagen med en kop te eller kaffe til.

Grovbirkes

½ L. Vand
100 Gr. 5-kornsblanding
50 Gr. Gær
1½ Dl. Mælk
 1 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt
100 Gr. Hytteost
400 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at bringe vandet i kog i en gryde. Tilsæt 5-kornsblandingen og lad det småkoge under låg i 5 minutter. Hæld vandet fra i en sigte. Opløs gæren i mælken; den skal ikke lunes, og tilsæt 5-kornsblandingen, mens den stadig er lun. Det er det, der skal få gæren til at arbejde. Tilsæt mælk, sukker, salt, hytteost og hvedemel. Rør i maskine eller ælt godt på et meldrysset bord. Tilsæt evt. lidt ekstra mel, til dejen lige slipper skål eller bord. Drys lidt ekstra mel på bordet og rul dejen ud i en firkant på ca. 20 x 60 cm. Fold dejen sammen på den lange led. Fold første lag lidt over midten af firkanten og fold  andet lag ind over fra den anden side, så der ialt bliver 3 lag. Skær ud til 10 -12 birkes, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, med sammenføjningen nedad. Giv lidt plads på pladen, til at brødene kan hæve. Lad brødene hæve lunt og tildækket i en  ½ time. Pensl brødene med mælk og bag dem i en forvarmet ved 2000 C i 15 minutter, til de er let gyldne på midterste ovnrille. Lad brødene afkøle på en rist.

 

Tips og tricks

Grovbirkes er bedst, når de er helt nybagte og stadig lune, men de kan sagtens bages dagen før og opbevares i en pose, til de varmes forsigtigt i microbølgeovnen lige inden serveringen.

Når du luner brød i microovnen, skal det ikke have ret langt tid, så bliver det tørt.

Hvis du bruger hytteost 1,5 %, er grovbirkes meget fedtfattige.

Nytårskage - bageopskrift

Nytårskage

Nytårsaften. Denne årets sidste aften, lige så traditionel som juleaften..

Og dog.  Det er en stor festelig aften, med lækker mad og drikke i venners lag, hvor vi fejrer det forgange år og byder velkommen til det nye.

Jeg har lavet en lækker chokolade kage, som lige så vel kan bruges som dessert, som den kan serveres til en dejlig kop kaffe, senere på aftenen.

Godt nytår! 🙂

Nytårskage

150 Gr. Mørk chokolade
4 Stk. Æg
100 Gr. Blødt smør
175 Gr. Sukker
3 Spsk. Hvedemel
3 Spsk. Kartoffelmel
1 Tsk. Bagepulver

Sådan bager du nytårskagen

Start med skille æggene i hvider og blommer. Gem blommerne til senere og pisk hviderne stive. Smelt chokoladen over vandbad og lad stå og køle lidt, mens du pisker sukker og blødt smør hvidt og cremet. Vend nu smeltet chokolade og æggeblommerne i smørmassen. Sigt Hvedemel, kartoffelmel og bagepulver i, og vend igen forsigtigt. Tilsidst vendes de stivpiskede æggehvider i, over to gange, til en jævn dej.

Hæld dejen i en smurt og raspdrysset springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 40 – 45 minutter på midterste ovnrille. Mærk efter med en kødnål om kagen er færdigbagt. Den vil falde lidt sammen på midten når den køler af.

Inden servering smøres kagen med flødeskum af 3 Dl. piskefløde og pyntes efter egen fantasi

Tips og tricks til en god nytårskage

Jeg har pyntet min kage på billedet med toffifee, hvor jeg har skrevet tal med hvid glasur, man kan også skrive med hvid chokolade. Viserne har jeg lavet af marcipan, som jeg har smurt med mørk chokolade. Kanten har jeg drysset med hakket chokolade og nødder.

Kagen kan også pyntes med frugt, eller man kan lave knallerter af marcipan og lægge på.

Flødeskummet kan smages til med stærk kaffe eller kakao, eller til de voksne, med lidt spiritus efter smag.

Chokoladekagen bør helst bages dagen før, så smagen rigtigt kan sætte sig.

Kagen kan også sagtens bruges som lagkage til chokolade elskerens fødselsdag, prøv at drysse hakket nødder og chokolade over hele kagen, når du har smurt den med flødeskum, og sæt flag og lys i.