Bounty-kage
Denne Bounty-kage smager som en ting mellem en Bounty bar og kokostoppe. Den er nem at lave og lækker til kaffen.
Bund
4 | Æggehvider |
140 Gr. | Flormelis |
140 Gr. | Kokosmel |
Chokoladeovertræk
4 Pasteuriseret | Æggeblommer |
60 Gr. | Flormelis |
50 Gr. | Smør |
100 Gr. | Mørk chokolade |
Sådan gør du
Bund
Pisk Æggehviderne helt stive og vend forsigtigt flormelis og kokosmel i. Hæld massen i en smurt springform, og bag den i en forvarmet ovn ved 1750 C i 45 minutter på nederste ovnrille.
Chokoladeovertræk
Smelt smør og chokolade sammen, og lad det køle lidt af. Rør flormelis med æggeblommer og tilsæt det til chokolademassen og rør det til en fin glasur. Hæld det over bunden, når den er helt kold og drys evt med lidt kokosmel.
Tips og tricks
Min hjemkundskabslærer sagde altid at æggehvider er pisket ordentligt stive, når du tør tage skålen og vende den over hovedet 🙂 .
HUSK – HUSK. Når du spiser rå æg, som i dette tilfælde æggeblommerne i chokoladeovertrækket, skal de være pasteuriseret, så du undgår bakterieforgiftning. Pasteuriseret æg kan købes i alle supermarkeder, og fåes både som hele æg, men også som adskilte blommer og hvider.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!