Indlæg

Lakrids cookies - bageopskrift

Lakrids cookies

Disse sprøde cookies med lakrids, er lige noget for lakrids elskere, og andre slikmunde. Den bløde  skipperskrå lakrids er ikke dominerende i smagen , men mere et dejligt krydderi , der passer perfekt til den søde mandelsmag.

Lakrids cookies

120 Gr.  Blødt smør
½ Tsk. Salt
120 Gr. Sukker
85 Gr. Rørsukker
1 Helt Æg
180 Gr. Hvedemel
½ Tsk. Bagepulver
1 Tsk. kogende vand
110 Gr. Hakkede mandler m/ skal
180 Gr. Skipper skrå lakrids

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at skære skipper skrå lakrids i tynde skiver og hak mandlerne ikke for groft. Bland blødt smør, salt, sukker, rørsukker, æg, hvedemel, bagepulver, vand og hakket mandler, til en fast ensartet dej. Tilsæt skipper skrå lakrids og rør den i dejen. rul dejen i 24-30 kugler og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir, med lidt plads imellem til at flyde ud. Tryk kuglerne ca. ½-1 cm flade og bag cookiene i en forvarmet ovn ved 1750 C i 12-15 minutter på midterste ovnrille, til de er let gyldne. Læg de varme cookies over på en rist til afkøling, straks efter de er kommet ud af ovnen.

 

Tips  og tricks

Pas på, dine cookies ikke får for meget i ovnen, så bliver de meget hårde at tygge i

Jeg tænker man godt kan bruge en anden slags lakrids, bare det er den bløde slags

Musli boller - bageopskrift

Müsliboller

Disse boller er nemme at lave og du kan bruge lige den müsli, som du og børnene allerbedst kan lide. De er, som det meste gærbrød iøvrigt, bedst når de er nybagte og stadig lune.

Müsliboller

2 Dl. A-38
2 Dl. Lunt vand
50 Gr. Gær
120 Gr. Müsli
1 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt
250 Gr. Hvid hvedemel
250 Gr. Hvedemel
2 Spsk. Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bland A-38 med det lune vand og opløs gæren heri. Tilsæt Müsli, sukker og salt. Bland hvidt hvedemel og hvedemel, og bland ca.1/3 del af dette i vædsken, og rør det let sammen, rør olien i og tilsæt resten af melet. Rør i maskine eller ælt grundigt på på bordet til en fast dej. Lav ca. 16 boller og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir, med plads imellem til at hæve. Lad bollerne hæve tildækket på et lunt sted i en ½ time. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i 10 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Den hvide hvedemel gør bollerne lidt grovere end alm. lyse boller

Bollerne er rimeligt smagsneutrale, og er derfor bedst med god ost eller andet pålæg

Bollerne kan lige pensles med mælk inden de kommer i ovnen, så bliver de lidt mere gyldne.

Grovbirkes - bageopskrift

Grovbirkes

Disse dejlige birkes med 5-kornsblanding og hytteost bør du forkæle din familie med en søndag morgen, helt nybagte og stadig lune. Men de er også gode om eftermiddagen med en kop te eller kaffe til.

Grovbirkes

½ L. Vand
100 Gr. 5-kornsblanding
50 Gr. Gær
1½ Dl. Mælk
 1 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt
100 Gr. Hytteost
400 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at bringe vandet i kog i en gryde. Tilsæt 5-kornsblandingen og lad det småkoge under låg i 5 minutter. Hæld vandet fra i en sigte. Opløs gæren i mælken; den skal ikke lunes, og tilsæt 5-kornsblandingen, mens den stadig er lun. Det er det, der skal få gæren til at arbejde. Tilsæt mælk, sukker, salt, hytteost og hvedemel. Rør i maskine eller ælt godt på et meldrysset bord. Tilsæt evt. lidt ekstra mel, til dejen lige slipper skål eller bord. Drys lidt ekstra mel på bordet og rul dejen ud i en firkant på ca. 20 x 60 cm. Fold dejen sammen på den lange led. Fold første lag lidt over midten af firkanten og fold  andet lag ind over fra den anden side, så der ialt bliver 3 lag. Skær ud til 10 -12 birkes, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, med sammenføjningen nedad. Giv lidt plads på pladen, til at brødene kan hæve. Lad brødene hæve lunt og tildækket i en  ½ time. Pensl brødene med mælk og bag dem i en forvarmet ved 2000 C i 15 minutter, til de er let gyldne på midterste ovnrille. Lad brødene afkøle på en rist.

 

Tips og tricks

Grovbirkes er bedst, når de er helt nybagte og stadig lune, men de kan sagtens bages dagen før og opbevares i en pose, til de varmes forsigtigt i microbølgeovnen lige inden serveringen.

Når du luner brød i microovnen, skal det ikke have ret langt tid, så bliver det tørt.

Hvis du bruger hytteost 1,5 %, er grovbirkes meget fedtfattige.

Pita brød - bageopskrift

Pitabrød

Disse brød er en af bageriets små mysterier. Hvordan kan brød, du lige har trykt flade, hæve op og blive hule ved bagning ? Det er selvfølgelig kombinationen af meltype, gær og vand der gør det, og den høje varme de bliver bagt ved. Brug pitabrødene til det, du synes de er bedst til. Om det er som tilbehør til den varme mad, eller til buffet med valgfrit fyld, eller som hjemme hos os, i madpakken.

Pitabrød

1½ Dl. Mælk
1½ Dl. Vand
25 Gr. Gær
½ Tsk. Sukker
½ Tsk. Salt
60 Gr. Durummel
375 Gr. Pizzamel

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at hælde vand og mælk i en gryde, og lun til det er lillefingerlunt. Tag gryden af varmen og Smuldr og tilsæt gæren i vædsken, og rør til det er opløst. Hæld vædsken i en skål og tilsæt sukker, salt, durummel og halvdelen af pizzamelet og rør dejen til den har slugt melet. Rør videre mens du tilsætter resten af pizzamelet lidt efter lidt. Når alt pizzamelet er tilsat, røres eller æltes dejen godt igennem. Del dejen i 10 – 12 lige store stykker. Form til boller, og tryk dem flade, ca. 10 -12 cm i diameter,ved siden af hinanden på  et stykke bagepapir, der passer til din bageplade. Træk bagepapiret over på din bageplade og lad brødene hvile i 15 minutter. Bag pitabrødene i en forvarmet ovn ved 2500 C i 7 – 8 minutter på midterste ovnrille. Brødene flyder eller hæver ikke til siderne men bliver fyldt med luft og bliver hule.

 

Tips og tricks

Jeg synes det er nemmest at trykke brødene flade med det nederste af  håndfladen, men prøv dig frem, med om du synes det er rarest at bruge kagerullen eller en anden teknik.

Sørg for at der ikke er huller i dejen, når du har trykt brødene flade.

Grunden til at jeg trykker brødene direkte på bagepapiret, er at jeg synes de er svære at flytte fra bordet, til papiret, uden at de går ud af form igen.

Brødene kan fryses og tøes op eller lunes ved senere brug.

Der står på mit bagepapir, at det kun tåler 2000 C, men det går alligevel at bruge det her, fordi bagetiden er så kort.

Halloween spøgelseskage - bageopskrift

Halloween – spøgelseskage

“Et sump-spøgelse”, udbrød min yngste af drengene da han så denne kage. Han har set en del Scooby-Doo film. 🙂
Den uhyggeligt sjove kage med guf er en rigtig børne-favorit. På grund af det søde guf, der er ovenpå kagen, og på grund af den flotte grønne kokoskage, som gemmer sig under guffet, vækker kagen stor jubel hos ungerne.
Jeg har her lavet den som et spøgelse, men du kan jo skære den ud i den form der passer til lejligheden. 

Halloween spøgelseskage - bageopskrift

Halloween – Spøgelseskage

4 Hele  Æg
300 Gr. Sukker
50 Gr. Smør
2 Dl.  Mælk
1 spsk. Grøn frugtfarve
250 Gr. Hvedemel
1 spsk. Bagepulver
100 Gr. Kokosmel

 

 

 

 

 

 

 

Guf

½ Dl. Vand
150 Gr. Sukker
½ Dl. Lys sirup
2 Bægre Pasteuriserede æggehvider

 

 

 

 

Sådan gør du

Kokoskagebund

Pisk æg og sukker hvidt og skummende med en elpisker eller røremaskine i ca. 5 minutter. Bring mælk og smør til kogepunktet. Tilsæt grøn frugtfarve og hæld i æggemassen under stadig kraftig piskning. Mel og bagepulver blandes og sigtes i dejen og vendes forsigtigt sammen med en pallet. Tilsidst vendes kokosmel i.

Hæld dejen i en lille bradepande 26 x 39 cm beklædt med bagepapir og bag kagen i en forvarmet ovn ved 2000 c i ca. 30 minutter, på midterste ovnrille. Stik en strikke pind eller kødnål midt i kagen, når tiden er gået. Hvis der sidder rå dej på pinden, når du tager den op, skal kagen bage lidt længere.

Lad kage køle på en rist, inden du skære den ud i spøgelsesform, eller hvilken form du nu ønsker kagen i.

Guf

Bring vand, sukker og sirup i kog under omrøring, og kog videre ved svag varme i 5 minutter, til det bliver lidt tykkere.

Pisk de pasteuriserede æggehvider meget stive, 5 minutter, med elpisker eller røremaskine. Hæld den varme sukkermasse i og pisk kraftigt videre i endnu 5 minutter, til skummet er koldt.

Fordel skummet over den kolde kage og lav evt. et mønster af små toppe med en gaffel.

Pynt spøgelset med øjne og mund.

 

Tips og tricks

Undlad den grønne frugtfarve, hvis du ikke syntes spøgelset skal være grønt indeni, eller tilsæt en anden frugtfarve der passer bedre til netop din kage.

Denne portion passer til 6 – 8 personer. Skal du servere kagen for mange personer, så lav dobbelt portion og bag kagen i ovnens bradepande. Husk også at lave dobbelt portion guf.

Det er vigtigt, at du bruger pasteuriserede æggehvider til guffet, så du undgår bakterier.

Du bestemmer selv, hvad og hvor meget du vil pynte med. Jeg har brugt slik, men det kan lige så godt være farvet glasur eller smeltet chokolade, nødder eller frugt. Kun fantasien sætter grænser.

Kagen bør opbevares på køl.

Marsbar kage

Marskage

Pæretærte - bageopskrift

Pæretærte

Denne opskrift på pæretærte er dejlig nem, og så er pæretærte min egen personlige frugttærte favorit. Under tips og tricks til bedstemor ands æbletærte , giver jeg jeg fif til hvordan det er nemt at rulle tærtedej ud, uden at det hænger fast eller får huller.

Pæretærte

3- 4 Stk. Pærer
250 gr. Hvedemel
150 Gr. Blødt Smør
150 Gr. Sukker
1 Tsk. Vanilliesukker
1 Helt Æg
1 Spsk. Vand

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Skær det bløde smør i tern, og smuldr det med hvedemelet, til det ligner revet ost. Bland sukker og vanilliesukker i. Saml dejen med vand og æg.

Del dejen i to, rul den ene halvdel ud og fordel den i en smurt tærtebund, lig den godt op af kanten og tryk den forsigtigt til. Skær evt overskydende dej fra kanten. Rul den anden halvdel dej ud, så den er klar som låg

Skræl pærerne, og del dem i halve. Fjern kernehus og stilk. Fordel de halve pærer på tærtebunden. Læg dejlåget på og tryk det til i kanten. Prik forsigtigt et par huller i låget mellem pærerne, så evt. damp kan slippe ud. Pensl med lid vand, og drys med et tyndt lag sukker.

Bag tærten i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 30 minutter på midterste ovn rille.

 

Tips og tricks

Tærten severes bedst lun med vanillieis eller creme fraiche, rørt op med vanilliesukker efter smag.

Er man lidt doven eller det skal gå ekstra stærkt, kan man bruge halve pærer fra dåse, man skal bare huske at hælde væden godt fra dem.

Tærten kan bruges til både en kop kaffe eller som dessert.

Langtidshævet Flutes

Disse flutes kræver lidt tid, men er hele ventetiden værd, og de kan bruges til alt. De smager skønt og kan bruges til picnickurven, buffet´en, måltidet, pølsebordet, eller med hvidløgs eller kryddersmør til en flaske god flaske vin. De er selvfølgelig bedst, når de er nybagt og stadigt lune. Men de langtidshævede flütes er stadigt helt fantastiske når de er kolde.

Surdejsvælling

10 Gr. Gær
4 Dl. Lunken vand
250 Gr. Hvedemel

 

 

 

Flutes

2 Dl. Lunken vand
20 Gr. Salt
250 Gr. Fuldkorns speltmel
500 Gr Hvedemel

 

 

 

 

Sådan gør du

Surdejsvælling

Opløs gæren i vandet og tilsæt melet, rør det sammen til en ensartet vælling og lad det stå ved stuetemperatur i ca. 24 timer.

 

Flutes

Bland den gærede surdejsvælling med vand, salt og mel. Hold lidt hvedemel tilbage, og tilsæt dette og hvis nødvendigt, lidt mere under æltningen. Ælt eller rør grundigt til dejen slipper skålen eller bordet. Stil dejen til hævning i 4 timer ved alm. stuetemperatur. 

Slå dejen ned og form til 3 lange tynde brød. Læg på en smurt, eller beklædt med bagepapir, bageplade og lad brødene efterhæve i 45 minutter.

Snit brødene med på tværs med en skarp kniv og pensl med et sammenpisket æg med lidt vand.

Bag brødene i en forvarmet ovn ved 2250 C i 15 -17 minutter på midterste ovnrille, med en skål vand under.

Skal afkøle på en rist

 

Tips og tricks

Vællingen ser lidt underlig ud. Den danner ligesom en skorpe og skiller lidt, når det har stået, men sådan skal det se ud

Man kan udelukkende bruge hvedemel istedet for fuldkorns speltmel, hvis man vil have et helt hvidt brød. man kan også forsøge sig med andre lidt grove meltyper, efter smag.

Jeg starter med at rører dejen med røremaskinen, og ælter den tilsidst med hænderne, for lige at have lidt bedre følelse med dejens konsistens.

Tigerkage / marmorkage

Denne opskrift på tigerkage, også kaldet marmorkage, er en ægte klassiker. Jeg kan huske at have fået den altid, dog mest som den halvmåneformede, man kan købe i butikkerne med et ordentligt lag glasur på. Med denne opskrift er den dog så nem at bage, at det ikke kan betale sig at købe den, med alt hvad dertil høre af  E- Numre og konserveringsmidler.

Tigerkage

50 Gr. Smør
2 Hele Æg
2 Dl. Sukker
3 Dl. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver
2 Tsk. Vanilliesukker
1 Dl. Mælk
2 Spsk Kakao
1 Spsk. Vand

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at smelte smørret, det må ikke brune, og lad det køle lidt. Pisk æg og sukker grundigt sammen, til det er hvidt og skummende. Bland hvedemel, bagepulver og vanilliesukker sammen, og vend det i æggemassen. Vend herefter smeltet smør og mælk i forsigtigt i dejen.

Hæld 2/3 del af dejen i en smurt og raspdrysset form. Man kan bruge en randform eller en franskbrødsform på 1 – 1½ liter. Vend herefter kakao og vand i den resterende dej i skålen, og hæld den mørke dej over den lyse dej i formen. Rør forsigtigt rundt i dejen i formen, så den mørke og lyse dej blandes let og det danner det karakteristiske marmormønster. Kagen bages i en forvarmet ovn ved 1750 C  i 40- 45 minutter, på midterste ovnrille. Mærk efter om kagen er færdig, ved at stikke  en strikkepind eller kødnål i midten af kagen. Hvis der ikke hænger dej ved, er kagen færdig.

 

Tips og tricks

Pisk æg og sukker meget og længe, det er med til at give en mere luftig kage som ikke virker så tør som tigerkagen godt kan have rygte for.

Jeg synes ikke der skal glasur på , da kagen i sig selv er rigeligt sød, men hvis man mener at det hører kagen til, kan man jo bare putte glasur eller evt. smeltet chokolade på.

Hveder / Hvedeknopper

Hvedeknopper