Indlæg

Pita brød - bageopskrift

Pitabrød

Disse brød er en af bageriets små mysterier. Hvordan kan brød, du lige har trykt flade, hæve op og blive hule ved bagning ? Det er selvfølgelig kombinationen af meltype, gær og vand der gør det, og den høje varme de bliver bagt ved. Brug pitabrødene til det, du synes de er bedst til. Om det er som tilbehør til den varme mad, eller til buffet med valgfrit fyld, eller som hjemme hos os, i madpakken.

Pitabrød

1½ Dl. Mælk
1½ Dl. Vand
25 Gr. Gær
½ Tsk. Sukker
½ Tsk. Salt
60 Gr. Durummel
375 Gr. Pizzamel

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at hælde vand og mælk i en gryde, og lun til det er lillefingerlunt. Tag gryden af varmen og Smuldr og tilsæt gæren i vædsken, og rør til det er opløst. Hæld vædsken i en skål og tilsæt sukker, salt, durummel og halvdelen af pizzamelet og rør dejen til den har slugt melet. Rør videre mens du tilsætter resten af pizzamelet lidt efter lidt. Når alt pizzamelet er tilsat, røres eller æltes dejen godt igennem. Del dejen i 10 – 12 lige store stykker. Form til boller, og tryk dem flade, ca. 10 -12 cm i diameter,ved siden af hinanden på  et stykke bagepapir, der passer til din bageplade. Træk bagepapiret over på din bageplade og lad brødene hvile i 15 minutter. Bag pitabrødene i en forvarmet ovn ved 2500 C i 7 – 8 minutter på midterste ovnrille. Brødene flyder eller hæver ikke til siderne men bliver fyldt med luft og bliver hule.

 

Tips og tricks

Jeg synes det er nemmest at trykke brødene flade med det nederste af  håndfladen, men prøv dig frem, med om du synes det er rarest at bruge kagerullen eller en anden teknik.

Sørg for at der ikke er huller i dejen, når du har trykt brødene flade.

Grunden til at jeg trykker brødene direkte på bagepapiret, er at jeg synes de er svære at flytte fra bordet, til papiret, uden at de går ud af form igen.

Brødene kan fryses og tøes op eller lunes ved senere brug.

Der står på mit bagepapir, at det kun tåler 2000 C, men det går alligevel at bruge det her, fordi bagetiden er så kort.

Havregryns cookies - bageopskrift

Havregryns cookies

Man kan næsten bilde sig selv ind at disse cookies med masser af havregryn er sunde. 🙂  Her må jeg nok skuffe, men at de til gengæld er super lækre, det kan ikke diskuteres. Og er man først startet på dem, er det svært at få stoppet igen.

Havregryns cookies

100 Gr. Valnødder
150 Gr. Blødt smør
200 Gr. Brun farin
1 Helt Æg
1 Tsk. Vanillisukker
100 Gr. Hvedemel
½ Tsk. Bagepulver
½ Tsk. Salt
½ Tsk. Stødt kanel
250 Gr. Havregryn
200 Gr. Hakket chokolade 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at varme ovnen til 1750 C. Bred valnødderne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen 8-10 minutter. Lad valnødderne kølne og hak dem i mindre stykker.

Pisk blødt smør og sukker grundigt sammen, til det bliver hvidt og cremet. Tilsæt æg og vanillisukker og pisk igen grundigt. Bland hvedemel, bagepulver, salt og stødt kanel, og tilsæt det til smør blandingen under piskning. Fortsæt piskningen til dejen er ensartet. Bland til sidst havregryn og hakket chokolade og valnødder i, og rør til en grynet og lidt fast dej.

Form 30 40 kugler i passende størrelser med to tsk. og læg dem på bageplader med bagepapir, giv plads imellem hver, de flyder under bagning. Fugt fingrene lidt og tryk kuglerne let , ca. 1 cm. flade.

Bag cookiene i den 1750 C varme ovn i 10 – 12 minutter, til de er let gyldne i kanten, på midterste ovnrille. Lad køle af et par minutter på pladen, inden de flyttes over på en rist og køler helt af. Opbevares i tætlukket kagedåse.

 

Tips og tricks

Grunden til at valnødderne skal bages, er for at fremhæve smagen i dem.

Du kan udskifte chokoladen helt eller delvist med tørret frugt, fx. rosiner eller  bær.

Er du helt vild med chokolade, kan halvdelen af kagen dyppes i smeltet chokolade.

Brownies med kæmpe skildpadder

Chokolade nøddetærte - bageopskrift

Chokolade – nøddetærte

Denne tærte, er en skøn tærte, med sit karamelagtige chokolade nøddefyld. Den kan sagtens serveres til kaffen, men er også god som dessert serveret med is til.

Tærtebund

200 Gr. Hvedemel
3 Spsk. Flormelis
125 Gr. Blødt smør
1 helt Æg

 

 

 

 

Fyld 

200 Gr. Blandet hakket nødder
75 Gr. Smør
85 Gr. Sukker
75 Gr. Mørk chokolade
1/4 L. Piskefløde
1 Knivspids Groft salt

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Tærtebund

Bland hvedemel og flormelis i en skål. Skær smørret i mindre tern og tilsæt det til hvedemelet. Rør det til en grynet masse der ligner revet ost. Tilsæt ægget og saml ingredienserne til en fast ensartet dej. Stil dejen på køl i minimum en halv time. Rul dejen ud ( se evt. mit tip under bedstemor ands æbletærte, til hvordan jeg syntes det er nemt at gøre) og læg den op i en stor 28 cm. tærteform. Pres dejen forsigtigt til i formen og skær kanten til. Prik små huller i bunden, med en gaffel, og stil bunden i fryseren i 20 – 30 minutter til den er gennem kold. Forbag bunden i 20 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C i 20 minutter på midterste ovnrille

Fyld

Bræk chokoladen i mindre stykker og bland det med de andre ingredienser i en gryde. Giv det et opkog i et par minutter under omrøring. Hæld fyldet over den forbagte bund og bag tærten videre i ovnen ved 2000 c i 20 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Dejen er nemmest at samle i en røremaskine.

Du vælger helt selv hvilke nødder du vil bruge.

Hvis der er mandler i nøddeblandingen, er det bedst hvis de er uden skal.

Jeg har valgt at pynte med lidt glasur, men det er kun for et syns skyld. 😀

 

Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld - bageopskrift

Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld

Denne opskrift er egentlig lavet som horn, men jeg synnes det er både besværligt og træls at stå og rulle horn omkring fyldet. Så jeg har lavet det om til stænger, som man lægger fyldet i. Ved servering skærer jeg stængerne skrå, så det bliver til nogle lækre “snitter”.

Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld

200 Gr. Smør
4 Dl. Kærnemælk
50 Gr. Gær
2 Tsk. Sukker
1 Tsk Salt
1 Helt Æg
500 – 600 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

Fyld

200 Gr. Blød nougat
250 Gr. Marcipan
150 Gr. Chokolade

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt smørret og tilsæt kærnemælken. Smuldr og rør gæren ud i væsken. Rør sukker, salt og æg ud i væsken. Tilsæt nu knap 500 gr. hvedemel og ælt eller rør dejen, mens du tilsætter mere hvedemel lidt efter lidt, til dejen slipper bord eller skål. Dejen skal stadig være blank og se klistret ud.

Lad dejen hæve tildækket i skålen i en halv time.

Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i fire lige store stykker.

Rul eller tryk dejen ud mellem to stykker bagepapir til firkanter, ca. 20 x 30 cm.

Skær nougat i små firkanter og riv eller skær marcipan små firkanter, ligesådan med chokolade.

Fordel fyldet i midten af de fire firkanter og luk dejen op over, ved først at folde enderne lidt ind, og bagefter folde siderne ind over hinanden.

Læg stængerne på bageplader beklædt med bagepapir. pensl med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 15 minutter på midterste ovn rille.

 

Tips og tricks

Hvis man gerne vil lave horn, deles dejen i fire lige store stykker og rulles ud i cirkler. Cirklerne deles i otte trekanter, og fyldet fordeles herpå. Rul dejen sammen om fyldet til horn, og læg på bageplader beklædt med bagepapir. Ovn temperatur og bagetid er den  samme som for stængerne.

Man kan bruge chokoladeknapper, så er man fri for at rive eller hakke chokoladen.

Stængerne er dejlige let lune, men kan også spises kolde. De bør spises samme dag de er bagt, eller fryses ned så snart de kølet af 

 

 

Cantucci bicotti di prato - italienske mandelcookies - bageopskrift

Biscotti

Opskriften på disse italienske mandelsmåkager, eller Cantucci biscotti di Prato som de helt rigtigt hedder, havde min ældste søn med fra hans hjemmekundskabstime og sagde “Dem må du bare lave mor”. De fleste af os kender dem nok, som de små kager man tit får serveret, når man bestiller en kop kaffe på restaurant. De er utroligt lette at lave; så hvorfor ikke få dem til sin kaffe herhjemme.

Biscotti

½ Citron, Revet skal af
1 Helt Æg
75 Gr, Sukker
25 Gr.  Blødt smør
175 Gr. Hvedemel
½ Tsk. Bagepulver
1/4 Tsk. Fint salt
50 Gr. Hele mandler, med skal

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Pisk fint revet citronskal, æg, sukker, og smør godt sammen til sukkeret er godt opløst. Bland hvedemel, bagepulver, salt og mandler sammen, og rør det i æggemassen,  indtil det bliver en ensartet fast dej. Del dejen i to lige store dele og rul dem ud til pølser, på ca. bradepandens længde. Læg pølserne på bradepanden beklædt med bagepapir, og tryk dem let flade til de er ca. 2½ cm tykke.

Bag pølserne i en forvarmet ovn ved 1750 C i 20 minutter på midterste rille. Tag pølserne ud og lad dem afkøle på bradepanden i et par minutter. Skær dem herefter på skrå i fingerbredde stykker, og vend småkagerne med en af skærefladerne  opad. Bag nu småkagerne videre i den stadigt 1750 C varme ovn i 10 -15 minutter til de er let gyldne på overfladen.

 

Tips og tricks

Brug en skarp kniv, når du skærer pølserne ud til småkager, ellers smuldre de nemt. De må i øvrigt ikke blive for kolde inden man skærer dem, for ellers bliver de hårde at skære igennem.

Man kan vende småkagerne i ovnen når den halve bage tid er gået, hvis man vil have et mere ensartet gyldent resultat.

Det er med Biscotti som med mange andre småkager, hold øje med dem i ovnen, det går pludseligt stærkt med at blive mørke.

Langtidshævet Flutes

Disse flutes kræver lidt tid, men er hele ventetiden værd, og de kan bruges til alt. De smager skønt og kan bruges til picnickurven, buffet´en, måltidet, pølsebordet, eller med hvidløgs eller kryddersmør til en flaske god flaske vin. De er selvfølgelig bedst, når de er nybagt og stadigt lune. Men de langtidshævede flütes er stadigt helt fantastiske når de er kolde.

Surdejsvælling

10 Gr. Gær
4 Dl. Lunken vand
250 Gr. Hvedemel

 

 

 

Flutes

2 Dl. Lunken vand
20 Gr. Salt
250 Gr. Fuldkorns speltmel
500 Gr Hvedemel

 

 

 

 

Sådan gør du

Surdejsvælling

Opløs gæren i vandet og tilsæt melet, rør det sammen til en ensartet vælling og lad det stå ved stuetemperatur i ca. 24 timer.

 

Flutes

Bland den gærede surdejsvælling med vand, salt og mel. Hold lidt hvedemel tilbage, og tilsæt dette og hvis nødvendigt, lidt mere under æltningen. Ælt eller rør grundigt til dejen slipper skålen eller bordet. Stil dejen til hævning i 4 timer ved alm. stuetemperatur. 

Slå dejen ned og form til 3 lange tynde brød. Læg på en smurt, eller beklædt med bagepapir, bageplade og lad brødene efterhæve i 45 minutter.

Snit brødene med på tværs med en skarp kniv og pensl med et sammenpisket æg med lidt vand.

Bag brødene i en forvarmet ovn ved 2250 C i 15 -17 minutter på midterste ovnrille, med en skål vand under.

Skal afkøle på en rist

 

Tips og tricks

Vællingen ser lidt underlig ud. Den danner ligesom en skorpe og skiller lidt, når det har stået, men sådan skal det se ud

Man kan udelukkende bruge hvedemel istedet for fuldkorns speltmel, hvis man vil have et helt hvidt brød. man kan også forsøge sig med andre lidt grove meltyper, efter smag.

Jeg starter med at rører dejen med røremaskinen, og ælter den tilsidst med hænderne, for lige at have lidt bedre følelse med dejens konsistens.

Smørbirkes

Denne opskrift på smørbirkes er simpelthen bare så lækker. Brødene er bedst når de er helt nybagte og let lune. De kan bruges som morgenbrød når du vil forkæle familien, eller hvis du har inviteret gæster til brunch., men de er også dejlige til eftermiddagstèen.

Smørbirkes

150 Gr. Smør
500 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Groft salt
1 Spsk. Sukker
50 Gr. Gær
2½ Dl. Mælk
100 Gr. Smør til fyld

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

 Hvedemel og de 150 Gr. smør smuldres, til det ligner revet ost. Tilsæt salt og sukker. Lun mælken, til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Tilsæt det til melblandingen. Dejen er lidt klistret i starten, men jo længere man rører eller ælter, jo mere fast og mere samlet bliver den. Så ælt eller rør godt.

Lad dejen hæve i 20 minutter inden den rulles ud i en firkant på 20 x 50 Cm. Smør det 100 Gr. let bløde smør på den ene halvdel af firkanten, og fold den anden halvdel ind over. Bøj sammenføjningen lidt ind under, så den bliver lukket. Pensel med sammenpisket æggehvide og drys med birkes . Skær ud i trekanter så der bliver ca. 16 stk. birkes. Læg brødene på en bageplade med bagepapir, med lidt plads imellem, de hæver godt i ovnen. Bag i en forvarmet ovn ved 2000 C i 15-17 minutter på midterste ovnrille, til de er gyldne. sættes på rist til afkøling.

 

Tips og tricks

Man skal muligvis øve sig et par gange inden man synes brødene bliver pæne, det skulle jeg i hvert fald, men pyt med det de smager jo lige godt af den grund.

Smørret må ikke være helt koldt, men heller ikke alt for blødt. begge dele kan gøre det lidt sværere, men det er her man lige skal øve sig 🙂

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så slipper man for at den klister til bord og kagerulle.

Jeg har ikke prøvet at fryse brødene, men tænker at de sagtens kan gå i fryseren og lunes let i ovn eller microovn, når man skal bruge dem.

 

 

Chokoladekage med chokoladecreme

Den her opskrift på chokoladekage med chokoladecreme er kagen, som er vist på mit forsidebanner. Chokoladekagen er en lidt tung kage, så den rækker til mange mennesker. Den er skøn til en god kop kaffe.

Chokoladekage

2 Dl. Sukker
70 Gr. Blød smør
1 Æggeblomme
½ Dl. Lys sirup
4 Dl. Hvedemel
1 3/4 Dl Kakao
1½ Tsk. Bagepulver
½ Tsk. Salt
3 Dl. Mælk
3 Æggehvider

 

 

 

 

 

 

 

 

Chokoladecreme

2½ Dl. Kvark
½ Dl. Cremefraiche
100 Gr. Mørk chokolade
1 Dl. Kakao
1 Spsk. Vanilliesukker

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Chokoladekage

Pisk sukker og smør godt, til det er hvidt og luftigt. Pisk æggeblommen og sirup i, til massen er ensartet. Bland hvedemel, kakao, bagepulver og salt, og sigt og bland det i æggemassen, skiftevis med mælken. Pisk æggehviderne faste og stive og vend dem forsigtigt i dejen med en palet.

Hæld dejen i en velsmurt og melet springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 50- 60 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikkepind om kagen er færdigbagt.

Når kagen er kold flækkes den til to bunde.

 

Chokoladecreme

Bland kvark, cremefraiche , kakao og vanilliesukker sammen. Smelt chokoladen og rør det straks i den øvrige masse til en ensartet creme.

Læg den ene chokolade bund på et egnet fad og fordel ca. 1/3 del af chokoladecremen på. Læg den anden chokolade bund oven på og fordel den resterende creme så den dækker hele kagen.

 

Tips og tricks

Chokoladekagen med chokoladecreme bør stå i køleskabet 3 – 4 timer inden den spises, så cremen er blevet ordentlig kold igen.

Man kan smage cremen til med lidt sukker hvis man synes den er for bitter.

Jeg har pyntet kagen med hakket hasselnødder langs kanten, men jeg tænker at man sagten kan pynte med f.eks. Friske jordbær eller flødeskum hvis man kan lide det.

Husk at hvis man vil have æggehvider ordentlig faste, må de ikke være “forurenet” med med lidt æggeblomme eller vand fra skålen, de skal være helt rene.

Man kan mærke om en kage er færdigbagt ved at stikke en kødnål i midt i kagen. Hvis der sidder dej rester på når du tager den op, er kagen ikke færdigbagt. I min ovn er denne kage færdigbagt efter 50 minutter, men da ovne kan varme forskelligt, skal den muligvis have lidt mere eller mindre i din ovn.

Hveder / Hvedeknopper

Hvedeknopper