Indlæg

Valnøddetærte - bageopskrift

Valnøddetærte

Denne tærte er dejligt nem at lave, og et godt alternativ til frugttærte. Den kan serveres både som en lækker dessert, eller til en god kop kaffe.

Valnøddetærte

150 Gr. Flormelis
2 Dl. Æggehvider
400 Gr. Finthakket valnødder

 

 

 

Chokoladeovertræk

1 Dl. Piskefløde
100 Gr. Chokolade

 

 

 

Sådan gør du

Valnøddetærte

Pisk æggehvider og flormelis stiv, til det ligner en fin hvid marengs. Vend forsigtigt de meget finthakkede valnødder i, til en jævn dej. Hæld dejen i en smurt springform og bag bunden i en forvarmet ovn ved 1750 C i 35-40 minutter, på midterste ovnrille.

 

Chokoladeovertræk

Varm fløde og chokolade op, under omrøring ved svag varme, til chokoladen er smeltet.

Når Bunden er kold tages den ud af formen og chokoladen hældes over.

 

Tips og tricks

Tærten serveres med flødeskum.

Lav chokoladeovertrækket og lad det stå lidt i køleskabet inden det hældes over bunden. Når overtrækket er fordelt på bunden, stilles tærten straks i køleskabet , på den måde undgår man at chokoladeovertrækket, flyder for meget ud over kagen.

Kagen kan pyntes med hele valnødder, toppe med flødeskum eller chokoladefigurer, efter smag.

 

Medaljer

Min kære mand og jeg plejer, på vores bryllupsdag, at joke med at vi skal have en “Tapperheds medalje”, og så kører vi til bageren og køber medaljer. 🙂

Nu har jeg fundet en opskrift på medaljer, så vi ikke længere behøver at køre til bageren, men kan bage dem selv.

Medaljerne er faktisk ikke så svære at lave, som man måske skulle tro.

Mørdej

300 Gr. Hvedemel
100 Gr. Flormelis
150 gr. Blødt smør
1 Helt Æg

Fyld

1 Brev Dr. Øtkers kagemouse med vanilliesmag
½ l. Piskefløde

Sådan gør du

Mørdej 

Smuldr blødt smør i hvedemel og flormelis, til det ligner revet ost. saml dejen med ægget, og stil dejen i køleskabet ca. ½ time.

Når dejen er blevet kold rulles den forholdsvis tyndt ud. Jeg gør det at jeg tager et stykke bagepapir og måler ud så det passer med min ovnplade, herpå ruller jeg dejen ud, med et andet stykke bagepapir over, så slipper jeg for at dejen hænger fast i bord og kagerulle. når dejen er rullet ud, stikkes den ud i cirkler a`ca. 7 cm. Husk at lægge cirklerne så tæt, at der ikke bliver for meget overskudsdej.

Fjern forsigtigt det overskydende dej imellem cirklerne.Det overskydende dej rulles ud igen på samme måde til en ny plade. den kan selvfølgelig ikke fyldes, men få det ud af det du kan, jeg får 24 cirkler ud af hele portionen. Og så er der lidt overskudsdej man kan lave nogle småkager af :-).

Nu kan hele stykket med bagepapir med cirklerne forsigtigt trækkes over på bagepladen. Cirklerne bages i en forvarmet ovn ved 2000 c i 8 -10 minutter på midterste ovnrille. Hold øje med dem, de skal have farve, men må kun lige blive gyldne. Regn ikke med at cirklerne bliver ens bagt, det kommer an på om de er lige tykke og om din ovn varmer præcist ens over det hele. Hellere at de er lidt lyse end for mørke.  Lad mørdejscirklerne køle af på en rist.

Fyld

Når mørdejscirklerne er helt kolde pyntes den ene halvdel af cirklerne med glasur og evt krymmel.

Lav kagemousen efter anvisningen på pakken og pisk fløden til flødeskum.

Tag den halvdel af mørdejscirklerne der ikke er glasur på og læg på et fladt fad. Læg så først en klat kagemouse på midten af cirklen. Med en kagetyler sprøjter du flødeskum omkring og over mousen i en top. nu lægges toppen med glasur  på, trykkes meget let til, og pyntes med flødeskum, frugt, bær og chokolade efter smag.

Tips og tricks

Husk der skal være et lige antal cirkler.

Ved at rulle dejen ud på bagepapiret og lade cirklerne blive på, slipper du for at flytte cirklerne, når de er stukket ud, og risikerer at de bliver deforme.

Mørdejscirklerne kan opbevares i kagedåse et døgns tid uden fyld. Med fyld skal de stå i køleskab.

Man kan komme jordbærmarmelade i, efter smag.

Man kan lave sin egen vanillicreme, hvis man vil det, men jeg synes kagemousen er dejlig nem at have med at gøre.

Jordbærkage

Jordbær hører den danske sommer til, og disse skønne søde bær kan heldigvis nydes på mange måder.

Dette er ikke en jordbærtærte, da bunden ikke er en traditionel tærtedej, men en blød nøddebund, som giver en lækker kage, der passer perfekt til en dejlig kop kaffe på terrassen, eller hvis man bare er lækkersulten 🙂

Opskriften har jeg jeg fået af min gode kollega Nina. Kagen kræver lidt planlægning forud, men er ellers super nem at lave.

Bund

3 Hele Æg
200 Gr. Mandler m/ skal
200 Gr. Rørsukker

 

 

 

 

Fyld

2½ Dl. Piskefløde
1½ Dl. Cremefraiche 9 eller 18 %
1 Spsk. Flormelis
1 Tsk. vanilliesukker

 

 

 

 

Sådan  gør du

Bund

Hak mandler med skallen meget fint, næsten til mel. Gøres nemmest i en minihakker. Pisk æg og sukker grundigt sammen til det er hvidt, skummende og luftigt. Hæld de finthakkede mandler i og vend det sammen.

Hældes i en rund springform beklædt med bagepapir i bunden og smurt grundigt på siderne. Bages i en forvarmet ovn ved 1900 C i 30 -35 minutter på nederste ovnrille.

Smør bunden, når den er helt kold, med 50-75 gr. smeltet chokolade.

 

Fyld

Pisk fløden til flødeskum og vend cremefraiche, flormelis og vanilliesukker i. Tilsæt evt. mere vanilliesukker efter smag.

Fyldet smøres på den kolde, chokoladesmurte bund og stilles på køl natten over eller minimum 5-6 timer.

Halve jordbær kommes på kagen lige inden servering.

 

Tips og tricks

Jeg har brugt Cremefine 19% til piskning i stedet for alm. piskefløde, og cheasyfraiche 9 %. Det smager dejligt og giver en lidt lettere samvittighed.

Jeg har endnu ikke prøvet det, men jeg tænker, at man sagtens kan bruge andre bær og frugter, istedet for jordbær, når det er uden for sæsonen.

Man kan evt. pynte kagen med jordbærgelé,  marcipankant og chokolade, hvis man vil gøre den ekstra festlig. Jeg har endnu ikke prøvet at lave gelé, af den gode grund, at  jeg aldrig er blevet gode venner med husblas. Så den må I selv ud og finde en opskrift på.  🙂

Fastelavnsboller med vanilliecreme

Fastelavnsboller med vanilliecreme