Indlæg

Kokossnitter

Disse kokossnitter minder meget om de velkendte studenterbrød. Men der er jo noget ekstra lækkert ved at have bagt dem selv, så pyt med den lille ekstra indsats man skal gøre for at servere en lækker snitte til kaffen.

Vi kan ikke vise dette galleri

Bund

400 Gr. Hvedemel
325 Gr. Margarine
200 Gr. Flormelis
  Hindbærmarmelade

 

 

 

 

 

Fyld

400 Gr. Flormelis
325 Gr. Kokosmel
6 Spsk. Kakao
7 Hele Æg
  chokoladeknapper

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bund

Margarine skæres i mindre tern og æltes eller røres sammen med hvedemel og flormelis. Dejen rulles ud i din bradepandes størrelse, gøres nemmest mellem to stykker bagepapir. Læg dejen med det nederste stykke bagepapir i din bradepande, og bag bunden i en forvarmet ovn ved 2000 C i 10-15 minutter på ovnens midterste rille, til overfladen er let gylden. Bunden smøres med et tyndt lag hindbærmarmelade, så snart den er taget ud af ovnen.

Fyld

Flormelis, kokosmel, kakao og æg røres til en ensartet masse og kommes i et jævnt lag på bunden der lige er kommet ud af ovnen og smurt med hindbærmarmelade. Kagen bages videre i ovnen ved 2000 C i 17-20 minutter på ovnens midterste rille.

Når kagen kommer ud af ovnen og stadig er meget varm, overhældes den med overtrækschokoladeknapper (Dem fra Odense er gode) som smøres ud i et jævnt lag med en pensel, når de er smeltet.

 

Tips og tricks

Skær kagen ud i ikke for store snitter, de fylder godt i både munden og maven.

Bunden er nemmest at lave hvis margarinen ikke er for kold.

Lys drømmekage

Vi kan ikke vise dette galleriMin mor bagte ofte Lys Drømmekage, da jeg var barn.

Hun kaldte den for gulvtæppekage.

I dag er det sjældent, at den bliver serveret, men det giver så meget større lykke, når den kommer på bordet, for den smager fantastisk med sit karamelagtige overtræk.

Lys bund

300 Gr. Sukker
3 Hele Æg
50 Gr. Smeltet  margarine
250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Vanilliesukker
3 Tsk. Bagepulver
2 Dl. Mælk

 

 

 

 

 

Kokos overtræk

125 Gr. Margarine
100 Gr. Kokosmel
200 Gr. Brun farin
½ Dl. Mælk

 

 

 

Sådan laver du en fantastisk lys drømmekage

Lys bund

Æg og sukker piskes godt sammen. Hvedemel, bagepulver og vanilliesukker blandes og røres i, skiftevis med mælk og smeltet margarine.

Den lyse bund bages i  en smurt form der er ca. 27 x 38 cm., i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 25 minutter på midterste rille.

Herefter hælder du kokos overtrækket over kagen, og bager videre i 5 minutter.

Kokos overtræk

Margarine smeltes over jævn varme, og de øvrige ingredienser tilsættes og røres godt sammen.

Tips og tricks

Husk at holde øje med den lyse bund de sidste minutter. Så kan du undgå, at kagen ikke bliver for mørk.

[/av_one_full first]

Mørk drømmekage

Denne kage er en klassiker, kendt og elsket af alle. Nogen kalder den Brun drømmekage, mens vi er andre, som kalder den Mørk drømmekage. Jeg har endnu ikke mødt nogen som ikke kunne lide den mørke drømmekage, og den er altid et sikkert hit, hvis børnene skal have kage med i skole.

Vi kan ikke vise dette galleri

Mørk bund

300 Gr. Smeltet smør/margarine
500 Gr. Sukker
4 Hele Æg
2 Tsk. Vanilliesukker
350 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
8 Spsk. Kakao
1½ Dl. Mælk
1½ Dl. Kogende vand

 

 

 

 

 

 

 

 

Kokos glasur

150 Gr. Smør/margarine
3 Spsk. Kakao
275 Gr. Flormelis
100 Gr. Kokosmel
5 Spsk. Vand
1 Tsk. Vanilliesukker

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bund

Smeltet smør/margarine, sukker, æg og vanilliesukker piskes godt sammen. Hvedemel, bagepulver og kakao blandes sammen og røres i æggemassen, skiftevis med mælk . Til sidst tilsættes kogende vand. Dejen hældes i ovnens bradepande, smurt eller beklædt med bagepapir, og bages i en forvarmet ovn ved 1800C. I ca. 30 minutter på ovnens midterste rille.

 

Kokosglasur

Smelt smør/margarine halvt i en gryde, og rør de øvrige ingredienser i, til en ensartet masse. Smør glasuren på, når bunden er let afkølet.

 

Tips og  tricks

Det er muligt at bunden skal bage lidt mindre eller mere tid end skrevet, da ovn størrelser er forskellige, så sæt minut uret til lidt mindre end opskriften siger og hold øje med kagen. Prik i kagen med en kødnål, der må ikke sidde kagemasse på, så er kagen nok.

Kagen kan sagtens stå i et par dage.