Indlæg

Kærnemælkshorn

Opskriften på disse kærnemælkshorn har jeg fået af en kollega, som jeg arbejdede med for mange år siden.

Jeg har haft opskriften liggende, men egentlig ikke lavet hornene ret tit, hvilket er synd, da de er rigtigt lækre.

De kan varieres efter smag og lejlighed, alt efter hvilket fyld du kommer i sammen med grund-remoncen.

Kærnemælkshorn

500 Gr. Margarine
500 Gr. Hvedemel
2½ Dl. Kærnemælk

Grund-remonce

200 Gr. Margarine
200 Gr. Sukker
1½ Dl. Rasp

Sådan gør du

Kærnemælkshorn

Skær margarine i mindre stykker og rør det godt sammen med hvedemel, til det næsten bliver en smørbolle. Tilsæt kærnemælk og rør godt sammen til en blød og ensartet klistret dej.

Stil dejen i køleskabet og hvile til den bliver mere fast og lidt nemmere at arbejde med. Tiden i køleskabet kan variere alt efter temperaturen på margarinen da du brugte den. Jeg bruger margarine ved stue temperatur, og lader dejen hvile i køleskabet 3-4 timer. Bruger du margarine fra køleskabet behøver dejen nok ikke stå så længe i køleskabet.

Rul dejen ud og skær den i 20 – 24 trekanter til horn. Brug bare rigeligt med mel til bord og kagerulle, dejen kan sagtens suge det, og det gør arbejdet noget nemmere.

Grund-Remonce

Bland margarine, sukker og rasp til en ensartet masse.

Lægen en klat remonce på hver trekant, og en klat af din egen fyld efter smag. Det kan være revet marcipan, revet chokolade , Revet æble eller nødder. Kun din fantasi sætter grænsen. Min favorit er revet marcipan.

Rul dejen sammen om remonce og fyld, og form til horn.

Læg hornene på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med lidt fløde og drys med perlesukker og hakket hasselnødder.

Bag hornene i en forvarmet ovn ved 2200 C i 14 -15 minutter til det er blevet gyldne. Træk hornene på bagepapiret over på en rist og køle af.

Tips og tricks

Som nævnt kan du variere fyldet efter smag. Det vigtigste er, at du river eller hakker det fint. Ellers kan det være svært at rulle og forme dejen omkring det.

Det er ikke noget krav, at alt remoncen skal bruges. Læg ikke mere på hver trekant, end det er til at rulle og lukke hornene ordentligt omkring fyldet.

Det er vigtigt, at hornene bliver lukket ordentlig omkring fyldet, så det ikke løber ud under bagning. Og HUSK: de smager godt selv om de ikke er så pæne.  🙂

Hvis du vælger kun at bruge remonce som fyld ( og det kan du sagtens ), vil jeg anbefale at du bruger lidt mere sukker og lidt mindre rasp, når du laver den.

Man kan ikke bruge flydende margarine til disse horn.

Hornene er yderst velegnet til at fryse.

Chokoladekage med hasselnødder og M&M`s

Min ynglingssnolder er absolut M&M`s. Læs mere

Muffins med chokolade og havre

Muffins med havre og chokolade

Disse muffins kan måske umiddelbart se og også lyde som om, de er den sunde af slagsen.

Men kigger man på ingredienslisten, opdager man at det ikke helt er tilfældet. til gengæld ligger de godt i maven, så man spiser ikke så mange af dem, som hvis det var nogle af de noget lettere af slagsen.

Hov.. huskede jeg at at nævne at de selvfølgelig er super lækre, til en kop eftermiddagsthe, eller til aftenkaffen. 🙂

Muffins med havre og chokolade

125 Gr. Smør
185 Gr. Hvedemel
125 Gr. Grahamsmel
150 Gr. Havregryn
1/4 Tsk. Salt
½ Spsk. Natron
50 Gr. Hakket Chokolade
125 Gr. Brun farin
125 Gr. Sukker
3 Stk. Æg
3/4 Dl. Kærnemælk
½ Citron

Sådan gør du

Start med at smelte smørret for svag varme. Hak chokoladen, ikke for groft. Stil begge dele lidt til siden til senere brug. Bland hvedemel og natron og sigt det ned i en skål. Tilsæt grahamsmel, havregryn, salt, begge slags sukker, og den hakkede chokolade og bland det sammen med en ske, ikke i røremaskine, det støver helt vildt. I en anden skål blandes smeltet smør, æg, kærnemælk, og saften af den ½ citron, og piskes let , til æggene lige er pisket ud. Bland nu de våde og de tørre ingredienser, og rør til dejen er ensartet og de tørre ingredienser er rørt ordenligt ud i det våde.

Fordel dejen i 15 store muffinsforme. Fyld kun formene 2/3 op, da muffins hæver en del. Drys lidt havregryn på toppen, og bag muffins ved 1800 C i en forvarmet ovn i 18 – 20 minutter, på midterste ovnrille.

Tips og tricks

Du kan skifte chokoladen ud med rosiner, hvis du vil have lidt bedre samvitighed.

Du kan skifte citronsaft ud med appelsinsaft.

Dejen er ikke flydende, og skal derfor ligesom trykkes lidt ned i formene med en ske

Red velvet kage - bageopskrift

Red velvet kage

Denne Red Velvet kage blev jeg nødt til at prøve efter at have set nogle amerikanske bageprogrammer. Der var de godt nok i cupcake form, men de blev til gengæld bagt i hver eneste program. Jeg har valgt at lave den i lagkage form, og det er bestemt en dejlig kage, især hvis man er vild med den luftige frosting. Min Red Velvet kage blev ikke så rød, som jeg gerne ville, men det skyldes nok at at jeg brugte rød frugtfarve og ikke rød pasta. Det vil jeg prøve næste gang.

Red velvet kage

120 Gr. Blødt smør
300 Gr. Sukker
2 hele Æg
20 Gr. Kakao
300 Gr. Hvedemel
2 spsk. Rød frugtfarve
2 Tsk. Vanillie essens/aroma
2½ Dl. Kærnemælk
1 Tsk. Natron
3 Tsk. Hvidvinseddike

 

 

 

 

 

 

 

 

Frosting

100 Gr. Blødt Smør
500 Gr. Flormelis
200 Gr. flødeost natural

 

 

 

 

Sådan gør du

Red velvet Kage

Pisk blødt smør og sukker godt sammen til den får en luftig og cremet konsistens. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt efter hvert æg. Bland kakao, hvedemel . I en anden skål blandes kærnemælk, vanilliessens og rød frugtfarve. Sigt nu melblandingen i æggemassen, skiftevis med kærnemælksblandingen og vend forsigtigt mellem hver tilsætning. bland natron med hvidvinseddike og lad det bruse af, og vend i dejen tilsidst.

Hæld dejen i en velsmurt springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 35 – 40 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikke pind om kagen er færdig, ellers giv den 5 minutter mere.

 

Frosting

Når kagen er helt afkølet laves frosting ved at blande let blødt smør og flormelis til det ligner revet parmesanost. Tilsæt flødeost natural og pisk kraftigt og længe til det får en let og cremet konsistens.

Del kagen i tre lag med en skarp kniv og fordel  knap 1/3 af frostingen mellem hvert lag og afslut med at smørre det sidste af frostingen over hele kagen.

 

Tips og tricks

Kagen har mange anvendelser. Den kan pyntes med flag og bruges til fodbold eller håndboldlandskampen. Eller bages i en hjerteform og pyntes med sukkerhjerter til valentinsdag. Man kan også tilsætte hakkede jordbær til frostingen og servere på en dejlig sommerdag i haven.

Kagen skal opbevares på køl efter den er blevet overtrukket med frosting.

Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld - bageopskrift

Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld

Denne opskrift er egentlig lavet som horn, men jeg synnes det er både besværligt og træls at stå og rulle horn omkring fyldet. Så jeg har lavet det om til stænger, som man lægger fyldet i. Ved servering skærer jeg stængerne skrå, så det bliver til nogle lækre “snitter”.

Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld

200 Gr. Smør
4 Dl. Kærnemælk
50 Gr. Gær
2 Tsk. Sukker
1 Tsk Salt
1 Helt Æg
500 – 600 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

Fyld

200 Gr. Blød nougat
250 Gr. Marcipan
150 Gr. Chokolade

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt smørret og tilsæt kærnemælken. Smuldr og rør gæren ud i væsken. Rør sukker, salt og æg ud i væsken. Tilsæt nu knap 500 gr. hvedemel og ælt eller rør dejen, mens du tilsætter mere hvedemel lidt efter lidt, til dejen slipper bord eller skål. Dejen skal stadig være blank og se klistret ud.

Lad dejen hæve tildækket i skålen i en halv time.

Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i fire lige store stykker.

Rul eller tryk dejen ud mellem to stykker bagepapir til firkanter, ca. 20 x 30 cm.

Skær nougat i små firkanter og riv eller skær marcipan små firkanter, ligesådan med chokolade.

Fordel fyldet i midten af de fire firkanter og luk dejen op over, ved først at folde enderne lidt ind, og bagefter folde siderne ind over hinanden.

Læg stængerne på bageplader beklædt med bagepapir. pensl med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 15 minutter på midterste ovn rille.

 

Tips og tricks

Hvis man gerne vil lave horn, deles dejen i fire lige store stykker og rulles ud i cirkler. Cirklerne deles i otte trekanter, og fyldet fordeles herpå. Rul dejen sammen om fyldet til horn, og læg på bageplader beklædt med bagepapir. Ovn temperatur og bagetid er den  samme som for stængerne.

Man kan bruge chokoladeknapper, så er man fri for at rive eller hakke chokoladen.

Stængerne er dejlige let lune, men kan også spises kolde. De bør spises samme dag de er bagt, eller fryses ned så snart de kølet af