Indlæg

Citronkage

Denne opskrift minder meget om opskriften på appelsinkage, som jeg også har her på min side. Kagen er dejlig frisk og syrlig.

Citronkage

250 Gr. Smør
250 Gr. Sukker
2 Hele Æg
Saft af 2 Citroner
revet skal af 2 Citroner
50 Gr. Mørk chokolade
250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Pisk smør og sukker godt sammen til det er hvidt og skummende. Pisk æggene i hver for sig, og pisk grundigt mellem hvert æg. Riv skallen af citronerne og pres saften godt ud af dem. Hak chokoladen og bland den med hvedemel og bagepulver. Vend nu citronsaft og citronskal, skiftevis i æggemassen med hvedemel, bagepulver og chokolade.

Kom dejen i en velsmurt springform og bag i en forvarmet ovn ved 1750 C  i 45-50 minutter på ovnens nederste rille. Prik en kødnål ned i midten af kagen, hvis der hænger løst dej ved når du tager kødnålen op, skal kagen bage lidt længere.

Pynt kagen med hvid glasur, når den er kold.

 

Tips og tricks

Kagen er fryseegnet.

Tilsæt citronsaft i glasuren, så bliver kagen lidt mere syrlig.

Husk at piske grundigt efter hvert æg.

Appelsinkage

Denne kage er lidt speciel i smagen. Den friske, men let bitre smag af appelsin, er skøn i kombination med chokoladen.

Appelsinkage

250 Gr. Sukker
250 Gr. Blød smør
2 Hele Æg
Revet skal af 2 Appelsiner
Saft af 2 Appelsiner
50 Gr. Mørk chokolade
50 Gr. Hassel eller valnøddekerner
250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at rive appelsinerne, og presse saften godt ud af dem. Hak herefter nødder og chokolade groft.

Rør sukker og smør hvidt og skummende. Pisk herefter æggene i et  af gangen, pisk grundigt og meget efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, hakkede nødder og chokolade, og vend det i æggemassen,skiftevis med appelsinsaft og appelsinskal.

Hæld dejen i en smurt springform og bag den i en forvarmet ovn ved 1750 C  i ca. 50 minutter på nederste rille.

Mærk efter med en kødnål om kagen er færdig, der må ikke sidde dej på, så skal kagen have lidt længere.

Når kagen er kold, pyntes den med hvid glasur og lidt reven chokolade.

 

Tips og tricks

Appelsinkagen kan fryses uden glasur.

Det er vigtigt at piske meget og længe efter hvert æg, det gør kagen dejlig luftig.

Man kan blande appelsinsaft og lidt revet appelsinskal i glasuren efter smag.

Jeg kom ved en fejl til at købe blod-grape istedet for appelsiner, men tænkte hvorfor ikke prøve ? Det gav en rigtigt dejligt kage, med en smule mere frisk smag. Blod-grapen var meget saftig, så jeg brugte kun saft af 1½ frugt, Ca. 1½ dl. saft, og revet  skal af en frugt. 

Brunsviger

Dette er helt klart min mands favoritkage.

Man siger at Fynboer er de suverænt bedste til at lave brunsviger.

Men jeg vil påstå, at med denne opskrift kan selv en gæv jyde, eller frisk sjællænder, gøre det ret godt 😀

Brunsviger bund

2½ Dl. Mælk
50 Gr. Gær
100 Gr. blødt Smør
2 Spsk. Sukker
½ Tsk. Salt
2 Hele Æg
500 Gr. Hvedemel

Brunsviger fyld

150 Gr. Smør
150 Gr. Brun farin

Sådan laver du brunsviger

Bund

Lun mælken, til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Skær det bløde smør i  mindre tern og bland det, sammen med de øvrige ingredienser i mælken.  Ælt eller rør godt i røremaskinen til dejen er glat og smidig. Dette er ikke en fast dej, men en rimeligt blød og lidt klistret dej.

Bred dejen ud i en smurt/eller beklædt med bagepapir, bradepande ca. 25×40 cm. Dejen hæver en del. Lad bunden hæve ca. 20 minutter et lunt sted.

Fyld

Mens dejen hæver laves fyldet. Smelt smørret og tilsæt brun farin. Lad massen få et hurtigt opkog under omrøring. Når bunden er færdig med at hæve, laves nogle fordybninger  i den, med fingerene og fyldet fordeles over.

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 2000 C  i ca. 25 minutter på midterste rille.

Tips og tricks til en god brunsviger

Det er letteste at fordele dejen i bradepanden ved at trække og trykke dejen ud, med hænderne.

Man kan lave ekstra fyld hvis man kan lide det.

Kagen er velegnet som morgenkage, men også på alle andre tider af døgnet.

Hindbærsnitter

Jeg kendte bedst hindbærsnitten, fra min skoletid, hvor den var en fast bestanddel af frokosten, man gik over til den lokale bager og købte. Siden gik der en del år hvor jeg havde fået nok, og derfor helst ungik den, Indtil jeg fik fingre i denne lækre opskrift. Nu syntes jeg det er hyggeligt med en hjemmebagt hindbærsnitte til eftermiddagskaffen en gang imellem, og familien er helt enig. Og så er de hjemmebagte jo meget billigere end bagerens.

Hindbærsnitter

250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver
125 Gr. Smør
125 Gr. Sukker
1 Helt Æg
150 Gr. Hindbærmarmelade

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bland hvedemel og bagepulver, og smuldr smørret heri. Tilsæt sukker og æg, og ælt eller rør det hele sammen i røremaskinen.

Rul dejen ud i en firkant mellem to stykker bagepapir, så det cirka passer i størrelsen til din ovns bageplade. Smør hindbærmarmeladen ud på  den ene halvdel af dejfirkanten, men ikke helt ud til kanten. Fold den anden halvdel dej ind over hindbærfyldet, ved hjælp af bagepapiret og tryk dej kanten let sammen, så fyldet ikke løber ud under bagningen. Træk bagepapiret med firkanten over på bagepladen, og bag den i en forvarmet ovn ved 1800 C  i 20-25 minutter på midterste rille.

Når firkanten tages ud af ovnen, skæres den ud i snitter, mens den stadig er varm, med en skarp kniv eller en pizzaskærer. Der bliver 12 snitter af denne portion.

Snitterne Pyntes med glasur og evt. krymmel når de er helt kolde.

 

Tips og tricks

Vægt angivelsen på hindbærmarmelade er vejledende, brug den mængde som passer din smag, men dog ikke mere end at snitterne ikke bliver smattede. Man må prøve sig lidt frem.

Køb en god marmelade.

Jeg har nogle gange selv lavet en hindbær sovs, ved at blænde let optøede hindbær, og siet kernerne fra,  igennem en sigte. Det giver en dejlig tyk koncentrat, som smager af lidt mere.

Til hindbærsnitter bruger jeg altid kun rigtigt smør, det syntes jeg, giver det bedste resultat.

Snitterne skal spises samme dag de er bagt, næste dag er de kedelige.

Stænger med marcipan-æblefyld

Denne opskrift hedder godt nok “stænger med marcipan-æblefyld”, men hjemme hos os kalder vi den “jul i en skål”, simpelthen fordi fyldet med marcipan,æbler og kanel, dufter som en dejlig dag i december.

Stængerne skal helst spises samme dag de er bagt, men de kan fryses til senere og lunes i ovnen, når de skal spises.

Dej

25 Gr. Gær
2 Dl. Mælk
500 Gr. Hvedemel
1 Helt Æg
1 Tsk. Kardemomme
½ Dl. Flydende margarine
1 Tsk. Salt
1 Spsk. Sukker

 

 

 

 

 

 

 

Fyld

2 Stk. Æbler
100 Gr. Marcipan
1 Spsk. Vanilliesukker
2 Spsk. Sukker
1 Spsk Flydende margarine
1 Tsk. Kanel
50 Gr. Rosiner

 

 

 

 

 

 

 

Drys

1 Helt Sammenpisket æg
2 Spsk. Perlesukker

 

 

 

Sådan gør du

Dej

Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt, eller rør dejen i røremaskine, til den er glat og smidig. Lad dejen hæve i skålen, 30 minutter et lunt sted.

Del dejen i to dele, og rul dem ud til to stænger på 40×15 cm. Dejen er lidt klistret, så dette gøres nemmest mellem to stykker bagepapir. Man fjerner det øverste stykke bagepapir og løfter det nederste stykke med stangen direkte over på bagepladen.

Fyld

Riv æbler og marcipan groft på rivejernet, og bland det med de øvrige ingredienser til en ensartet masse.

Fordel fyldet på midten af  begge stænger og fold dejen op omkring, ved først at bukke enderne et par cm. indover fyldet, og bagefter folde siderne ca. 1 cm. indover hinanden.

Pensl stængerne med det sammenpiskede æg og drys med perlesukker.

Bag stængerne i en forvarmet ovn ved 1800 C på midterste rille i 17-2o minutter, til de er let gyldne.

Pølsehorn

Alle børn, især de små, elsker pølsehorn. Vi der er lidt ældre syntes også de er lækre i madpakken, picnickurven, eller bare når den lille sult melder sig. Jeg laver en portion næsten hver weekend, og fryser dem ned, så er der altid nogle til familien.

Pølsehorn

100 Gr. Smeltet margarine
2½ Dl. Vand
50 Gr. Gær
450 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Sukker
1 Tsk. Salt
12 Stk. Pølser
1 Helt Æg, sammenpisket til pensling

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Gæren udrøres i vand og smeltet margarine. tilsæt salt, sukker, og hvedemel og ælt eller rør dejen i røremaskinen, til en fast dej. Del dejen i to lige store dele. drys lidt mel på  bordet og en kagerulle og rul dejen  ud i to store firkanter som igen deles til i alt 24 mindre firkanter.Skær pølserne i halve og fordel en halv pølse og lidt sennep på hver dej- firkant og rul dejen om pølsen, så den er helt pakket ind.

Læg pølsehornene på ovnens bageplader, der er smurt eller beklædt med bagepapir, og lad dem hæve i 30 minutter.

Pensl pølsehornene med ægget og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i 15 minutter på midterste rille.

 

Tips og tricks

Man kan bruge sød eller stærk sennep efter smag, ketchup kan også bruges.

Husk at opbevare pølsehornene i køleskabet,hvis de ikke fryses ned straks.

Pizzaboller

Denne opskrift på pizzaboller, har jeg fået af min søde kollega Laila. Pizzabollerne blev straks et hit herhjemme, og er et dagligt “must” i drengenes madkasser.

Pizzaboller

75 Gr. Smeltet margarine
2½ Dl. Mælk
50 Gr. Gær
500 Gr. Hvedemel
1 Helt Æg
1 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Opløs gæren i smeltet margarine og mælk. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt eller rør godt sammen i røremaskinen. Form dejen til 24 boller. Læg bollerne på ovnens bageplader, der er smurt eller beklædt med bagepapir.

Klem bollerne let flade og lav en fordybning i midten af dem. Smør dem med en smule ketchup og fordel skinketern/strimler, revet ost og oregano på.

Lad pizzabollerne hæve til dobbelt størrelse i 20 minutter.

Bages i en forvarmet ovn ved 2000 C i 8 – 10 minutter. Der bliver ca. 24 stk af denne portion.

 

Tips og tricks

Jeg fryser pizzabollerne ned, og tager dem op efterhånden som jeg skal bruge dem.

Fyldet kommes på efter smag

Kanelsnegle


Disse kanelsnegle får jeg altid stor ros for, når jeg serverer dem.

Dejen er super nem at arbejde med. Den er nem at rulle ud og rulle sammen om fyldet.

Jeg bruger altid rigtig smør, både til dejen og fyldet. Det giver bare det bedste resultat.

God fornøjelse med dine kanelsnegle! 🙂

Dej til kanelsnegle

170 Gr. Smør
500 Gr. Hvedemel
3 Spsk. Sukker
2½ Dl. Mælk
50 Gr. Gær

Kanelfyld

100 Gr. Smør
100 Gr. Brun farin
½ Spsk. Kanel

Sådan laver du kanelsnegle

Dej

Skær smørret i små stykker, og smuldr med hvedemel og sukker. Lun mælken og rør gæren ud i den. Ælt eller rør det hele godt sammen i røremaskinen til en ensartet silkeblød dej, og lad den hæve et lunt sted i en time.

Imens røres fyldet sammen. Gøres nemmest hvis smørret er rigtigt blødt. Alle ingredienserne blandes til en ensartet masse med en gaffel.

Når dejen er hævet, del den i to lige store dele, det gør arbejdet nemmere. Drys en lille smule mel på bordet og rul hver halvdel ud i to fikanter. Fordel og smør fyldet ud på de to firkanter og rul dem sammen hver for sig til roulader. Skær roulderne ud i snegle af 1 cm. tykkelse. Læg sneglene og tryk dem  lidt ud på bagepapir på ovnens bageplader . Læg dem ikke for tæt, de hæver en del. Lad sneglene efterhæve i 15 minutter.

Bag sneglene i en forvarmet ovn ved 2250 C i 10 minutter på midterste rille. Der bliver 15-20 snegle af denne portion.

Tips og tricks

Lad  være at rulle dejen for tynd, der må ikke komme huller. Tryk ikke for hårdt når du smører fyldet ud, glat det forsigtigt ud over med en smørekniv. Jeg plejer at bruge min pizzaskærer til at skære rouladerne til snegle, så kommer man ikke så nemt til at skære sneglene for flade på den forkerte led.

Sneglene kan spises både med eller uden glasur, efter smag.

Solsikke boller

Disse boller er lækre, helt friskbagte med smør, men jeg bruger dem også med pålæg, som et mellemmåltid. De bliver en smule sprødere end almindelige boller på grund af sigtemelet.

Solsikkeboller

50 Gr. Margarine
5 Dl. Sødmælk
50 Gr. Gær
500 Gr. Hvedemel
250 Gr. Sigtemel
1 Dl Solsikkekerner
1 Tsk. Groft salt
1 Helt Sammenpisket æg til pensling

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt margarinen i en gryde og tilsæt sødmælken. Hæld i en skål, og rør gæren ud i. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør med røremaskine eller ælt, til dejen er blank og smidig. Stil til hævning, på et lunt sted i 45 minutter. Slå dejen ned og form den til boller. Bollerne stilles på bagepapir på ovnenes plader, og efterhæver i 30 minutter på et lunt sted. Bollerne pensles med ægget og bages i en forvarmet ovn ved 2250 C i 12-13 minutter. Der bliver ca. 20 boller af denne portion.

 

Tips og tricks

Husk at væsken, som gæren røres ud i, ikke må blive for varm. Den skal være “lillefinger lun”, hvilket betyder, at når du stikker lillefingeren i, må væsken ikke føles som meget varm eller kold.

Jeg har prøvet at udskifte sigtemelet med hvid hvedemel. Det blev bollerne lidt tungere af, men bestemt ikke dårligere.

Ægget er kun til pensling og skal ikke tilsættes dejen.

Gulerodsbrud

Disse gulerodsbrud er lige så lækre, som dem du kan købe hos bageren.

Vi bruger dem i vores familie, både til fødseldagsboller, som morgenmad og til alle andre lejligheder.

Portionen ser måske voldsom ud. Men jeg fryser brudene ned, så vi altid har nogle at lune forsigtigt i microbølgeovnen.

Bemærk i øvrigt at opskriften er rimeligt fedtfattig. 🙂

Gulerodsbrud

5 Dl. Lunken vand
2 Pk. Gær
1 Kg. Hvedemel
1 Tsk. Salt
130 Gr. Fromage frais
60 Gr. Sukker
200 Gr. Revet gulerod
100 Gr. Solsikkekerner
2 Hele Æg

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Riv Gulerødderne groft. Rør gæren ud i vandet. Tilsæt de øvrige ingedienser, og rør godt sammen med elpiskeren med dejkroge, eller i røremaskine. Dejen er ret klistret og sej, så det kan ikke anbefales at håndælte den. Dejen sættes som store klatter på bagepapir på ovnens plader, med to spiseskeér. De flyder en smule ud og hæver meget, så giv luft imellem klatterne. Hæver 30 minutter et lunt sted. Bages i forvarmet ovn ved 2000 C  i 17-20 minutter. Det gør ikke noget de hænger lidt sammen, det hedder jo brud. Der bliver 25 – 30 brud af denne portion, alt efter hvor store man laver dem.

 

Tips og tricks

Syntes man portionen er for stor, laver man selvfølgelig  bare halv portion.

Man kan godt bruge 9% creme fraiche i stedet for fromage frais, hvis man syntes.

Pas på din håndmixer, hvis du bruger den til at røre dejen. Jeg har været uheldig at brænde en sammen, ved at lave disse brud. Nu har jeg en rigtig røremaskine, hvilket jeg kun kan anbefale at investere i, hvis man som jeg, bager meget.