Indlæg

Spøgelsesmarengs

Disse små spøgelseskager er en helt almindelig marengs, ligesom de velkendte kyskager og er derfor, selvfølgelig, yderst velegnet at servere til is.
Man kan jo også give dem til børnene når de kommer til “slik eller ballade” ved døren til halloween, eller bare som en sød kage til festen hvor temaet er uhyggeligt hyggeligt.
God fornøjelse! 🙂

Marsbar kage

Marskage

Valnøddetærte - bageopskrift

Valnøddetærte

Denne tærte er dejligt nem at lave, og et godt alternativ til frugttærte. Den kan serveres både som en lækker dessert, eller til en god kop kaffe.

Valnøddetærte

150 Gr. Flormelis
2 Dl. Æggehvider
400 Gr. Finthakket valnødder

 

 

 

Chokoladeovertræk

1 Dl. Piskefløde
100 Gr. Chokolade

 

 

 

Sådan gør du

Valnøddetærte

Pisk æggehvider og flormelis stiv, til det ligner en fin hvid marengs. Vend forsigtigt de meget finthakkede valnødder i, til en jævn dej. Hæld dejen i en smurt springform og bag bunden i en forvarmet ovn ved 1750 C i 35-40 minutter, på midterste ovnrille.

 

Chokoladeovertræk

Varm fløde og chokolade op, under omrøring ved svag varme, til chokoladen er smeltet.

Når Bunden er kold tages den ud af formen og chokoladen hældes over.

 

Tips og tricks

Tærten serveres med flødeskum.

Lav chokoladeovertrækket og lad det stå lidt i køleskabet inden det hældes over bunden. Når overtrækket er fordelt på bunden, stilles tærten straks i køleskabet , på den måde undgår man at chokoladeovertrækket, flyder for meget ud over kagen.

Kagen kan pyntes med hele valnødder, toppe med flødeskum eller chokoladefigurer, efter smag.

 

Mazarinkage - bageopskrift

Mazarinkage

Dette er en af de få opskrifter, hvor jeg slet ikke bruger min røremaskine. Mazarinkage skal efter min mening være tung, klæg og sød. Derfor rører jeg kun lige ingredienserne sammen med hånden.

Mazarinkage

100 Gr. Hvedemel
100 Gr. Kartoffelmel
2oo Gr. Revet marcipan
1 spsk. Bagepulver
200 Gr. Flormelis
200 gr. Smeltet smør
4 hele  Æg

 

 

 

 

 

 

Chokoladeglasur

50 Gr. Mørk chokolade 70%
50 Gr. Lys chokolade
1 Dl. Fløde

 

 

 

Sådan gør du

Mazarinkage

Start med at smelte smørret, så kan det lige stå og køle lidt, mens du gør noget af det andet klar. Riv marcipanen så fint som muligt, og bland det med hvedemel, kartoffelmel,og bagepulver, med en gaffel, til det minder om revet ost. Der vil være lidt større klumper, men det er ok. Det er marcipanen, der samler sig lidt igen.

I en anden skål pisker du med piskeris i hånden flormelis, smeltet smør og æg til en ensartet masse. Bland nu marcipanmassen og æggemassen og rør, til det lige er rørt sammen. Der vil stadigt være lidt klumper, men det gør ikke noget.

Hæld dejen i en smurt springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1800 C i 35 – 45 minutter på midterste ovnrille. Mærk efter med en kødnål om kagen har fået nok.

Chokoladeglasur

Smelt chokoladen i fløden, ved meget svag varme. Lad glasuren stå og køle af, så den ikke er helt så flydende, når du hælder den på den kolde kage. Stil kagen i køleskabet, så snart du har hældt glasuren over, så glasuren kan stivne helt.

 

Tips og tricks

Dette er en af de kager, som man måske skal bage et par gange, inden man syntes den bliver perfekt. Den skal ikke have mange minutter for meget i ovnen, før den bliver en smule tør, så derfor skal man måske forsøge et par gange, inden man finder ud af helt præcist, hvor længe man synes den skal have, inden kagen bliver lige som man vil have den.

Jeg bruger ren rå marcipan, men man kan måske godt bruge bagemarcipan masse?

Medaljer

Min kære mand og jeg plejer, på vores bryllupsdag, at joke med at vi skal have en “Tapperheds medalje”, og så kører vi til bageren og køber medaljer. 🙂

Nu har jeg fundet en opskrift på medaljer, så vi ikke længere behøver at køre til bageren, men kan bage dem selv.

Medaljerne er faktisk ikke så svære at lave, som man måske skulle tro.

Mørdej

300 Gr. Hvedemel
100 Gr. Flormelis
150 gr. Blødt smør
1 Helt Æg

Fyld

1 Brev Dr. Øtkers kagemouse med vanilliesmag
½ l. Piskefløde

Sådan gør du

Mørdej 

Smuldr blødt smør i hvedemel og flormelis, til det ligner revet ost. saml dejen med ægget, og stil dejen i køleskabet ca. ½ time.

Når dejen er blevet kold rulles den forholdsvis tyndt ud. Jeg gør det at jeg tager et stykke bagepapir og måler ud så det passer med min ovnplade, herpå ruller jeg dejen ud, med et andet stykke bagepapir over, så slipper jeg for at dejen hænger fast i bord og kagerulle. når dejen er rullet ud, stikkes den ud i cirkler a`ca. 7 cm. Husk at lægge cirklerne så tæt, at der ikke bliver for meget overskudsdej.

Fjern forsigtigt det overskydende dej imellem cirklerne.Det overskydende dej rulles ud igen på samme måde til en ny plade. den kan selvfølgelig ikke fyldes, men få det ud af det du kan, jeg får 24 cirkler ud af hele portionen. Og så er der lidt overskudsdej man kan lave nogle småkager af :-).

Nu kan hele stykket med bagepapir med cirklerne forsigtigt trækkes over på bagepladen. Cirklerne bages i en forvarmet ovn ved 2000 c i 8 -10 minutter på midterste ovnrille. Hold øje med dem, de skal have farve, men må kun lige blive gyldne. Regn ikke med at cirklerne bliver ens bagt, det kommer an på om de er lige tykke og om din ovn varmer præcist ens over det hele. Hellere at de er lidt lyse end for mørke.  Lad mørdejscirklerne køle af på en rist.

Fyld

Når mørdejscirklerne er helt kolde pyntes den ene halvdel af cirklerne med glasur og evt krymmel.

Lav kagemousen efter anvisningen på pakken og pisk fløden til flødeskum.

Tag den halvdel af mørdejscirklerne der ikke er glasur på og læg på et fladt fad. Læg så først en klat kagemouse på midten af cirklen. Med en kagetyler sprøjter du flødeskum omkring og over mousen i en top. nu lægges toppen med glasur  på, trykkes meget let til, og pyntes med flødeskum, frugt, bær og chokolade efter smag.

Tips og tricks

Husk der skal være et lige antal cirkler.

Ved at rulle dejen ud på bagepapiret og lade cirklerne blive på, slipper du for at flytte cirklerne, når de er stukket ud, og risikerer at de bliver deforme.

Mørdejscirklerne kan opbevares i kagedåse et døgns tid uden fyld. Med fyld skal de stå i køleskab.

Man kan komme jordbærmarmelade i, efter smag.

Man kan lave sin egen vanillicreme, hvis man vil det, men jeg synes kagemousen er dejlig nem at have med at gøre.

Muffins med nougatglasur

Jeg ved godt, at det er så moderne med cupcakes, men jeg kalder dem nu stadig muffins. Disse muffins er rigtigt skønne, og så søde at de sagtens ville kunne bruges som en dessert med en klat vanillieis til. Min yngste søn sagde, da han smagte dem “mor, nu er det ikke længere muffins med chokolade, som er min ynglings, det er dem her :-)”

Muffins

50 Gr. Blød smør
150 Gr. Sukker
125 Gr. Blød nougat
2 Hele Æg
1 1/4 Dl. Mælk
125 Gr. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver

 

 

 

 

 

 

Nougatglasur

200 Gr. Flormelis
1 Spsk. Kakao
75 Gr. Blød nougat
50 Gr. Blød smør
2 – 3 Spsk. Mælk

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Muffins 

Pisk smør, sukker og nougat, til det er en let cremet masse.Pisk æggene i et af gangen, husk at piske godt efter hvert æg. Vend mælken i. Bland hvedemel og bagepulver og sigt det i massen og vend dejen forsigtigt sammen. Fordel dejen i 12 store muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn, ved 2000 C i 20 minutter på midterste ovn rille. Sæt forsigtigt kagerne på en rist til afkøling.

 

Nougatglasur 

Bland Kakao og flormelis og smuldr smør og nougat i. Gøres nemmest med en ske. pisk derefter med elpisker  eller piskeriset på røremaskinen. Start på lav hastighed og hæld mælken i lidt efter lidt, mens du stadig pisker. Sæt hastigheden op, og pisk i mindst 5 minutter til glasuren har et cremet udseende. Du kan tilsætte lidt mere mælk hvis du synes glasuren er for fast. Men glasuren skal ikke være cremet blød i konsistensen.

Kom glasuren på når muffins er helt kolde.

 

Tips og tricks

Husk at der er mælk i glasuren så, kagerne skal spises med det samme når det er kommet på, eller opbevares i køleskabet.

Dejen bliver meget flydende når det kommer i ovnen, så det er en god ide`at bruge to papirforme oven i hinanden, hvis man ikke har en muffinsform af silikone eller aluminium, man kan sætte papir formen i.

Glasuren er meget sød, så prøv dig lidt frem med hvor meget du vil komme på. Den er nemmest at smøre på med en kniv.

Jeg lavede glasuren og stillede den køleskabet i en skål, til jeg skulle bruge den. Det gjorde den lidt sværere at smører på, men det hjalp lige at varme kniven jeg smurte med.


Jordbærkage

Jordbær hører den danske sommer til, og disse skønne søde bær kan heldigvis nydes på mange måder.

Dette er ikke en jordbærtærte, da bunden ikke er en traditionel tærtedej, men en blød nøddebund, som giver en lækker kage, der passer perfekt til en dejlig kop kaffe på terrassen, eller hvis man bare er lækkersulten 🙂

Opskriften har jeg jeg fået af min gode kollega Nina. Kagen kræver lidt planlægning forud, men er ellers super nem at lave.

Bund

3 Hele Æg
200 Gr. Mandler m/ skal
200 Gr. Rørsukker

 

 

 

 

Fyld

2½ Dl. Piskefløde
1½ Dl. Cremefraiche 9 eller 18 %
1 Spsk. Flormelis
1 Tsk. vanilliesukker

 

 

 

 

Sådan  gør du

Bund

Hak mandler med skallen meget fint, næsten til mel. Gøres nemmest i en minihakker. Pisk æg og sukker grundigt sammen til det er hvidt, skummende og luftigt. Hæld de finthakkede mandler i og vend det sammen.

Hældes i en rund springform beklædt med bagepapir i bunden og smurt grundigt på siderne. Bages i en forvarmet ovn ved 1900 C i 30 -35 minutter på nederste ovnrille.

Smør bunden, når den er helt kold, med 50-75 gr. smeltet chokolade.

 

Fyld

Pisk fløden til flødeskum og vend cremefraiche, flormelis og vanilliesukker i. Tilsæt evt. mere vanilliesukker efter smag.

Fyldet smøres på den kolde, chokoladesmurte bund og stilles på køl natten over eller minimum 5-6 timer.

Halve jordbær kommes på kagen lige inden servering.

 

Tips og tricks

Jeg har brugt Cremefine 19% til piskning i stedet for alm. piskefløde, og cheasyfraiche 9 %. Det smager dejligt og giver en lidt lettere samvittighed.

Jeg har endnu ikke prøvet det, men jeg tænker, at man sagtens kan bruge andre bær og frugter, istedet for jordbær, når det er uden for sæsonen.

Man kan evt. pynte kagen med jordbærgelé,  marcipankant og chokolade, hvis man vil gøre den ekstra festlig. Jeg har endnu ikke prøvet at lave gelé, af den gode grund, at  jeg aldrig er blevet gode venner med husblas. Så den må I selv ud og finde en opskrift på.  🙂

Hveder / Hvedeknopper

Hvedeknopper

Gulerodskage

Gulerodskagen er endnu en af de kager, som de fleste kender og elsker. Smagen er på én gang krydret men også sød, og gulerødderne er mere for at gøre kagen svampet, end for smagen.

Jeg skriver opskriften med en glasur lavet på flødeost, men i vores familie kan vi bedst lide kagen med almindelig hvid glasur, lavet på flormelis og vand.

Gulerodskage

Gulerodskage

300 Gr. Brun farin
2 Dl. Olie
4 Hele Æg
275 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
½ Tsk. Salt
1 Tsk. Natron
2 Tsk. Kanel
1 Tsk. Vanilliesukker
375 Gr. Revet gulerod

 

 

 

 

 

 

 

 

Flødeost glasur

200 Gr. Flødeost natural
2 Spsk. Vand
1 Dl. Flormelis
2 Tsk. Citronsaft

 

 

 

 

Sådan laver du gulerodskagen

Gulerodskage

Rør brun farin og olie godt sammen. Pisk æggene i, ét ad gangen, og husk at piske godt og længe mellem hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, salt, natron, kanel og vanilliesukker og sigt det det i æggemassen, tilsæt de fintrevne gulerødder, og vend det hele sammen til en luftig ensartet dej.

Hæld dejen i en lille smurt eller beklædt med bagepapir bradepande og bag kagen i en opvarmet ovn ved 1750 C i ca. 50 minutter på ovnens midterste rille

Flødeost glasur

Rør alle ingredienserne sammen, og smør glasuren på kagen, når den er kold.

Tips og tricks til en god gulerodskage

Husk, at det er vigtigt at piske meget og længe mellem hvert æg. Så får du en lækker og luftig kage. De tørre ingredienser og revne gulerødder skal kun lige vendes i med en palet, så den gode luft ikke slåes ud af dejen igen.[/av_one_full]

Bounty-kage

Denne Bounty-kage smager som en ting mellem en Bounty bar og kokostoppe. Den er nem at lave og lækker til kaffen.

Bund

4 Æggehvider
140 Gr. Flormelis
140 Gr. Kokosmel

 

 

 

 

Chokoladeovertræk

4  Pasteuriseret Æggeblommer
60 Gr. Flormelis
50 Gr. Smør
100 Gr. Mørk chokolade

 

 

 

 

Sådan gør du

Bund

Pisk Æggehviderne helt stive og vend forsigtigt flormelis og kokosmel i. Hæld massen i en smurt springform, og bag den i en forvarmet ovn ved 1750 C i 45 minutter på nederste ovnrille.

 

Chokoladeovertræk

Smelt smør og chokolade sammen, og lad det køle lidt af. Rør flormelis med æggeblommer og tilsæt det til chokolademassen og rør det til en fin glasur. Hæld det over bunden, når den er helt kold og drys evt med lidt kokosmel.

 

Tips og tricks

Min hjemkundskabslærer sagde altid at æggehvider er pisket ordentligt stive, når du tør tage skålen og vende den over hovedet 🙂 .

HUSK  – HUSK. Når du spiser rå æg, som i dette tilfælde æggeblommerne i chokoladeovertrækket, skal de være pasteuriseret, så du undgår bakterieforgiftning.  Pasteuriseret æg kan købes i alle supermarkeder, og fåes både som hele æg, men også som adskilte blommer og hvider.