Indlæg

De bedste havregrynskugler med kokos. Se opskriften her!

Havregrynskugler med kokos

For mig kan det ikke rigtigt blive jul uden hjemmelavet havregrynskugler med kokos.
Jeg har prøvet en del forskellige havregrynskugle-opskrifter i årenes løb. Men jeg er faldet mest for denne opskrift, som min yngste søn Mikkel kom hjem med fra sin skole.

Amaretto-kage

Amarettokage

Denne opskrift på Amarettokage har jeg fået af Henrik, en af Lottebager.dk’s mange brugere, som har været så rare at indsende opskrifter.

Kagen er dejligt sød, med en skøn duft og smag af mandel.

Man vil sagtens kunne serverer den som en julekage.

Hov… skal lige huske at sige “den er ikke for børn”. 

Amarettokage

175 Gr. Blødt smør
100 Gr. Sukker
125 Gr. Brun farin
4  Stk. Æg
325 Gr. Hvedemel
½ Tsk. Bagepulver
1/4 tsk. Salt
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Dl. Cremefraiche
2  Spsk Amaretto

Top

2 spsk. Ahornsirup
2 Spsk. Amaretto

Frosting

75 Gr. Blødt smør
300 Gr. flormelis
2 Spsk. Amaretto

Sådan gør du

Amarettokage

Pisk blødt smør, sukker og brun farin godt sammen til det er luftigt og cremet. Tilsæt æggene et af gangen, og pisk meget efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, salt og vanilliesukker sammen. Vend 2/3 af melblandingen  i æggeblandingen. Vend herefter cremefraiche og Amaretto i dejen, og tilsidst resten af melblandingen. Hæld dejen i en, smurt eller beklædt med bagepapir, lille form ca. 20 x 30 Cm. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175C i 45 – 50 minutter på midterste ovnrille.

Top

Rør Ahornsirup og Amaretto sammen. og pensl over kagen når den er let afkølet.

Frosting

Pisk Blødt smør, flormelis og Amaretto godt sammen til en fast og ensartet. Fordel over kagen når den er helt kold.

Tips og tricks

Amaretto er en italiensk mandel likør på 21% vol.

Jeg var heldig at finde Amaretto i Metro, men jeg har hørt den også fåes i Føtex og Lidl.

Efterårskage med græskar

Efterårskage med græskar

Denne efterårskage med græskar passer rigtigt godt til sit navn.

Den er krydret, tung og smagfuld, lidt lige som den mad man har lyst til at spise når regnen og vinden rusker udenfor.

Den fylder godt i maven og kan holde sig længe ved opbevaring i kølskabet.

Efterårskage med græskar

Efterårskage med græskar

200 Gr. Revet Gulerod
275 Gr. Revet Græskar
175 Gr. Æbler i tern
2 Dl. groft hakkede hasselnøder
1 Dl. Græskarkerner
4 Stk. Æg
4 Dl. planteolie
270 Gr. Sukker
280 Gr. Hvedemel
1½ Spsk. Bagepulver
1 Tsk. Salt
1 Tsk. Revet/stødt muskat
1 Tsk Kanel

 

Flødeoste topping

200 Gr. Philadelphia flødeost Natural
140 Gr. Flormelis
½ Citron

 

 

 

Sådan gør du

Efterårskage med græskar

Fjern det bløde kød og kernerne af græskaret, og skær skrællen af. Riv det “hårde” kød fint. Skræl gulerødderne og riv dem fint. Skræl æbler, fjern kernehuset og skær dem i mindre tern. Hak hasselnødderne groft. Bland det revne græskar, revne gulerod, æbler i tern, hakkede nødder og planteolie, æg og græskarkerner i en skål.

I en anden skål blandes sukker, hvedemel, bagepulver, salt, muskatnød, og kanel. det tørre og det våde blandes og røres sammen i ca. 5 minutter. Dejen hældes i en stor smurt springform og bages i en forvarmet ovn ved 170C i 45 – 50 minutter på nederste ovnrille.

Lad kagen køle helt af inden du tager den ud af ovnen op lægger topping på.

Flødeoste topping

Riv skallen af den halve citron og pres saften af den, Bland skal og saft med philadephia ost og flormelis til en ensartet glasur og fordel over kagen.

Tips og tricks

Jeg brugte Hokaido græskar.

mine drenge bryder sig ikke om flødeoste topping, så jeg lavede alm. hvid glasur til dem, det smagte også godt.

Husk at bruge usprøjtet eller økologisk citron.

Makronsnitter - bageopskrift

Makronsnitter

Disse skønne makronsnitter er, trods de 3 arbejdsgange, utroligt lette at lave. Og så smager de helt fantastisk. Snitterne er dejligt søde og ligger lidt tungt i maven, så sådan en portion rækker langt.

Bund

450 Gr. Hvedemel
250 Gr. Smør
250 Gr. Rørsukker
2 Tsk. Bagepulver
4 Stk. Æggeblommer

 

 

 

 

Fyld

2 Dl. Rød marmelade
150 Gr. Mørk Chokolade

 

 

Top

250 Gr. Marcipan
500 Gr. Flormelis
1 Tsk. Mandelessens
4 Stk. Æggehvider

 

 

 

Sådan gør du

Bund

Bland Hvedemel, Rørsukker og bagepulver. Lad smørret blive lidt blødt og skær det i små tern. smuldr smørret ind i melet til det ligner revet ost. Rør æggeblommerne i smørsmuldret, ikke til en  fast dej, men bare så æggeblommerne er fordelt til en smuldredej.

Fordel smulderdejen i en bageform ca. 38 x 25 cm.  beklædt med bagepapir, og tryk det jævnt sammen med en ske eller lignende.

Bag bunden i en forvarmet ovn ved 175C i 15 minutter på midterste ovnrille.

Fyld

Mens bunden bager, hakkes  eller rives chokoladen fint. Når bunden er færdig bagt,  fordeles marmeladen og den hakkede/revne chokolade jævnt over hele bunden.

Top

Riv marcipanen groft, og bland det med flormelis, æggehvider og mandelessens. Bare til det er blandet sammen.

Fordel massen i dryp oven på  marmelade – chokoladefyldet. Du Skal ikke hælde det hele ud og prøve at fordele det, så bliver det noget værre klister at stå med.

Sæt kagen ind i ovnen,  skru op på 200C, og bag i 20 minutter, til toppen er blevet gylden.

Lad kagen køle helt af inden du skærer den i ikke for store snitter.

 

Tips og tricks

Jeg starter med at hakke chokolade og rive marcipan inden jeg gør noget af det andet, så bliver der ingen stress undervejs.

Jeg har brugt jorbærmarmelade, men har du en anden rød marmelade favorit, kan du bruge den.

Det er vigtigt at du ikke forsøger at smørre eller trække toppen ud over marmeladen. Dryp det jævnt tæt med en ske, så skal det nok fordele sig.

Berliner småkager

Berliner småkager

Opskriften på disse fantastiske Berliner småkager, har jeg fået af en af sidens venlige brugere, som synes de er så lækre, at opskriften måtte deles med jer andre.

Jeg må give hende ret, de er en rigtig lille lækkerbidsken.

Tak til Susanne for en lækker opskrift.

Berliner småkager

5 Stk. Æggehvider
2 Tsk. Cacao
300 Gr. Sukker
300 Gr. Hasselnødder

Smørcreme

250 Gr. Blødt Smør
250 Gr. Flormelis
1 Stk. Æggeblomme
2 Spsk. Stærk kold kaffe

Sådan gør du

Berliner småkager

Pisk æggehviderne næsten stive. Tilsæt sukker og cacao og pisk videre til en fin stiv marengsmasse. Hak hasselnødderne ret fint og vend det i marengsmassen. Smør dejen tyndt ud, i runde småkager, på en størrelse lidt større end en femmer, på bagepapir. Bag småkagerne ved 1800 C i en forvarmet ovn i 6 -7 minutter på midterste ovnrille. træk kagerne på bagepapiret over på en rist og lad afkøle helt, inden du lidt forsigtigt fjerner dem fra bagepapiret.

Smørcreme

Bland den bløde smør, flormelis, æggeblomme og kold kaffe, og pisk kraftigt til en ensartet creme.

Sprøjt smørcreme på halvdelen af småkagerne når de er helt kolde, og læg kagerne sammen med den anden halvdel. Der bliver mellem 50 og 100 sammenlagte kager af denne opskrift. Den ene ende af de sammenlagte kager dyppes i smeltet chokolade, som skal størkne inden servering.

Tips og tricks

Kagerne kan med fordel fryses, og er rigtigt lækre direkte fra fryseren.

Det er ikke så vigtigt med størrelsen på kagerne, bare de er smurt tyndt ud og ensartet i størrelsen.

Jeg puttede dejen i en fryse pose som jeg havde klippet hul i den ene ende af, og sprøjtede dejen ud i små toppe som jeg smurte tyndt ud med en te`ske.

Vær forsigtig når du fjerner kagerne fra bagepapiret, de knækker nemt. 

Kokos rom snitter - bageopskrift

Kokos-rom snitter

Kokos-rom snitterne er en af de opskrifter på julesmåkager, der er lette at lave, og som alle bliver vilde med.

Kokos-rom snitter

125 Gr. Blødt smør
125 Gr. Hvedemel
1/4 Tsk. Hjortetaksalt
65 Gr. Kokosmel
65Gr. Sukker

 

 

 

 

Romglasur

100 Gr. Flormelis
  Rom essens
1 -3 Spsk. Kogende Vand

 

 

 

Sådan gør du

Lad smørret blive lidt blødt. Bland Hvedemel og hjortetaksalt, og smuldr det bløde smør heri. Tilsæt kokosmel og sukker og ælt det hele sammen til en samlet dej. Lad dejen stå i køleskabet i en times tid. Lav 3 stænger på ca. 30 x 5 Cm. på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag stængerne i en forvarmet ovn ved 200C på midterste bagerille i 10 – 15 minutter.

Imens stængerne er i ovnen laves romglasur ved at du blander flormelis og lidt vand. Tilsæt romessens efter smag og spæd til med lidt mere vand, til en god tyk konsistens.

Når stængerne er færdige i ovnen trækkes de på bagepapiret over på en rist, og afkøler i 2 -3 minutter inden de påføres glasur i en jævn stribe på midten. Træk stængerne, straks efter påføring af glasur, på bagepapiret ned på bordet og skær dem i passende snitter med en skarp kniv. Der bliver 30 – 35 snitter af denne portion.

 

Tips og tricks

Husk altid at holde øje med småkager i ovnen, det kan variere en del fra ovn til ovn, hvor længe de skal bage. Småkagerne skal lige have farve men må ikke blive Mørke. I min ovn skulle stængerne have 13 minutter.

Det er vigtigt at stængerne er så jævnt lige store og tykke som muligt, for at give det bedste og mest ensartede bage resultat.

Pas på med vædske tilsætningen i glasuren. Lige pludselig bliver glasuren meget tynd.

Du kan vælge at bruge rigtig rom istedet for romessens i glasuren.

Snitterne opbevares i en tætlukket kagedåse, når de er helt kolde.

Red velvet kage - bageopskrift

Red velvet kage

Denne Red Velvet kage blev jeg nødt til at prøve efter at have set nogle amerikanske bageprogrammer. Der var de godt nok i cupcake form, men de blev til gengæld bagt i hver eneste program. Jeg har valgt at lave den i lagkage form, og det er bestemt en dejlig kage, især hvis man er vild med den luftige frosting. Min Red Velvet kage blev ikke så rød, som jeg gerne ville, men det skyldes nok at at jeg brugte rød frugtfarve og ikke rød pasta. Det vil jeg prøve næste gang.

Red velvet kage

120 Gr. Blødt smør
300 Gr. Sukker
2 hele Æg
20 Gr. Kakao
300 Gr. Hvedemel
2 spsk. Rød frugtfarve
2 Tsk. Vanillie essens/aroma
2½ Dl. Kærnemælk
1 Tsk. Natron
3 Tsk. Hvidvinseddike

 

 

 

 

 

 

 

 

Frosting

100 Gr. Blødt Smør
500 Gr. Flormelis
200 Gr. flødeost natural

 

 

 

 

Sådan gør du

Red velvet Kage

Pisk blødt smør og sukker godt sammen til den får en luftig og cremet konsistens. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt efter hvert æg. Bland kakao, hvedemel . I en anden skål blandes kærnemælk, vanilliessens og rød frugtfarve. Sigt nu melblandingen i æggemassen, skiftevis med kærnemælksblandingen og vend forsigtigt mellem hver tilsætning. bland natron med hvidvinseddike og lad det bruse af, og vend i dejen tilsidst.

Hæld dejen i en velsmurt springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 35 – 40 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikke pind om kagen er færdig, ellers giv den 5 minutter mere.

 

Frosting

Når kagen er helt afkølet laves frosting ved at blande let blødt smør og flormelis til det ligner revet parmesanost. Tilsæt flødeost natural og pisk kraftigt og længe til det får en let og cremet konsistens.

Del kagen i tre lag med en skarp kniv og fordel  knap 1/3 af frostingen mellem hvert lag og afslut med at smørre det sidste af frostingen over hele kagen.

 

Tips og tricks

Kagen har mange anvendelser. Den kan pyntes med flag og bruges til fodbold eller håndboldlandskampen. Eller bages i en hjerteform og pyntes med sukkerhjerter til valentinsdag. Man kan også tilsætte hakkede jordbær til frostingen og servere på en dejlig sommerdag i haven.

Kagen skal opbevares på køl efter den er blevet overtrukket med frosting.

Lakrids muffins - bageopskrift

Lakrids muffins

Nogle vil nok sige at disse kager er cupcakes, men jeg foretrækker nu at kalde dem muffins med lakrids frosting. Er man lakrids elsker er de virkeligt et hit, især den skønne frosting, kan man selv regulere lidt i smagen alt efter hvor kraftig en lakridssmag man ønsker.

Lakrids muffins

120 Gr. Blødt smør
175 Gr. Sukker
2 Hele Æg
155 Gr. Hvedemel
1½ tsk. Bagepulver
1 Spsk. Lakridspulver
1 Tsk. Vanillie aroma
1 dl. Mælk

 

 

 

 

 

 

 

Lakrids frosting

100 Gr. Blødt smør
6 Dl. Flormelis
½ Dl. Mælk
1 Tsk. Vanillie aroma
1 – 3 Spsk. Lakridspulver

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Lakrids muffins

Pisk blødt smør og sukker sammen til en luftig, cremet masse.  pisk æggene i, et ad gangen. Pisk grundigt og længe efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, lakridspulver, og vend det i æggemassen skiftevis med vanillie aroma og mælk, med en palet.

Fordel dejen i 9 store muffinsforme, fyld formene ca. 2/3 op. Bag muffins i en forvarmet ovn ved 1800 C i 20 minutter på midterste ovnrille.

Lakrids Frosting

Mens muffins bager i ovnen, laves frosting ved at blande alle ingredienserne og piske godt til en luftig, dejlig og cremet masse. Smag til med lakridspulver. Hvis du syntes frostingen er for tynd, kan du enten tilsætte lidt ekstra flormelis eller stille frostingen koldt. så vil den blive fastere.

Frosting lægges på, når muffins er helt kolde og pyntes efter egen fantasi.

 

Tips og tricks

Vanille aroma eller vanille ekstrakt, kan købes i alle velassorterede supermarkeder.

Jeg har købt mit lakridspulver på nettet. Søg lakridspulver på goggle og der kommer masser af forslag, eller prøv i matas.

Start med at tilsætte 1 spsk. lakridspulver til frostingen, og smag den til efter din lakridssmag.

Husk frostingen skal opbevares på køl, også kagerne, når først der er kommet frosting på.

Finskbrød - bageopskrift

Finsk brød

Finsk brød er også en af de der julesmåkager, jeg bager hvert år. Jeg er vild med dem på grund af det bløde bid, som flormelisen giver, og den lille snert af citronen, som man kan smage.

Finsk brød

100 Gr. Flormelis
200 Gr. Smør
2 Stk. Æggeblomme
2 Gr. Fintrevet Citronskal
300 Gr. Hvedemel
1 Knsp. Hjortetaksalt
1 Helt Sammenpisket Æg
3-5 Spsk. Perlesukker

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Rør flormelis og smør luftigt og cremet. Tilsæt æggeblommerne under omrøring. Bland citronskal, hvedemel og hjortetaksalt i smørmassen og saml dejen til den er ensartet. Lad dejen hvile koldt, mindst en time, gerne natten over. Rul dejen ud i en firkant, ca 1 cm. tyk. skær ud til finskbrød i passende størrelse, og læg dem op på en bageplade med bagepapir. Pensl brødene, med det sammenpiskede æg og drys perlesukker over. Bag finskbrødene i en forvarmet ovn ved 1750 C i 15-17 minutter, til de har fået en smule farve. Finskbrødene trækkes på bagepapiret over på en rist og afkøler. De skal være helt kolde inden de lægges i en tætsluttende kagedåse.

 

Tips og tricks

Jeg ruller dejen ud mellem to stykker bagepapir, så er der ikke noget der hænger i bordplade eller på kagerullen.

Hold øje med finskbrødene i ovnen, det går pludseligt stærkt med at blive mørke.

Brug altid usprøjtet eller økologisk citron, når du skal bruge skallen.

Du kan også drysse lidt hakket hasselnød på, sammen med perlesukker.

Juster selv hvor meget du ønsker smagen af citron, med lidt mere eller mindre.

Chokolade nøddetærte - bageopskrift

Chokolade – nøddetærte

Denne tærte, er en skøn tærte, med sit karamelagtige chokolade nøddefyld. Den kan sagtens serveres til kaffen, men er også god som dessert serveret med is til.

Tærtebund

200 Gr. Hvedemel
3 Spsk. Flormelis
125 Gr. Blødt smør
1 helt Æg

 

 

 

 

Fyld 

200 Gr. Blandet hakket nødder
75 Gr. Smør
85 Gr. Sukker
75 Gr. Mørk chokolade
1/4 L. Piskefløde
1 Knivspids Groft salt

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Tærtebund

Bland hvedemel og flormelis i en skål. Skær smørret i mindre tern og tilsæt det til hvedemelet. Rør det til en grynet masse der ligner revet ost. Tilsæt ægget og saml ingredienserne til en fast ensartet dej. Stil dejen på køl i minimum en halv time. Rul dejen ud ( se evt. mit tip under bedstemor ands æbletærte, til hvordan jeg syntes det er nemt at gøre) og læg den op i en stor 28 cm. tærteform. Pres dejen forsigtigt til i formen og skær kanten til. Prik små huller i bunden, med en gaffel, og stil bunden i fryseren i 20 – 30 minutter til den er gennem kold. Forbag bunden i 20 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C i 20 minutter på midterste ovnrille

Fyld

Bræk chokoladen i mindre stykker og bland det med de andre ingredienser i en gryde. Giv det et opkog i et par minutter under omrøring. Hæld fyldet over den forbagte bund og bag tærten videre i ovnen ved 2000 c i 20 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Dejen er nemmest at samle i en røremaskine.

Du vælger helt selv hvilke nødder du vil bruge.

Hvis der er mandler i nøddeblandingen, er det bedst hvis de er uden skal.

Jeg har valgt at pynte med lidt glasur, men det er kun for et syns skyld. 😀