Indlæg

Rabarberkage med marengstop - bageopskrift

Rabarberkage med marengstop

Denne rabarberkage opskrift har jeg fået tilsendt af en af min sides flinke brugere.

Tak til Pia fra Odense for den.

Det er en dejlig frisk sommerkage, som helst skal spises på dagen.

Jeg synes, at den er bedst, når den er helt kold.

Men jeg prøvede at tage et stykke, mens den var lun, og jeg tænker, at den sagtens ville kunne serveres lun med lidt vanillieis til.

Kagebund

175 Gr. Smør
150 Gr. Sukker
2 Spsk. Vanilliesukker
1 Knsp. Salt
3 Stk. Æggeblommer
250 Gr. Hvedemel
2½ Tsk. Bagepulver
2 Dl. Mælk

Rabarberlag

500 Gr. Rabarber
100 Gr. Mandler eller nødder

Marengstop

3 Stk. Æggehvide
200 Gr. Sukker

Sådan gør du

Kagebund

Lad smørret blive lidt blødt, inden du starter. Rør smørret cremet og luftigt med sukker, vanilliesukker, salt og æggeblommer. Bland hvedemel med bagepulver, og rør det i dejen skiftevis med mælken. Brug bare røremaskinen på lav hastighed. Hæld dejen i en smurt eller beklædt med bagepapir, bageform med høj kant, ca. 24 x 30 cm. Glat dejen ud med en dejskraber eller ske og forbag bunden i 10 minutter i en forvarmet ovn ved 200C på midterste ovnrille.

Rabarberlag

Skyl og rens rabarberne, og skær dem i ca. 1 cm stykker. Hak mandler eller nødder groft.

Når kagebunden har forbagt, fordeles rabarber og mandler eller nødder over bunden, og kagen bages videre i 10 minutter ved 200o C på midterste ovnrille.

Marengstop 

Pisk æggehviderne hvide, bløde og luftige, uden at blive helt stive. Tilsæt sukker og pisk hvide til massen er fast hvid og marengsagtig.

Når rabarberlaget har bagt sammen med bunden, fordeles marengstoppen så jævnt så muligt over kagen og bages yderligere 10 – 15 minutter ved 200oC på midterste ovnrille til toppen er jævnt gyldenbrun.

Tips og tricks

Vil lige sige af erfaring,at man skal huske at ovn fadet er varmt, Både når det skal ud og når det skal ind i ovnen efterhvert lag. “AV” 🙁

Hold øje med marengstoppen den må ikke blive for mørk.

Pia , som har givet mig opskriften, siger at kagen godt kan opbevares til næste dag. Men den må ikke opbevares tætlukket og marengsen vil blive lidt blødere.

Det er helt rigtigt, at det er 2 spsk. vanilliesukker, der skal i. 

Boller med chokolade

Boller med chokolade

Disse boller er rigtigt lækre og kan sagtens bruges som alternativ til et stykke kage til kaffen.

Modsat så mange andre boller , smager disse  chokoladeboller bedst når de er blevet kolde, og med et tyndt lag smør.

Boller med chokolade

25 Gr. Gær
3 Dl. Lunken vand
3/4 Dl. A-38
1 Stk. Æg
1 ½ Spsk Honning
½ Tsk. salt
50 Gr. Grahamsmel
50 Gr. Durummel
500 Gr. Hvedemel
100 Gr. Chokolade

Sådan gør du

Start med at hakke chokoladen lidt groft. Opløs gæren i den lunkne vand, tilsæt herefter A-38, æg, Honning og salt, og rør til ægget er gået i stykker. Bland de tre meltyper og tilsæt  det vædsken lidt af gangen, mens du rører mellem hver tilsætning. Ælt eller rør i røremaskinen til en jævn dej. Tilsæt nu det grofthakkede chokolade og ælt eller rør det ind dejen. Hvis dejen stadig er meget klistret, tilsættes lidt ekstra hvedemel, til dejen lige slipper skål og fingre. Lad dejen hæve en time, på et lunt sted. Drys lidt hvedemel på bordet og slå dejen ned. Form 15 -16 boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Lad bollerne efterhæve ½ time. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i 18-20 minutter på midterste ovnrille.

Lad bollerne afkøle på en rist.

Tips og tricks

Det er vigtigt at chokoladen først tilsættes til sidst, så dejen ikke er lunt fra vandet, da chokoladen så smelter ud i dejen.

Bollerne kan holde sig til dagen efter, hvis du pakker dem i en pose. Det kan derimod ikke anbefales at lune dem.

Jeg har brugt alm. koge/bagechokolade

Dagmartærte

Dagmartærte

Denne kage, Dagmartærten, er kendt og elsket i næsten enhver kantine på arbejdspladserne rundt om i Danmark, eller på alle kaffeborde om søndagen.

Den er som regel købt hos bageren men fås også i supermarkederne rundt omkring.

Med denne opskrift er Dagmartærten nem at bage selv, og mindst lige så lækker som den købte.

Faktisk er den så lækker, at man bliver helt blød i knæene.

Dej

2 Dl. Mælk
50 Gr. Gær
150 Gr. Smør
500 Gr. Hvedemel
40 Gr. Sukker
2 Stk. Æg
½ Tsk. Kardemomme
½ Tsk. Salt

Creme

2 Spsk. Sukker
2 Spsk. Hvedemel
2 Stk. Æg
2½ Dl. Mælk
1 Tsk. Vanilliesukker

Remonce

100 Gr. Blødt smør
150 Gr. Brun farn
1 Spsk. Lys sirup

Sådan gør du

Dej

Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Skær smørret i mindre tern og tilsæt det mælken, med de øvrige ingredienser. Ælt eller rør, på røremaskinen, til dejen er glat og jævn. Dejen klistrer lidt, men jo mere du ælter eller rører, jo mindre klistrer den, når den har hævet. Stil dejen til hævning i ½ time.

Creme

Mens dejen hæver laver du cremen ved at du pisker sukker, æg og hvedemel sammen i en skål. Varm mælk og vanilliesukker til det koger i en gryde, tag gryden af varmen og tilsæt æggeblandingen. Sæt gryden tilbage på varmen, og kog hurtigt cremen op, mens du pisker. Cremen må kun lige komme i kog. Afkøl gryden, med cremen, i en skål kold vand.

Remonce

Mens cremen køler laver du remonce ved at røre blødt smør, lys sirup, og brun farin godt sammen.

Når dejen er færdig med at hæve slåes den ned på et bordet med lidt mel. Del dejen i to lige store dele, og rul den ene del ud så den passer i bunden af en lille bageform , ca. 30 x 40 cm. Læg den  i bageformen, belædt med bagepapir og smør først  med halvdelen af remoncen og fordel bagefter cremen over.

Den anden halvdel af dejen rulles ud i samme størrelse som bunden. herpå smørres den resterende remonce, Den rulles rulles sammen  og skæres ud som til kanelsnegle i 25 stk. Læg sneglene tæt oven på bunden og bag kagen i en forvarmet ovn ved 2000 C i 20 minutter, på midterste ovnrille.

Kagen pyntes med glasur når den er kold.

Tips og tricks

Fortvivl ikke over at dejen klistrer lidt når den lige er æltet sammen. Hvis du har æltet eller rørt længe nok, vil den være silkeblød og nem at arbejde med, når den har hævet.

Husk cremen må kun lige komme op og koge, så skal den straks tages af varmen.

 

Lykkes frugt tærte

Lykkes frugttærte

Denne frugttærte har jeg opkaldt efter den venlige bruger af min side, som har sendt mig sin ynglingsopskrift.

Mange tak for din lækre opskrift, Lykke.

Jeg har her valgt at pynte den med kiwi, jordbær og chokolade.

Men som Lykke skrev til mig, så kan tærten pyntes med de frugter og bær, som smag og årstider byder.

Bund

125 Gr. Smør
100 Gr. Sukker
2 Stk. Æggeblommer
1 Dl. Mælk
100 Gr. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver

2. Lag

2 Stk. Æggehvider
150 Gr. Sukker
1 Tsk. vanilliesukker

3. Lag

2 Dl. Piskefløde
2 Dl. Creme fraiche

Sådan gør du

Bund

Smør og sukker røres sammen, til det hænger jævnt sammen. Æggeblommer, mælk, hvedemel, og bagepulver tilsættes og røres sammen til en let flydende jævn dej. Dejen hældes i en smurt tærteform på 28 cm.

2. Lag

Æggehviderne piskes stive, og sukker og vanilliesukker vendes i med hånden, med en palet. Massen fordeles jævnt over bunden, og tærten bages i 20 – 25 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C  på midterste ovnrille, til tærten er pænt lysebrun.

3. Lag

Lige inden servering piskes piskefløden til flødeskum og blandes med cremefraichen. Blandingen fordeles på tærten og pyntes med frugt efter smag.

Tips og tricks

Lykke skrev at man kan tilsætte 50 gr. fint hakket nødder i 2. lag.

Jeg brugte 19% piskefløde og 6% cremefraiche i 3. lag, og det smagte dejligt.

Kammerjunker

Kammerjunkere

Koldskål er den danske national-spise, når det er varmt. Og så skal der kammerjunkere på.

Visse ernærings eksperter siger, at de kammerjunkere vi køber i butikkerne er så fede at vi ligeså godt kunne sidde og spise småkager.

Så jeg har fundet en opskrift som er lidt mere fedtfattig, så vi kan nyde vores koldskål med bedre samvittighed.

Kammerjunkere

250  Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
100 Gr. Sukker
1 Stk. Vanilliestang
1 Spsk. Citronsaft
Revet skal af ½ Citron
2 Stk. Æg
½ Tsk Salt
2 Spsk. Flydende oliemargerine

Sådan gør du

Tag vanilliekornene ud af vanilliestangen, og ælt eller rør det sammen med de øvrige ingredienser, kun lige til det hænger  jævnt sammen. Lav 50 – 60 kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dejen kan klistre lidt så find den teknik der passer dig bedst, jeg brugte min kagesprøjte uden tyller, det gik fint. Bag kuglerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i 10- 15 minutter, til de lige har taget farve. Tag kammerjunkerkerne ud af ovnen og skru ovnen ned på 1700 C . Lad kammerjunkerne afkøle et par minutter og skær dem igennem med en skarp kniv. læg dem på bagepapiret og Sæt dem ind i ovnen igen og lad dem “tørre” i 10 – 20 Minutter, alt efter hvor sprøde du kan lide dem.

Tips og tricks

Jeg brugte let flydende margerine, det gik fint.

Jeg lod mine kammerjunkere “tørre” i 15 minutter, og de blev rigeligt sprøde.

Marcipankage med pærer - bageopskrift

Marcipankage med pærer

 Dette er en lækker, saftig og frisk kage, som man simpelt hen ikke kan få nok af.

Marcipankage med pærer

5 Stk. faste pærer
1 Spsk. Citronsaft
250 Gr. Blødt smør
300 Gr. Sukker
3 Stk. Æg
375 Gr. Hvedemel
1 spsk. Bagepulver
1 Tsk. Kardemomme
2½ Dl. Mælk
1 Tsk. Fintrevet citronskal
200 Gr. Marcipan

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at skrælle pærene og rense dem for stilk blomst og kernehus. Skær pærene i små tern og vend dem straks i citronsaften. Riv herefter marcipanen groft og stil det til side til senere brug. Pisk sukker og blødt smør til det er hvidt og smuldrene. pisk herefter æggene i et af gangen, pisk kraftigt og læne efter hvert æg til dejen bliver luftig og let. Bland hvedemel med bagepulver og kardemomme og sigt det i æggemasen skiftevist med mælken og vend forsigtigt med en grydeske mellem hver tilsætning til dejen er jævn og ensartet. Herefter vendes først groftrevet marcipan og bagefter fintrevet citronskal og pærer med citronsaft, forsigtigt i dejen.

Dejen fordeles i en bageform ca. 25×38 cm beklædt med bagepapir og drysses med 2 spsk. rørsukker inden den bages ved 1750 C i en forvarmet ovn i 35 – 40 minutter på midterste ovnrille.

Flyttes forsigtigt på bagepapiret over på en rist og afkøler.

 

Tips og tricks

Du kan bruge pærer fra dåse istedet for friske pærer, men de smager ikke af så meget i kagen.

Du kan udskifte pæreene med faste æbler, og evt. bruge kanel istedet for kardemomme.

Du kan bruge almindeligt sukker istedet for rørsukker, til at drysse med.

Nøddedrøm med moccacreme - bageopskrift

Nøddedrøm med moccacreme

Der vil nok være nogle børn, som først tror de ikke kan lide denne kage, fordi den har den karakteristiske kaffe smag. Men man kan justere smagen lidt, alt efter hvor stærk man laver kaffen, som kommer i cremen, så børnene også kan være med. Begge mine drenge synes i hvertilfælde at den er lækker, som jeg har lavet den.

Nøddebunde

200 Gr. Hasselnødder
4 Stk. Æggehvider
140 Gr. Sukker

 

 

 

Moccacreme

2 Spsk. Nylavet kold kaffe
50 Gr. Sukker
125 Gr. Blødt smør

 

 

 

Sådan gør du

Nøddebunde

Start med at riste hasselnødderne i en 2000 C varm ovn i 8-10 minutter, dette giver nødderne en kraftigere smag. Når nødderne er kommet ud af ovnen, fjernes hinderne så vidt muligt, ved at gnide hasselnødderne i et rent og tørt viskestykke. Hak nødderne rimeligt fint. Det gøres nemmest i en elektrisk nøddehakker. Pisk æggehviderne til de er næsten stive, tilsæt halvdelen af sukkeret lidt efter lidt mens du pisker til æggehviderne er helt stive. Fold nu forsigtigt, først det resterende sukker, dernæst de hakkede nødder i æggehviderne til det lige er foldet jævnt sammen. Lav to cirkler a 20 cm på et stykke bagepapir og fordel dejen på de to cirkeler, halvt på hver. Sørg for at dejen er så jævn og glat som muligt på cirklerne. Bag bundene ved 1700 C i en forvarmet ovn på midterste ovnrille i ca.15 minutter til de har taget farve.

Afkøles på en rist, ved at de meget forsigtigt flyttes på bagepapiret fra pladen til en rist.

Moccacreme

Mens bundene afkøler, piskes den bløde smør kraftigt med kaffen og sukkeret, til sukkeret er opløst og konsistensen er cremet.

Læg den ene bund på det fad du vil servere kagen på, og fordel moccacremen herpå. Læg den anden bund ovenpå og lad gerne kagen trække koldt et par timer inden den pyntes og serveres.

 

Tips og tricks

Jeg har pyntet med hindbær og flødeskum, men du kan egentlig selv bestemme hvilken frugt eller bær du vil bruge, efter smag og sæson. Du kan også udelade flødeskummet, og måske pynte med glasur.

Du kan også lave dobbelt portion af moccacreme`n og lægge et lag på toppen inden du pynter med bær.

jeg lavede min kaffe af 2½ Dl kogende vand og 3 tsk. pulverkaffe, men det er jo her du selv kan justere lidt på smagen.

Istedet for at fordele dejen på to cirkler på et stykke bagepapir, kan du også bage dem i to springforme

Muffins med chokolade og havre

Muffins med havre og chokolade

Disse muffins kan måske umiddelbart se og også lyde som om, de er den sunde af slagsen.

Men kigger man på ingredienslisten, opdager man at det ikke helt er tilfældet. til gengæld ligger de godt i maven, så man spiser ikke så mange af dem, som hvis det var nogle af de noget lettere af slagsen.

Hov.. huskede jeg at at nævne at de selvfølgelig er super lækre, til en kop eftermiddagsthe, eller til aftenkaffen. 🙂

Muffins med havre og chokolade

125 Gr. Smør
185 Gr. Hvedemel
125 Gr. Grahamsmel
150 Gr. Havregryn
1/4 Tsk. Salt
½ Spsk. Natron
50 Gr. Hakket Chokolade
125 Gr. Brun farin
125 Gr. Sukker
3 Stk. Æg
3/4 Dl. Kærnemælk
½ Citron

Sådan gør du

Start med at smelte smørret for svag varme. Hak chokoladen, ikke for groft. Stil begge dele lidt til siden til senere brug. Bland hvedemel og natron og sigt det ned i en skål. Tilsæt grahamsmel, havregryn, salt, begge slags sukker, og den hakkede chokolade og bland det sammen med en ske, ikke i røremaskine, det støver helt vildt. I en anden skål blandes smeltet smør, æg, kærnemælk, og saften af den ½ citron, og piskes let , til æggene lige er pisket ud. Bland nu de våde og de tørre ingredienser, og rør til dejen er ensartet og de tørre ingredienser er rørt ordenligt ud i det våde.

Fordel dejen i 15 store muffinsforme. Fyld kun formene 2/3 op, da muffins hæver en del. Drys lidt havregryn på toppen, og bag muffins ved 1800 C i en forvarmet ovn i 18 – 20 minutter, på midterste ovnrille.

Tips og tricks

Du kan skifte chokoladen ud med rosiner, hvis du vil have lidt bedre samvitighed.

Du kan skifte citronsaft ud med appelsinsaft.

Dejen er ikke flydende, og skal derfor ligesom trykkes lidt ned i formene med en ske

Brownies med nøddetop og Bailey - bageopskrift

Brownies med nøddetop og Bailey

Disse brownies er til de voksne. Man kan smage og dufte Bailey`en i hver bid. De smager helt fantastisk og kan bruges til dessert med is til, eller til en dejlig kop kaffe på en hyggelig aften.

Brownies med Bailey

200 Gr. Smør
200 Gr. Chokolade
50 Gr. Nougat
½ Dl. Bailey
250 Gr. Brunt farin
4 Hele  Æg
250 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Tsk. Bagepulver

 

 

 

 

 

 

 

Nøddetop

50 Gr. Mandler
50 Gr. valnødder
75 Gr. Chokolade

 

 

 

Sådan gør du

Brownies med Bailey

Start med at smelte smør, chokolade og nougat i en gryde for svag varme. Rør forsigtigt hele tiden. Chokoladen vil gerne sætte sig på bunden. Lad blandingen køle lidt af, inden du tilsætter Bailey`en. Pisk brun farin og æg godt, til det bliver let og luftigt, og vend forsigtigt chokolade – Bailey-massen i. Bland hvedemel, vanilliesukker og bagepulver og sigt og vend det i den øvrige masse, til en jævn dej.

Hæld dejen i en  lille velsmurt eller beklædt med bagepapir form ca. 22 x 30 Cm.

 

Nøddetop 

Smut mandlerne og hak dem dem ikke for groft. Hak også valnødder og chokolade ligesom mandlerne og bland det hele sammen. Drys nøddeblandingen over kagen inden du sætter den i en forvarmet ovn ved 1750 C i 45 – 50 minutter på midterste ovnrille. 

 

Tips og tricks

Du bestemmer selvfølgelig selv, om du synes dine børn må spise disse brownies.

Hvis du synes den brune farin bliver hård, når du opbevarer den i skabet, så prøv at opbevarer den i køleskabet, selvfølgelig helt tillukket. Så undgår du den står og bliver hård.

Red velvet kage - bageopskrift

Red velvet kage

Denne Red Velvet kage blev jeg nødt til at prøve efter at have set nogle amerikanske bageprogrammer. Der var de godt nok i cupcake form, men de blev til gengæld bagt i hver eneste program. Jeg har valgt at lave den i lagkage form, og det er bestemt en dejlig kage, især hvis man er vild med den luftige frosting. Min Red Velvet kage blev ikke så rød, som jeg gerne ville, men det skyldes nok at at jeg brugte rød frugtfarve og ikke rød pasta. Det vil jeg prøve næste gang.

Red velvet kage

120 Gr. Blødt smør
300 Gr. Sukker
2 hele Æg
20 Gr. Kakao
300 Gr. Hvedemel
2 spsk. Rød frugtfarve
2 Tsk. Vanillie essens/aroma
2½ Dl. Kærnemælk
1 Tsk. Natron
3 Tsk. Hvidvinseddike

 

 

 

 

 

 

 

 

Frosting

100 Gr. Blødt Smør
500 Gr. Flormelis
200 Gr. flødeost natural

 

 

 

 

Sådan gør du

Red velvet Kage

Pisk blødt smør og sukker godt sammen til den får en luftig og cremet konsistens. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt efter hvert æg. Bland kakao, hvedemel . I en anden skål blandes kærnemælk, vanilliessens og rød frugtfarve. Sigt nu melblandingen i æggemassen, skiftevis med kærnemælksblandingen og vend forsigtigt mellem hver tilsætning. bland natron med hvidvinseddike og lad det bruse af, og vend i dejen tilsidst.

Hæld dejen i en velsmurt springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 35 – 40 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikke pind om kagen er færdig, ellers giv den 5 minutter mere.

 

Frosting

Når kagen er helt afkølet laves frosting ved at blande let blødt smør og flormelis til det ligner revet parmesanost. Tilsæt flødeost natural og pisk kraftigt og længe til det får en let og cremet konsistens.

Del kagen i tre lag med en skarp kniv og fordel  knap 1/3 af frostingen mellem hvert lag og afslut med at smørre det sidste af frostingen over hele kagen.

 

Tips og tricks

Kagen har mange anvendelser. Den kan pyntes med flag og bruges til fodbold eller håndboldlandskampen. Eller bages i en hjerteform og pyntes med sukkerhjerter til valentinsdag. Man kan også tilsætte hakkede jordbær til frostingen og servere på en dejlig sommerdag i haven.

Kagen skal opbevares på køl efter den er blevet overtrukket med frosting.