Disse sprød marcipanguf vil jeg kalde en blanding af julesmåkager, og julekonfekt, med sit sprøde ydre og det bløde indre af marcipan, må det vel kaldes ægte juleguf.

Bagt marcipan guf

Sprød marcipanguf

300 Gr. Hvedemel
100 Gr. Sukker
200 Gr. Smør
1 Stk. Æg
250 Gr. Marcipan
150 Gr. Chokolade

         

Sådan laver du lækker marcipanguf

Hvedemel og sukker blandes og kold smør hakkes i, og smuldres til der ikke er flere store klumper smør.

Bland ægget i, og ælt eller rør til dejen er glat og ensartet.

Pak dejen lufttæt og stil den i køleskabet minimum en ½ time.

Del dejen i to og rul de to dele ud i firkanter på ca. 25 x 10 cm. del marcipanen i to og rul hver del til pølser der passer i længden af de to firkanter.

Læg marcipan pølsen midt på hver sin firkant og luk dejen op omkring marcipanen, tryk pølsen lidt på hver side så den bliver trekantet.

Skær hver trekantspølse i ca. 25 stk. småkager.  

Stil småkagerne på en bradepande beklædt med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 180C i 10-12 minutter, de må gerne få lidt farve.

Lad småkagerne afkøle på en rist. Smelt chokoladen og dyp halvdelen af småkagen heri.

Tips og tricks til fantastisk marcipanguf

Jeg rullede dejen ud mellem to stykker bagepapir, det er nemmest at styre. opbevar småkagerne køligt i en kagedåse.