Speltboller
Disse speltboller har, på grund af spelt melet, en vis tyngde, og så kan de godt stå på bordet natten over uden at blive tørre. De kan bruges til morgenmad, i madpakken eller som mættende mellemmåltid.
Speltboller
4 Dl. | Lunken vand |
50 Gr. | Gær |
2spsk. | Sirup |
4 spsk. | Flydende margarine |
2 tsk. | Groft salt |
250 Gr. | hytteost 1,5 % |
300 Gr. | Sigtet speltmel |
475 Gr. | Hvedemel |
2 Dl. | græskarkerner |
Sådan gør du
Smuldr og rør gæren ud i vandet. Tilsæt sirup, flydende margarine, salt, hytteost, speltmel og hvedemel og rør eller ælt dejen godt sammen, i 5 – 10 minutter. Lad dejen hæve en ½ time på et lunt sted.
Når dejen er færdighævet tages den ud på et godt meldrysset bord og æltes til den er til at arbejde med, tilsæt evt. mere hvedemel. Del dejen i to og form til pølser som deles i 8 stykker, der formes til boller. Stil bollerne på bageplader beklædt med bagepapir, med lidt plads til at hæve, og drys og tryk græskarkerner let på toppen af bollerne.
Lad speltbollerne efterhæve en ½ time inden de bages i en forvarmet ovn ved 2000 C i 12 – 15 minutter på midterste ovnrille. Afkøles på en rist.
Tips og tricks
Dejen er nemmest at røre i røremaskine.
Jeg har brugt lys sirup, men man kan også bruge mørk sirup.
Speltbollerne kan dyppes i græskarkernerne istedet for at man drysser dem over
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!