Kirsebærkage med chokolade
Opskriften på denne lækre kage med kirsebær minder mest af alt om en chokoladekage. Men så sætter man tænderne i de dejlige kirsebær, og det gør pludselig kagen til sin helt egen.
Man kan bruge både friske eller syltede kirsebær til denne opskrift.
Kirsebærkage med chokolade
400 Gr. | Friske kirsebær |
100 Gr. | Hakket chokolade |
250 Gr. | Blødt smør |
500 Gr. | Sukker |
4 Hele | Æg |
450 Gr. | Hvedemel |
50 Gr. | Kakako |
4 Tsk. | Bagepulver |
4 Tsk. | Vanilliesukker |
1½ Dl. | Yoghurt m/ kirsebær |
2½ Dl. | Mælk |
2 Spsk. | Kartoffelmel |
Sådan gør du
Start med at skylle de friske kirsebær, og rens dem for sten og stilke. Hak chokoladen groft.
Pisk smør og sukker grundigt sammen , til det er hvidt og skummende. Pisk herefter æggene i et af gangen. Pisk godt og grundigt efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, vanilliesukker og kakao. Sigt og vend det med en palet i æggemassen skiftevis med yoghurt og mælk. Bland kirsebærrene med kartoffelmel og tilsæt dem forsigtigt med hakket chokolade til dejen. Hæld dejen i en lille bradepande ca. 20 x 35 Cm, beklædt med bagepapir og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i ca. 1 time på midterste ovnrille. Mærk efter med en kødnål om kagen er færdig. Stik kødnålen midt i kagen, hvis der sidder dej på nålen, når du trækker den op, skal kagen have lidt længere tid i ovnen. Når kagen kommer ud af ovnen, løftes den forsigtigt op af bradepanden ved hjælp af bagepapiret, og afkøler på en rist.
Drys sigtet flormelis over kagen når den er kold.
Tips og tricks
Hvis du bruger syltede kirsebær, skal du kun bruge 375 Gr. Husk at dræne kirsebærrene for vand inden du tilsætter dem i kagen.
Man kan bruge kagen som dessert og servere den sammen med is.
Husk at piske meget efter hvert æg. Det er det, der gør kagen lækker og luftig.
Hvordan undgår jeg at kirsebærene falder ned i bunden, når den bliver bagt?
Hej Morten.
Undskyld det sene svar. Jeg har ikke selv været ude for at kirsebærene falder til bunden. Det bedste råd jeg kan give er at halvere bærrene, så de ikke er så tunge. Det lyder måske banalt, men det er som regel det der hjælper hvis chokolade falder til bunden.
Venlig bagehilsen
Lotte
Tak for en god opskrift! Lavede kagen i går og den var en succes! Jeg havde kirsebær i fryseren og brugte den drænede saft til at lave en sirup, som blev serveret sammen med kagen og vanilleis til dessert.
Har du prøvet at anvende andre bær i denne kage? Tænkte at brombær eller hindbær måske ville være lækkert.