Dessertkage med marcipan
Denne lækre opskrift på dessertkage med marcipan har jeg fået af Dorthe.
Hun er en af sidens rare brugere, og hun skriver, at hun ofte servere den med frisk frugtpuré og vanillieis, når hun har middagsgæster.
Og jeg må sige, at det forstår jeg godt.
Den dessertkage er en super lækker kage, der er nem at lave.
Tak Dorthe, for en lækker opskrift.
Dessertkage med marcipan
150 Gr. | Sukker |
3 Stk. | Æg |
75 Gr. | Blødt smør |
350 Gr. | Marcipan |
75 Gr. | Hakket hasselnødder |
100 Gr. | Hakket Chokolade |
1 Tsk. | Bagepulver |
Sådan gør du
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Riv marcipanen på den grove side at rivejernet og skær smørret i mindre stykker og bland i æggesnapsen. Hak nødderne fint og hak chokoladen groft. Vend nødder, chokolade og bagepulver i marcipan/æggemassen, til en ensartet dej.
Hæld dejen i en smurt springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1800 C i 45 minutter på nederste ovnrille. Læg et stykke bagepapir over kagen det sidste kvarter, så den ikke bliver for mørk på toppen.
Tips og tricks
Marcipan er nemmest at rive hvis det har stået i køleskabet, og ikke er for blødt.
Lad kagen køle helt af, inden du tager den ud af formen, og løsn den forsigtigt med en skarp kniv langs siden, den vil gerne hænge lidt fast i formen.
Jeg serverer kagen med blød softice og hindbærpure`. “Mums” 🙂
Hak nødderne efter din smag. Vil du gerne have, så du kan bide dem i kagen, så hakker du dem groft.
Ser rigtig lækkert ud! Tror også den vil være super med en god sorbet til!
Den ser godt nok lækker ud, den vil jeg prøve at bage…lige et spørgsmål -hvad er de 75 gr smør til ??
Hej Trine.
Tak for din henvendelse. Smørret skal skæres i mindre stykker og tilsættes i æggeblandingen, jeg har rettet opskriften så det nu står i den.
Det var da en fejl, jeg havde glemt at skrive det 🙂
Venlig bagehilsen
Lotte
Hej Lotte
Jeg har tidligere haft succes med nogle af dine opskrifter, og nu vil jeg så prøve kagen her. Men inden jeg kaster mig over den, vil jeg gerne være sikker på, at det er rigtigt, at der ikke skal noget mel i.
Og så for øvrigt tak for de mange lækre og nemme opskrifter.
Mvh.
Karina
Hej Karina.
Det er helt rigtigt at der ikke skal mel i denne kage. Det gør den lidt tung og kompakt, som en rigtig dessert kage skal være 🙂
Med venlig bagehilsen
Lotte
Hej Lotte.
Din dessert kage ser lækker ud og jeg får meget lyst til at bage den.
Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange personer din opskrift er lavet til.
VH.
Liselotte
Hej Liselotte.
Jeg tænker, kagen passer til 8 – 10 personer, hvis du også servere is og frugt til.
Venlig bagehilsen
Lotte
Hej – kan kage fryses eller evt. laves 2-3 dage før den skal bruges ?
Hej Monica.
Jeg vil ikke anbefale at fryse kagen. Marcipan har det med at blive lidt vådt og snasket af at blive frosset, så kagen vil blive ligesådan. Jeg har bagt kagen dagen før, nogle gange, uden problemer. Men den har aldrig holdt længere, før den er blevet spist hjemme hos mig :-), så om den kan bages 2-3 dage inden kan jeg desværre ikke garantere.
Venlig bagehilsen
Lotte
Hvad strørrelse springform passer opskriften til?
Hej Gitte
Tak for dit spørgsmål.
Jeg benytter en 24cm springform til dessertkagen.
Med bage hilsen
Lotte
Hej kan den fryses ?
Hej Ulla
Tak for dit spørgsmål.
Jeg har ikke prøvet at fryse desserkagen ned. Men umiddelbart vil jeg tro, at det ikke er en god idé at fryse den ned, når der er marcipan i den.
Med bage hilsen
Lotte
Hvor mange personer er dessertkage-med-marcipan til ?
Mvh
Claus
Hej Claus,
Tak for dit spørgsmål.
Antallet af personer afhænger jo af størrelsen på stykkerne. Når jeg selv serverer dessertkagen med marcipan, er der typisk til 8 – 10 personer.
Med bage hilsen
Lotte
Hej lotte
Jeg har bagt den kage i dag, men jeg ved ikke hvordan den smager, først i aften. Det jeg glæder mig til. På forhånd tak.
Hej Lene,
Tak for din kommentar.
Jeg håber, at du kan lide din dessertkage.
Med bage hilsen
Lotte. 🙂
Hej Lotte
Den er super god, jeg har smagt den.
Det er ikke sidste gang, jeg bager den.
Tak for den, min familie er vilde med den. ?