Chokolade – nøddetærte
Denne tærte, er en skøn tærte, med sit karamelagtige chokolade nøddefyld. Den kan sagtens serveres til kaffen, men er også god som dessert serveret med is til.
Tærtebund
200 Gr. | Hvedemel |
3 Spsk. | Flormelis |
125 Gr. | Blødt smør |
1 helt | Æg |
Fyld
200 Gr. | Blandet hakket nødder |
75 Gr. | Smør |
85 Gr. | Sukker |
75 Gr. | Mørk chokolade |
1/4 L. | Piskefløde |
1 Knivspids | Groft salt |
Sådan gør du
Tærtebund
Bland hvedemel og flormelis i en skål. Skær smørret i mindre tern og tilsæt det til hvedemelet. Rør det til en grynet masse der ligner revet ost. Tilsæt ægget og saml ingredienserne til en fast ensartet dej. Stil dejen på køl i minimum en halv time. Rul dejen ud ( se evt. mit tip under bedstemor ands æbletærte, til hvordan jeg syntes det er nemt at gøre) og læg den op i en stor 28 cm. tærteform. Pres dejen forsigtigt til i formen og skær kanten til. Prik små huller i bunden, med en gaffel, og stil bunden i fryseren i 20 – 30 minutter til den er gennem kold. Forbag bunden i 20 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C i 20 minutter på midterste ovnrille.
Fyld
Bræk chokoladen i mindre stykker og bland det med de andre ingredienser i en gryde. Giv det et opkog i et par minutter under omrøring. Hæld fyldet over den forbagte bund og bag tærten videre i ovnen ved 2000 c i 20 minutter på midterste ovnrille.
Tips og tricks
Dejen er nemmest at samle i en røremaskine.
Du vælger helt selv hvilke nødder du vil bruge.
Hvis der er mandler i nøddeblandingen, er det bedst hvis de er uden skal.
Jeg har valgt at pynte med lidt glasur, men det er kun for et syns skyld. 😀
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!