Indlæg

Småkager med lime og fyld af karamel

Disse småkager med lime og fyld af karamel, er efter en Argentinsk opskrift og hedder oprindeligt Alfajores eller Maicenetas.

Charlotte, som jeg har fået opskriften af, skriver at man nok ville kalde dem Maizena coockies.

Men som Charlotte skrev til mig ” det lyder lidt bvadr” og det har hun nok ret i 🙂 . Og er der noget disse småkager ikke er, så er det “bvadr”.

De er rigtigt delikate, og af den slags, som det er svære at holde med, når først man er begyndt.

Tak fra én Charlotte til en anden, for en lækker opskrift.

Småkager med lime og fyld af karamel

200 Gr. Hvedemel
300 Gr. Maizena
½ Tsk. Hjortetaksalt
2 Tsk. Bagepulver
150 Gr. Sukker
200 Gr. Smør
3 Stk. Æggeblommer
1 Stang Vanillie
1 Tsk. fintrevet limeskal
2 Tsk. Limesaft
Dolce latte
Kokosmel

Sådan gør du

Start med at blande hvedemel, Maizena og hjortetaksalt, i en skål for sig og sæt til side.

Pisk smør, og sukker godt sammen, til det er hvidt og cremet. Tilsæt æggeblommerne en af gangen og pisk meget og grundigt efter hver tilsætning, ca. 3 minutter mellem hver. Bland herefter melblandingen i, sammen med bagepulver, kornene fra vanilliestangen, limeskal og limesaft, og saml dejen til en lidt fast dej.

Lad dejen hvile køligt ½ time, så er den nemmere at arbejde med.

Rul dejen ud i ca. 5 millimeters tykkelse og stik ud i cirkler på ca. 4 cm. i diameter . Læg kagerne på bagepapir på en bageplade, og bag dem nederst i en forvarmet ovn ved 175Ca. 12 -15 minutter, til de lige har fået lidt farve i kanten. Lad køle af, ved at trække dem på bagepapiret over på en rist.

Når kagerne er kolde lægges samles de ved at smøre lidt Dolce latte på en bund og lægge en top på. Smør lidt Dolce latte rundt langs sidene og rul dem i kokosmel.

Tips og tricks

Istedet for Dolce latte, kan du bruge Nutella. Det synes min yngste søn, var rigtigt Nam, nam  🙂  Du kan også bruge er tyk Marmelade.

Du kan også drysse dem med flormelis. men jeg synes de er rigeligt søde, så det er ikke nødvendigt.

Hvis du ikke har en udstikker der er så lille som 4 cm., fandt jeg ud af at låget til små krydderiglas lige passer som udstikker. Bare vask det godt af inden brug. 

Kirsebærkage med sprød mandeltop

Kirsebærkage med mandeltop

Denne skønne opskrift på kirsebærkage med mandeltop, fandt min mor til mig, efter jeg i lang tid har søgt og prøvet rigtigt mange kager med friske kirsebær, uden det store held.

Kagen kan spises lun, med is eller flødeskum til.

Men den er også rigtigt dejlig når den er kølet helt af, til en kop kaffe.

Bund med kirsebær

125 Gr. Blødt smør
150 Gr. Sukker
1 Tsk. Vanilliesukker
2 Stk. Æg
1 Tsk. Bagepulver
175 Gr. Hvedemel
1/4 Tsk. Salt
1 Dl. Mælk
300 Gr. Udstenede kirsebær
2 Spsk. Sukker
2 Spsk. Maizena

Mandeltop

4 Spsk. Hvedemel
2 Spsk. Sukker
2 Spsk. Brun farin
30 Gr. koldt smør
75 Gr. Mandler

Sådan gør du

Bund med kirsebær

Start med udstene kirsebærrene, og stil til side til du skal bruge dem. Pisk blødt smør og sukker cremet og luftigt. Tilsæt vanilliesukker og æg og pisk grundigt videre. Bland Bagepulver, hvedemel og salt, og sigt det i dejen skiftevis med mælken, til en ensartet dej.

Fyld dejen i en smurt springform.

Tag de udstenede kirsebær og vend dem med de 2 spsk. sukker og maizenaen. Hæld kirsebærrene i midten af kagen.

Mandeltop

Smut og hak mandlerne, ikke for fint.

Bland hvedemel, sukker, og brun farin. Hak det kolde smør i, til det bliver en klumpet løs masse. Tilsæt de hakkede mandler og fordel massen over bærrene i kagen.

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 180C i 50 – 60 minutter på midterste ovnrille.

Tips og tricks

Der går ca. 500 gr. kirsebær med sten til 300 gr. udstenede.

Selvom kagen kan spises lun, så pas på ikke at få taget den for hurtigt ud af formen, så går den i stykker.

Fastelavnsboller med flødeskum og creme

Fastelavnsboller med flødeskum og creme

“Fastelavn er mit navn, boller vil vi have”. Og skal de være rigtigt syndige, og vi skal forkæle os selv, skal der flødeskum i. Det behøver ikke at være forbeholdt bageren at lave nogle lækre fastelavnsboller med flødeskum og creme. Med denne opskrift kan du sagtens selv.

Spøgelsesmarengs

Disse små spøgelseskager er en helt almindelig marengs, ligesom de velkendte kyskager og er derfor, selvfølgelig, yderst velegnet at servere til is.
Man kan jo også give dem til børnene når de kommer til “slik eller ballade” ved døren til halloween, eller bare som en sød kage til festen hvor temaet er uhyggeligt hyggeligt.
God fornøjelse! 🙂