Indlæg

Stænger med marcipan æblefyld | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Stænger med marcipan-æblefyld

GD Star Rating
loading...

Denne opskrift hedder godt nok “stænger med marcipan-æblefyld”, men hjemme hos os kalder vi den “jul i en skål”, simpelthen fordi fyldet med marcipan,æbler og kanel, dufter som en dejlig dag i december.

Stængerne skal helst spises samme dag de er bagt, men de kan fryses til senere og lunes i ovnen, når de skal spises.

Dej

25 Gr. Gær
2 Dl. Mælk
500 Gr. Hvedemel
1 Helt Æg
1 Tsk. Kardemomme
½ Dl. Flydende margarine
1 Tsk. Salt
1 Spsk. Sukker

 

 

 

 

 

 

 

Fyld

2 Stk. Æbler
100 Gr. Marcipan
1 Spsk. Vanilliesukker
2 Spsk. Sukker
1 Spsk Flydende margarine
1 Tsk. Kanel
50 Gr. Rosiner

 

 

 

 

 

 

 

Drys

1 Helt Sammenpisket æg
2 Spsk. Perlesukker

 

 

 

Sådan gør du

Dej

Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt, eller rør dejen i røremaskine, til den er glat og smidig. Lad dejen hæve i skålen, 30 minutter et lunt sted.

Del dejen i to dele, og rul dem ud til to stænger på 40×15 cm. Dejen er lidt klistret, så dette gøres nemmest mellem to stykker bagepapir. Man fjerner det øverste stykke bagepapir og løfter det nederste stykke med stangen direkte over på bagepladen.

Fyld

Riv æbler og marcipan groft på rivejernet, og bland det med de øvrige ingredienser til en ensartet masse.

Fordel fyldet på midten af  begge stænger og fold dejen op omkring, ved først at bukke enderne et par cm. indover fyldet, og bagefter folde siderne ca. 1 cm. indover hinanden.

Pensl stængerne med det sammenpiskede æg og drys med perlesukker.

Bag stængerne i en forvarmet ovn ved 1800 C på midterste rille i 17-2o minutter, til de er let gyldne.

Pølsehorn | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Pølsehorn

GD Star Rating
loading...

Alle børn, især de små, elsker pølsehorn. Vi der er lidt ældre syntes også de er lækre i madpakken, picnickurven, eller bare når den lille sult melder sig. Jeg laver en portion næsten hver weekend, og fryser dem ned, så er der altid nogle til familien.

Pølsehorn

100 Gr. Smeltet margarine
2½ Dl. Vand
50 Gr. Gær
450 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Sukker
1 Tsk. Salt
12 Stk. Pølser
1 Helt Æg, sammenpisket til pensling

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Gæren udrøres i vand og smeltet margarine. tilsæt salt, sukker, og hvedemel og ælt eller rør dejen i røremaskinen, til en fast dej. Del dejen i to lige store dele. drys lidt mel på  bordet og en kagerulle og rul dejen  ud i to store firkanter som igen deles til i alt 24 mindre firkanter.Skær pølserne i halve og fordel en halv pølse og lidt sennep på hver dej- firkant og rul dejen om pølsen, så den er helt pakket ind.

Læg pølsehornene på ovnens bageplader, der er smurt eller beklædt med bagepapir, og lad dem hæve i 30 minutter.

Pensl pølsehornene med ægget og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i 15 minutter på midterste rille.

 

Tips og tricks

Man kan bruge sød eller stærk sennep efter smag, ketchup kan også bruges.

Husk at opbevare pølsehornene i køleskabet,hvis de ikke fryses ned straks.

Pizza boller | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Pizzaboller

GD Star Rating
loading...

Denne opskrift på pizzaboller, har jeg fået af min søde kollega Laila. Pizzabollerne blev straks et hit herhjemme, og er et dagligt “must” i drengenes madkasser.

Pizzaboller

75 Gr. Smeltet margarine
2½ Dl. Mælk
50 Gr. Gær
500 Gr. Hvedemel
1 Helt Æg
1 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Opløs gæren i smeltet margarine og mælk. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt eller rør godt sammen i røremaskinen. Form dejen til 24 boller. Læg bollerne på ovnens bageplader, der er smurt eller beklædt med bagepapir.

Klem bollerne let flade og lav en fordybning i midten af dem. Smør dem med en smule ketchup og fordel skinketern/strimler, revet ost og oregano på.

Lad pizzabollerne hæve til dobbelt størrelse i 20 minutter.

Bages i en forvarmet ovn ved 2000 C i 8 – 10 minutter. Der bliver ca. 24 stk af denne portion.

 

Tips og tricks

Jeg fryser pizzabollerne ned, og tager dem op efterhånden som jeg skal bruge dem.

Fyldet kommes på efter smag

Kanelsnegle | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Kanelsnegle

GD Star Rating
loading...


Disse kanelsnegle får jeg altid stor ros for, når jeg serverer dem.

Dejen er super nem at arbejde med. Den er nem at rulle ud og rulle sammen om fyldet.

Jeg bruger altid rigtig smør, både til dejen og fyldet. Det giver bare det bedste resultat.

God fornøjelse med dine kanelsnegle! 🙂

Dej til kanelsnegle

170 Gr. Smør
500 Gr. Hvedemel
3 Spsk. Sukker
2½ Dl. Mælk
50 Gr. Gær

Kanelfyld

100 Gr. Smør
100 Gr. Brun farin
½ Spsk. Kanel

Sådan laver du kanelsnegle

Dej

Skær smørret i små stykker, og smuldr med hvedemel og sukker. Lun mælken og rør gæren ud i den. Ælt eller rør det hele godt sammen i røremaskinen til en ensartet silkeblød dej, og lad den hæve et lunt sted i en time.

Imens røres fyldet sammen. Gøres nemmest hvis smørret er rigtigt blødt. Alle ingredienserne blandes til en ensartet masse med en gaffel.

Når dejen er hævet, del den i to lige store dele, det gør arbejdet nemmere. Drys en lille smule mel på bordet og rul hver halvdel ud i to fikanter. Fordel og smør fyldet ud på de to firkanter og rul dem sammen hver for sig til roulader. Skær roulderne ud i snegle af 1 cm. tykkelse. Læg sneglene og tryk dem  lidt ud på bagepapir på ovnens bageplader . Læg dem ikke for tæt, de hæver en del. Lad sneglene efterhæve i 15 minutter.

Bag sneglene i en forvarmet ovn ved 2250 C i 10 minutter på midterste rille. Der bliver 15-20 snegle af denne portion.

Tips og tricks

Lad  være at rulle dejen for tynd, der må ikke komme huller. Tryk ikke for hårdt når du smører fyldet ud, glat det forsigtigt ud over med en smørekniv. Jeg plejer at bruge min pizzaskærer til at skære rouladerne til snegle, så kommer man ikke så nemt til at skære sneglene for flade på den forkerte led.

Sneglene kan spises både med eller uden glasur, efter smag.

Solsikkeboller | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Solsikke boller

GD Star Rating
loading...

Disse boller er lækre, helt friskbagte med smør, men jeg bruger dem også med pålæg, som et mellemmåltid. De bliver en smule sprødere end almindelige boller på grund af sigtemelet.

Solsikkeboller

50 Gr. Margarine
5 Dl. Sødmælk
50 Gr. Gær
500 Gr. Hvedemel
250 Gr. Sigtemel
1 Dl Solsikkekerner
1 Tsk. Groft salt
1 Helt Sammenpisket æg til pensling

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt margarinen i en gryde og tilsæt sødmælken. Hæld i en skål, og rør gæren ud i. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør med røremaskine eller ælt, til dejen er blank og smidig. Stil til hævning, på et lunt sted i 45 minutter. Slå dejen ned og form den til boller. Bollerne stilles på bagepapir på ovnenes plader, og efterhæver i 30 minutter på et lunt sted. Bollerne pensles med ægget og bages i en forvarmet ovn ved 2250 C i 12-13 minutter. Der bliver ca. 20 boller af denne portion.

 

Tips og tricks

Husk at væsken, som gæren røres ud i, ikke må blive for varm. Den skal være “lillefinger lun”, hvilket betyder, at når du stikker lillefingeren i, må væsken ikke føles som meget varm eller kold.

Jeg har prøvet at udskifte sigtemelet med hvid hvedemel. Det blev bollerne lidt tungere af, men bestemt ikke dårligere.

Ægget er kun til pensling og skal ikke tilsættes dejen.

Gulerodsbrud | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Gulerodsbrud

GD Star Rating
loading...

Disse gulerodsbrud er lige så lækre, som dem du kan købe hos bageren.

Vi bruger dem i vores familie, både til fødseldagsboller, som morgenmad og til alle andre lejligheder.

Portionen ser måske voldsom ud. Men jeg fryser brudene ned, så vi altid har nogle at lune forsigtigt i microbølgeovnen.

Bemærk i øvrigt at opskriften er rimeligt fedtfattig. 🙂

Gulerodsbrud

5 Dl. Lunken vand
2 Pk. Gær
1 Kg. Hvedemel
1 Tsk. Salt
130 Gr. Fromage frais
60 Gr. Sukker
200 Gr. Revet gulerod
100 Gr. Solsikkekerner
2 Hele Æg

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Riv Gulerødderne groft. Rør gæren ud i vandet. Tilsæt de øvrige ingedienser, og rør godt sammen med elpiskeren med dejkroge, eller i røremaskine. Dejen er ret klistret og sej, så det kan ikke anbefales at håndælte den. Dejen sættes som store klatter på bagepapir på ovnens plader, med to spiseskeér. De flyder en smule ud og hæver meget, så giv luft imellem klatterne. Hæver 30 minutter et lunt sted. Bages i forvarmet ovn ved 2000 C  i 17-20 minutter. Det gør ikke noget de hænger lidt sammen, det hedder jo brud. Der bliver 25 – 30 brud af denne portion, alt efter hvor store man laver dem.

 

Tips og tricks

Syntes man portionen er for stor, laver man selvfølgelig  bare halv portion.

Man kan godt bruge 9% creme fraiche i stedet for fromage frais, hvis man syntes.

Pas på din håndmixer, hvis du bruger den til at røre dejen. Jeg har været uheldig at brænde en sammen, ved at lave disse brud. Nu har jeg en rigtig røremaskine, hvilket jeg kun kan anbefale at investere i, hvis man som jeg, bager meget.