Banoffee pie (banantærte) - bageopskrift

Banoffee pie (banantærte)

En venlig bruger af af siden, sendte denne skønne opskrift på Banoffee Pie eller banantærte til mig. Tak til Sophia for det. Tærten er dejligt sød og er lige velegnet til dessert, som den er til en kop kaffe. Det er en typisk amerikansk tærte, deraf navnet, som er en sammentrækning af det amerikanske Banana og toffee, der betyder banan og karamel. Tærten skal ikke bages i ovnen, så du kommer ikke til at svede over varmen hvis du skulle få lyst til at lave den i sommervarmen.

Banoffee pie

200 Gr. Digestive kiks
50 Gr. Smør
3 Stk. Bananer
1 Glas Dolce latte
2½ Dl.  Piskefløde
  Mørk Chokolade

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Knus kiksene meget fint, til de ligner groft mel. Smelt smørret, og bland det med de knuste kiks, det er vigtigt at blande det grundigt. Hæld blandingen i en springform beklædt med bagepapir og tryk det godt sammen, til en jævn bund. Stil den i køleskabet i mindst 20 minutter. Skær bananer i tynde skiver og fordel dem jævnt over bunden. Hæld Dolce latte over og fordel det over bananerne, stil den igen i køleskabet mindst 20 minutter. Pisk fløden til flødeskum og læg over hele tærten. Pynt med rigeligt groft revet chokolade og tærten er klar til at servere

 

Tips og tricks

Det er vigtigt at trykke kiksebunden hårdt sammen i springformen, ellers smuldrer den meget ved servering. Jeg synes det er nemmest at trykke den med en flad hånd.

Dolce latte er karamel smørepålæg, som du typisk kan finde på samme hylde som peanutbutter, nutella, og honning i de velassorterede supermarkeder.

Jeg tager låget af glasset med Dolce latte og luner det knap 1 minut i microbølgeovnen, så er det nemmere at fordele på tærten.

Vær forsigtig når du fjerner siderne på springformen, du kommer nemt til at trække fyldet med når du fjerner bagepapiret. 

Bagt rabarberkage med mandellåg - bageopskrift

Bagt rabarberkage med mandellåg

Det er ikke kun jordbær, der er friske og lækre i den danske forsommer, også rabarberen er nemme at få fat i, i tiden omkring Sct. Hans.

Rabarberkagen her bør spises lun, med vanillieis eller flødeskum, da den er let syrlig og frisk i smagen.

Den er lige god til en kop kaffe, som til dessert, efter et dejligt sommermåltid.

Denne opskrift har jeg fået af Lone fra kageklubben på min lillebrors arbejde.

Det skal der i bagt rabarberkage med mandellåg

500 Gr. Friske rabarber
½ Vanilliestang
150 Gr. Rørsukker
85 Gr. Marcipan
100 Gr. Smør
100 Gr. Hvedemel
45 Gr. Sukker
120 Gr. Mandler

 

Sådan laver du lækker rabarberkage med mandellåg

Skær bund og top af rababeren og skyl dem for evt. jord. Skær rababeren i grove stykker. Skrab vanilliekornene ud og bland det med rørsukkeren. rør rarbarber og sukkerblandingen i en skål og lad det stå og trække i skålen 2-3 timer.  tag rabarberen op med en hulske, med den væde der hænger ved og fordel rababeren i et ildfast fad, ca. 20 x 30 cm beklædt med bagepapir.

Riv marcipanene groft og drys over rababeren. Skær smørret i små tern og smuldr det med hvedemel og sukker.

Hak mandlerne groft, med skal, og bland det med det smuldrede smør. Fordel blandingen så jævnt som muligt over rababeren og bag kagen i en forvarmet ovn ved 200C i 25 – 30 Minutter på midterste ovnrille til kagen har fået lidt farve i kanterne.

Tips og tricks til dejlig rabarberkage med mandellåg

Hvis du skærer rabarberen med en skarp takket brødkniv, undgår du at rabarberen trævler.

Jeg kan lide at at jeg kan bide i mandlerne, så jeg har hakket dem meget groft. Hak mandlerne så det passer til din smag, men undgå dog at hakke dem til mel.

Boller med chokolade

Boller med chokolade

Disse boller er rigtigt lækre og kan sagtens bruges som alternativ til et stykke kage til kaffen.

Modsat så mange andre boller , smager disse  chokoladeboller bedst når de er blevet kolde, og med et tyndt lag smør.

Boller med chokolade

25 Gr. Gær
3 Dl. Lunken vand
3/4 Dl. A-38
1 Stk. Æg
1 ½ Spsk Honning
½ Tsk. salt
50 Gr. Grahamsmel
50 Gr. Durummel
500 Gr. Hvedemel
100 Gr. Chokolade

Sådan gør du

Start med at hakke chokoladen lidt groft. Opløs gæren i den lunkne vand, tilsæt herefter A-38, æg, Honning og salt, og rør til ægget er gået i stykker. Bland de tre meltyper og tilsæt  det vædsken lidt af gangen, mens du rører mellem hver tilsætning. Ælt eller rør i røremaskinen til en jævn dej. Tilsæt nu det grofthakkede chokolade og ælt eller rør det ind dejen. Hvis dejen stadig er meget klistret, tilsættes lidt ekstra hvedemel, til dejen lige slipper skål og fingre. Lad dejen hæve en time, på et lunt sted. Drys lidt hvedemel på bordet og slå dejen ned. Form 15 -16 boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Lad bollerne efterhæve ½ time. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i 18-20 minutter på midterste ovnrille.

Lad bollerne afkøle på en rist.

Tips og tricks

Det er vigtigt at chokoladen først tilsættes til sidst, så dejen ikke er lunt fra vandet, da chokoladen så smelter ud i dejen.

Bollerne kan holde sig til dagen efter, hvis du pakker dem i en pose. Det kan derimod ikke anbefales at lune dem.

Jeg har brugt alm. koge/bagechokolade

Dagmartærte

Dagmartærte

Denne kage, Dagmartærten, er kendt og elsket i næsten enhver kantine på arbejdspladserne rundt om i Danmark, eller på alle kaffeborde om søndagen.

Den er som regel købt hos bageren men fås også i supermarkederne rundt omkring.

Med denne opskrift er Dagmartærten nem at bage selv, og mindst lige så lækker som den købte.

Faktisk er den så lækker, at man bliver helt blød i knæene.

Dej

2 Dl. Mælk
50 Gr. Gær
150 Gr. Smør
500 Gr. Hvedemel
40 Gr. Sukker
2 Stk. Æg
½ Tsk. Kardemomme
½ Tsk. Salt

Creme

2 Spsk. Sukker
2 Spsk. Hvedemel
2 Stk. Æg
2½ Dl. Mælk
1 Tsk. Vanilliesukker

Remonce

100 Gr. Blødt smør
150 Gr. Brun farn
1 Spsk. Lys sirup

Sådan gør du

Dej

Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Skær smørret i mindre tern og tilsæt det mælken, med de øvrige ingredienser. Ælt eller rør, på røremaskinen, til dejen er glat og jævn. Dejen klistrer lidt, men jo mere du ælter eller rører, jo mindre klistrer den, når den har hævet. Stil dejen til hævning i ½ time.

Creme

Mens dejen hæver laver du cremen ved at du pisker sukker, æg og hvedemel sammen i en skål. Varm mælk og vanilliesukker til det koger i en gryde, tag gryden af varmen og tilsæt æggeblandingen. Sæt gryden tilbage på varmen, og kog hurtigt cremen op, mens du pisker. Cremen må kun lige komme i kog. Afkøl gryden, med cremen, i en skål kold vand.

Remonce

Mens cremen køler laver du remonce ved at røre blødt smør, lys sirup, og brun farin godt sammen.

Når dejen er færdig med at hæve slåes den ned på et bordet med lidt mel. Del dejen i to lige store dele, og rul den ene del ud så den passer i bunden af en lille bageform , ca. 30 x 40 cm. Læg den  i bageformen, belædt med bagepapir og smør først  med halvdelen af remoncen og fordel bagefter cremen over.

Den anden halvdel af dejen rulles ud i samme størrelse som bunden. herpå smørres den resterende remonce, Den rulles rulles sammen  og skæres ud som til kanelsnegle i 25 stk. Læg sneglene tæt oven på bunden og bag kagen i en forvarmet ovn ved 2000 C i 20 minutter, på midterste ovnrille.

Kagen pyntes med glasur når den er kold.

Tips og tricks

Fortvivl ikke over at dejen klistrer lidt når den lige er æltet sammen. Hvis du har æltet eller rørt længe nok, vil den være silkeblød og nem at arbejde med, når den har hævet.

Husk cremen må kun lige komme op og koge, så skal den straks tages af varmen.

 

Lykkes frugt tærte

Lykkes frugttærte

Denne frugttærte har jeg opkaldt efter den venlige bruger af min side, som har sendt mig sin ynglingsopskrift.

Mange tak for din lækre opskrift, Lykke.

Jeg har her valgt at pynte den med kiwi, jordbær og chokolade.

Men som Lykke skrev til mig, så kan tærten pyntes med de frugter og bær, som smag og årstider byder.

Bund

125 Gr. Smør
100 Gr. Sukker
2 Stk. Æggeblommer
1 Dl. Mælk
100 Gr. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver

2. Lag

2 Stk. Æggehvider
150 Gr. Sukker
1 Tsk. vanilliesukker

3. Lag

2 Dl. Piskefløde
2 Dl. Creme fraiche

Sådan gør du

Bund

Smør og sukker røres sammen, til det hænger jævnt sammen. Æggeblommer, mælk, hvedemel, og bagepulver tilsættes og røres sammen til en let flydende jævn dej. Dejen hældes i en smurt tærteform på 28 cm.

2. Lag

Æggehviderne piskes stive, og sukker og vanilliesukker vendes i med hånden, med en palet. Massen fordeles jævnt over bunden, og tærten bages i 20 – 25 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C  på midterste ovnrille, til tærten er pænt lysebrun.

3. Lag

Lige inden servering piskes piskefløden til flødeskum og blandes med cremefraichen. Blandingen fordeles på tærten og pyntes med frugt efter smag.

Tips og tricks

Lykke skrev at man kan tilsætte 50 gr. fint hakket nødder i 2. lag.

Jeg brugte 19% piskefløde og 6% cremefraiche i 3. lag, og det smagte dejligt.

Kammerjunker

Kammerjunkere

Koldskål er den danske national-spise, når det er varmt. Og så skal der kammerjunkere på.

Visse ernærings eksperter siger, at de kammerjunkere vi køber i butikkerne er så fede at vi ligeså godt kunne sidde og spise småkager.

Så jeg har fundet en opskrift som er lidt mere fedtfattig, så vi kan nyde vores koldskål med bedre samvittighed.

Kammerjunkere

250  Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
100 Gr. Sukker
1 Stk. Vanilliestang
1 Spsk. Citronsaft
Revet skal af ½ Citron
2 Stk. Æg
½ Tsk Salt
2 Spsk. Flydende oliemargerine

Sådan gør du

Tag vanilliekornene ud af vanilliestangen, og ælt eller rør det sammen med de øvrige ingredienser, kun lige til det hænger  jævnt sammen. Lav 50 – 60 kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dejen kan klistre lidt så find den teknik der passer dig bedst, jeg brugte min kagesprøjte uden tyller, det gik fint. Bag kuglerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i 10- 15 minutter, til de lige har taget farve. Tag kammerjunkerkerne ud af ovnen og skru ovnen ned på 1700 C . Lad kammerjunkerne afkøle et par minutter og skær dem igennem med en skarp kniv. læg dem på bagepapiret og Sæt dem ind i ovnen igen og lad dem “tørre” i 10 – 20 Minutter, alt efter hvor sprøde du kan lide dem.

Tips og tricks

Jeg brugte let flydende margerine, det gik fint.

Jeg lod mine kammerjunkere “tørre” i 15 minutter, og de blev rigeligt sprøde.

Marcipankage med pærer - bageopskrift

Marcipankage med pærer

 Dette er en lækker, saftig og frisk kage, som man simpelt hen ikke kan få nok af.

Marcipankage med pærer

5 Stk. faste pærer
1 Spsk. Citronsaft
250 Gr. Blødt smør
300 Gr. Sukker
3 Stk. Æg
375 Gr. Hvedemel
1 spsk. Bagepulver
1 Tsk. Kardemomme
2½ Dl. Mælk
1 Tsk. Fintrevet citronskal
200 Gr. Marcipan

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at skrælle pærene og rense dem for stilk blomst og kernehus. Skær pærene i små tern og vend dem straks i citronsaften. Riv herefter marcipanen groft og stil det til side til senere brug. Pisk sukker og blødt smør til det er hvidt og smuldrene. pisk herefter æggene i et af gangen, pisk kraftigt og læne efter hvert æg til dejen bliver luftig og let. Bland hvedemel med bagepulver og kardemomme og sigt det i æggemasen skiftevist med mælken og vend forsigtigt med en grydeske mellem hver tilsætning til dejen er jævn og ensartet. Herefter vendes først groftrevet marcipan og bagefter fintrevet citronskal og pærer med citronsaft, forsigtigt i dejen.

Dejen fordeles i en bageform ca. 25×38 cm beklædt med bagepapir og drysses med 2 spsk. rørsukker inden den bages ved 1750 C i en forvarmet ovn i 35 – 40 minutter på midterste ovnrille.

Flyttes forsigtigt på bagepapiret over på en rist og afkøler.

 

Tips og tricks

Du kan bruge pærer fra dåse istedet for friske pærer, men de smager ikke af så meget i kagen.

Du kan udskifte pæreene med faste æbler, og evt. bruge kanel istedet for kardemomme.

Du kan bruge almindeligt sukker istedet for rørsukker, til at drysse med.

Nøddedrøm med moccacreme - bageopskrift

Nøddedrøm med moccacreme

Der vil nok være nogle børn, som først tror de ikke kan lide denne kage, fordi den har den karakteristiske kaffe smag. Men man kan justere smagen lidt, alt efter hvor stærk man laver kaffen, som kommer i cremen, så børnene også kan være med. Begge mine drenge synes i hvertilfælde at den er lækker, som jeg har lavet den.

Nøddebunde

200 Gr. Hasselnødder
4 Stk. Æggehvider
140 Gr. Sukker

 

 

 

Moccacreme

2 Spsk. Nylavet kold kaffe
50 Gr. Sukker
125 Gr. Blødt smør

 

 

 

Sådan gør du

Nøddebunde

Start med at riste hasselnødderne i en 2000 C varm ovn i 8-10 minutter, dette giver nødderne en kraftigere smag. Når nødderne er kommet ud af ovnen, fjernes hinderne så vidt muligt, ved at gnide hasselnødderne i et rent og tørt viskestykke. Hak nødderne rimeligt fint. Det gøres nemmest i en elektrisk nøddehakker. Pisk æggehviderne til de er næsten stive, tilsæt halvdelen af sukkeret lidt efter lidt mens du pisker til æggehviderne er helt stive. Fold nu forsigtigt, først det resterende sukker, dernæst de hakkede nødder i æggehviderne til det lige er foldet jævnt sammen. Lav to cirkler a 20 cm på et stykke bagepapir og fordel dejen på de to cirkeler, halvt på hver. Sørg for at dejen er så jævn og glat som muligt på cirklerne. Bag bundene ved 1700 C i en forvarmet ovn på midterste ovnrille i ca.15 minutter til de har taget farve.

Afkøles på en rist, ved at de meget forsigtigt flyttes på bagepapiret fra pladen til en rist.

Moccacreme

Mens bundene afkøler, piskes den bløde smør kraftigt med kaffen og sukkeret, til sukkeret er opløst og konsistensen er cremet.

Læg den ene bund på det fad du vil servere kagen på, og fordel moccacremen herpå. Læg den anden bund ovenpå og lad gerne kagen trække koldt et par timer inden den pyntes og serveres.

 

Tips og tricks

Jeg har pyntet med hindbær og flødeskum, men du kan egentlig selv bestemme hvilken frugt eller bær du vil bruge, efter smag og sæson. Du kan også udelade flødeskummet, og måske pynte med glasur.

Du kan også lave dobbelt portion af moccacreme`n og lægge et lag på toppen inden du pynter med bær.

jeg lavede min kaffe af 2½ Dl kogende vand og 3 tsk. pulverkaffe, men det er jo her du selv kan justere lidt på smagen.

Istedet for at fordele dejen på to cirkler på et stykke bagepapir, kan du også bage dem i to springforme

Muffins med chokolade og havre

Muffins med havre og chokolade

Disse muffins kan måske umiddelbart se og også lyde som om, de er den sunde af slagsen.

Men kigger man på ingredienslisten, opdager man at det ikke helt er tilfældet. til gengæld ligger de godt i maven, så man spiser ikke så mange af dem, som hvis det var nogle af de noget lettere af slagsen.

Hov.. huskede jeg at at nævne at de selvfølgelig er super lækre, til en kop eftermiddagsthe, eller til aftenkaffen. 🙂

Muffins med havre og chokolade

125 Gr. Smør
185 Gr. Hvedemel
125 Gr. Grahamsmel
150 Gr. Havregryn
1/4 Tsk. Salt
½ Spsk. Natron
50 Gr. Hakket Chokolade
125 Gr. Brun farin
125 Gr. Sukker
3 Stk. Æg
3/4 Dl. Kærnemælk
½ Citron

Sådan gør du

Start med at smelte smørret for svag varme. Hak chokoladen, ikke for groft. Stil begge dele lidt til siden til senere brug. Bland hvedemel og natron og sigt det ned i en skål. Tilsæt grahamsmel, havregryn, salt, begge slags sukker, og den hakkede chokolade og bland det sammen med en ske, ikke i røremaskine, det støver helt vildt. I en anden skål blandes smeltet smør, æg, kærnemælk, og saften af den ½ citron, og piskes let , til æggene lige er pisket ud. Bland nu de våde og de tørre ingredienser, og rør til dejen er ensartet og de tørre ingredienser er rørt ordenligt ud i det våde.

Fordel dejen i 15 store muffinsforme. Fyld kun formene 2/3 op, da muffins hæver en del. Drys lidt havregryn på toppen, og bag muffins ved 1800 C i en forvarmet ovn i 18 – 20 minutter, på midterste ovnrille.

Tips og tricks

Du kan skifte chokoladen ud med rosiner, hvis du vil have lidt bedre samvitighed.

Du kan skifte citronsaft ud med appelsinsaft.

Dejen er ikke flydende, og skal derfor ligesom trykkes lidt ned i formene med en ske

Brownies med nøddetop og Bailey - bageopskrift

Brownies med nøddetop og Bailey

Disse brownies er til de voksne. Man kan smage og dufte Bailey`en i hver bid. De smager helt fantastisk og kan bruges til dessert med is til, eller til en dejlig kop kaffe på en hyggelig aften.

Brownies med Bailey

200 Gr. Smør
200 Gr. Chokolade
50 Gr. Nougat
½ Dl. Bailey
250 Gr. Brunt farin
4 Hele  Æg
250 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Tsk. Bagepulver

 

 

 

 

 

 

 

Nøddetop

50 Gr. Mandler
50 Gr. valnødder
75 Gr. Chokolade

 

 

 

Sådan gør du

Brownies med Bailey

Start med at smelte smør, chokolade og nougat i en gryde for svag varme. Rør forsigtigt hele tiden. Chokoladen vil gerne sætte sig på bunden. Lad blandingen køle lidt af, inden du tilsætter Bailey`en. Pisk brun farin og æg godt, til det bliver let og luftigt, og vend forsigtigt chokolade – Bailey-massen i. Bland hvedemel, vanilliesukker og bagepulver og sigt og vend det i den øvrige masse, til en jævn dej.

Hæld dejen i en  lille velsmurt eller beklædt med bagepapir form ca. 22 x 30 Cm.

 

Nøddetop 

Smut mandlerne og hak dem dem ikke for groft. Hak også valnødder og chokolade ligesom mandlerne og bland det hele sammen. Drys nøddeblandingen over kagen inden du sætter den i en forvarmet ovn ved 1750 C i 45 – 50 minutter på midterste ovnrille. 

 

Tips og tricks

Du bestemmer selvfølgelig selv, om du synes dine børn må spise disse brownies.

Hvis du synes den brune farin bliver hård, når du opbevarer den i skabet, så prøv at opbevarer den i køleskabet, selvfølgelig helt tillukket. Så undgår du den står og bliver hård.