Medaljer

Min kære mand og jeg plejer, på vores bryllupsdag, at joke med at vi skal have en “Tapperheds medalje”, og så kører vi til bageren og køber medaljer. 🙂

Nu har jeg fundet en opskrift på medaljer, så vi ikke længere behøver at køre til bageren, men kan bage dem selv.

Medaljerne er faktisk ikke så svære at lave, som man måske skulle tro.

Mørdej

300 Gr. Hvedemel
100 Gr. Flormelis
150 gr. Blødt smør
1 Helt Æg

Fyld

1 Brev Dr. Øtkers kagemouse med vanilliesmag
½ l. Piskefløde

Sådan gør du

Mørdej 

Smuldr blødt smør i hvedemel og flormelis, til det ligner revet ost. saml dejen med ægget, og stil dejen i køleskabet ca. ½ time.

Når dejen er blevet kold rulles den forholdsvis tyndt ud. Jeg gør det at jeg tager et stykke bagepapir og måler ud så det passer med min ovnplade, herpå ruller jeg dejen ud, med et andet stykke bagepapir over, så slipper jeg for at dejen hænger fast i bord og kagerulle. når dejen er rullet ud, stikkes den ud i cirkler a`ca. 7 cm. Husk at lægge cirklerne så tæt, at der ikke bliver for meget overskudsdej.

Fjern forsigtigt det overskydende dej imellem cirklerne.Det overskydende dej rulles ud igen på samme måde til en ny plade. den kan selvfølgelig ikke fyldes, men få det ud af det du kan, jeg får 24 cirkler ud af hele portionen. Og så er der lidt overskudsdej man kan lave nogle småkager af :-).

Nu kan hele stykket med bagepapir med cirklerne forsigtigt trækkes over på bagepladen. Cirklerne bages i en forvarmet ovn ved 2000 c i 8 -10 minutter på midterste ovnrille. Hold øje med dem, de skal have farve, men må kun lige blive gyldne. Regn ikke med at cirklerne bliver ens bagt, det kommer an på om de er lige tykke og om din ovn varmer præcist ens over det hele. Hellere at de er lidt lyse end for mørke.  Lad mørdejscirklerne køle af på en rist.

Fyld

Når mørdejscirklerne er helt kolde pyntes den ene halvdel af cirklerne med glasur og evt krymmel.

Lav kagemousen efter anvisningen på pakken og pisk fløden til flødeskum.

Tag den halvdel af mørdejscirklerne der ikke er glasur på og læg på et fladt fad. Læg så først en klat kagemouse på midten af cirklen. Med en kagetyler sprøjter du flødeskum omkring og over mousen i en top. nu lægges toppen med glasur  på, trykkes meget let til, og pyntes med flødeskum, frugt, bær og chokolade efter smag.

Tips og tricks

Husk der skal være et lige antal cirkler.

Ved at rulle dejen ud på bagepapiret og lade cirklerne blive på, slipper du for at flytte cirklerne, når de er stukket ud, og risikerer at de bliver deforme.

Mørdejscirklerne kan opbevares i kagedåse et døgns tid uden fyld. Med fyld skal de stå i køleskab.

Man kan komme jordbærmarmelade i, efter smag.

Man kan lave sin egen vanillicreme, hvis man vil det, men jeg synes kagemousen er dejlig nem at have med at gøre.

6 replies
  1. Katja Rosenkilde siger:

    Hejsa vil prøve disse medaljer, kan de kun holde sig i et døgn i kagedåse…..havde håbet man kunne lave dem i nogle dage i forvejen og så smække nogen hurtigt sammen hvis man fik uventet gæster

    Tak for en rigtig fed blog

    hilsen Katja

    Svar
    • Lotte siger:

      Hej katja.
      Tak for rosen. Grunden til at jeg skriver de kan holde et døgn, er at jeg ikke har prøvet at opbevare dem længere tid selv, så jeg kan ikke sige om de muligvis kan holde sig længere.
      Venlig bage hilsen Lotte

      Svar
  2. Lone siger:

    Hej Lotte

    Hvor er det dejligt med denne side, nu går jeg herind og kigger hver gang jeg skal finde en ny opskrift. Kasper bliver 7 år på søndag og har bestilt medaljer, så jeg prøver denne af, og bruger chokolade skum i nogle af dem, har en ide om at det vil blive lige Kasper, så med lidt revet nugat på glasuren. Jeg skal fortælle om hvordan det kommer til at gå 🙂

    Hilsen Lone

    Svar
    • Lotte siger:

      Hej Lone.
      Tak for rosen. Synes det lyder spændende, at du vil prøve med chokoladeskum og nougat, jeg vil se frem til at høre dine erfaringer med det.
      Og tillykke med kasper 🙂
      Venlig bagehilsen Lotte

      Svar
  3. Marianne siger:

    Hej igen. Kom til at se opbevering af medaljer…. kan meget nem opbevares i kagedåse i adskillige uger…Skulle man “næsten” helt glemme dem,- og synes nu har de vist stået lige længe nok,- ja så giver man dem lige en tur i ovnen,- og vupti de er som friskbagte, – selv efter 2 måneder er de altså ikke spor gamle,- men jo sjældent de får lov til at blive helt glemt,- for lækre er de jo.

    Svar
    • Lotte siger:

      Hej Marianne.
      Tak for tippet. Herhjemme er det sjældent et problem, hvor længe kager kan opbevares 🙂 De er simpelthen spist inden.

      Venlig bagehilsen
      Lotte

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *