Makron muffins - bageopskrift

Makronmuffins

Søde, bløde, sprøde og små, det må være overskriften på disse små muffins med makroner. De er ligesom makroner; sprøde udenpå toppen og bløde og lidt seje indeni, dog uden at klistre i tænderne. Endnu en rigtig børnefavorit, der er let at lave.

Makronmuffins

125 Gr. Smeltet smør
3 Hele Æg
300 Gr. Sukker
125. Gr. Hvedemel
125 Gr: Knuste makroner
1 spsk. Mandelessens

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at smelte smørret, og stil det lidt til side og køle af, men du laver det andet. Pisk æg og sukker godt sammen, til det bliver let og luftigt. Tilsæt hvedemel, knuste makroner, Mandelessens, og det let afkølede smør, og vend det sammen til en ensartet dej. fordel dejen i 25 -30 små papirsforme. Fyld formene ca. halvt op med dej. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 17 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Jeg lægger papirsformene i muffinsforme af folie når jeg bager dem, så “vælter” de ikke når de bliver bagt.

Kagerne bliver ikke høje, som traditionelle muffins, tværtimod vil de se ud som de de falder lidt sammen på midten.

Man kan tilsætte hakket chokolade og/eller nødder efter smag, men husk at dejen ikke må være for varm af smørret, ellers smelter chokoladen i dejen.

7 replies
    • Lotte siger:

      Hej Sirid.
      Hvis du læser under sådan gør du, står der ” dejen fordeles i 25 -30, små papirsforme”.
      Sådan står det formuleret i alle mine opskrifter der er styk opdelt, og ellers skriver jeg hvor stor formen, jeg bager i, ca. er :-).
      Venlig bagehilsen
      Lotte

      Svar
    • Lotte siger:

      Hej Inge.
      Jeg har ikke prøvet at fryse makronmuffins selv. Men jeg har fået nogle engang, som havde været frosset, og de var blevet seje, så umiddelbart vil jeg ikke anbefale det.
      venlig bagehilsen Lotte

      Svar
  1. Jean siger:

    Hej
    Super opskrift min datter bagte dem selv, til skolen. Vi tilsatte frugtfarve til dejen og da de var bagt, så man det ikke sådan lige udenpå, men når man tog en bid, var det tydeligt at se, hvilket var et stort hit.

    Svar
  2. Helene siger:

    Min mand kalder kagerne for “de obligatorisk “,vi har dem altid med når vi skal bage kage,til et eller andet arrangement.
    De kan med fordel fryses.de er lige så lækre,som nybagte:)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *