Indlæg

Finskbrød - bageopskrift

Finsk brød

Finsk brød er også en af de der julesmåkager, jeg bager hvert år. Jeg er vild med dem på grund af det bløde bid, som flormelisen giver, og den lille snert af citronen, som man kan smage.

Finsk brød

100 Gr. Flormelis
200 Gr. Smør
2 Stk. Æggeblomme
2 Gr. Fintrevet Citronskal
300 Gr. Hvedemel
1 Knsp. Hjortetaksalt
1 Helt Sammenpisket Æg
3-5 Spsk. Perlesukker

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Rør flormelis og smør luftigt og cremet. Tilsæt æggeblommerne under omrøring. Bland citronskal, hvedemel og hjortetaksalt i smørmassen og saml dejen til den er ensartet. Lad dejen hvile koldt, mindst en time, gerne natten over. Rul dejen ud i en firkant, ca 1 cm. tyk. skær ud til finskbrød i passende størrelse, og læg dem op på en bageplade med bagepapir. Pensl brødene, med det sammenpiskede æg og drys perlesukker over. Bag finskbrødene i en forvarmet ovn ved 1750 C i 15-17 minutter, til de har fået en smule farve. Finskbrødene trækkes på bagepapiret over på en rist og afkøler. De skal være helt kolde inden de lægges i en tætsluttende kagedåse.

 

Tips og tricks

Jeg ruller dejen ud mellem to stykker bagepapir, så er der ikke noget der hænger i bordplade eller på kagerullen.

Hold øje med finskbrødene i ovnen, det går pludseligt stærkt med at blive mørke.

Brug altid usprøjtet eller økologisk citron, når du skal bruge skallen.

Du kan også drysse lidt hakket hasselnød på, sammen med perlesukker.

Juster selv hvor meget du ønsker smagen af citron, med lidt mere eller mindre.

Stænger med marcipan-æblefyld

Denne opskrift hedder godt nok “stænger med marcipan-æblefyld”, men hjemme hos os kalder vi den “jul i en skål”, simpelthen fordi fyldet med marcipan,æbler og kanel, dufter som en dejlig dag i december.

Stængerne skal helst spises samme dag de er bagt, men de kan fryses til senere og lunes i ovnen, når de skal spises.

Dej

25 Gr. Gær
2 Dl. Mælk
500 Gr. Hvedemel
1 Helt Æg
1 Tsk. Kardemomme
½ Dl. Flydende margarine
1 Tsk. Salt
1 Spsk. Sukker

 

 

 

 

 

 

 

Fyld

2 Stk. Æbler
100 Gr. Marcipan
1 Spsk. Vanilliesukker
2 Spsk. Sukker
1 Spsk Flydende margarine
1 Tsk. Kanel
50 Gr. Rosiner

 

 

 

 

 

 

 

Drys

1 Helt Sammenpisket æg
2 Spsk. Perlesukker

 

 

 

Sådan gør du

Dej

Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt, eller rør dejen i røremaskine, til den er glat og smidig. Lad dejen hæve i skålen, 30 minutter et lunt sted.

Del dejen i to dele, og rul dem ud til to stænger på 40×15 cm. Dejen er lidt klistret, så dette gøres nemmest mellem to stykker bagepapir. Man fjerner det øverste stykke bagepapir og løfter det nederste stykke med stangen direkte over på bagepladen.

Fyld

Riv æbler og marcipan groft på rivejernet, og bland det med de øvrige ingredienser til en ensartet masse.

Fordel fyldet på midten af  begge stænger og fold dejen op omkring, ved først at bukke enderne et par cm. indover fyldet, og bagefter folde siderne ca. 1 cm. indover hinanden.

Pensl stængerne med det sammenpiskede æg og drys med perlesukker.

Bag stængerne i en forvarmet ovn ved 1800 C på midterste rille i 17-2o minutter, til de er let gyldne.