Indlæg

Lakrids muffins | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Lakrids muffins

Nogle vil nok sige at disse kager er cupcakes, men jeg foretrækker nu at kalde dem muffins med lakrids frosting. Er man lakrids elsker er de virkeligt et hit, især den skønne frosting, kan man selv regulere lidt i smagen alt efter hvor kraftig en lakridssmag man ønsker.

Lakrids muffins

120 Gr. Blødt smør
175 Gr. Sukker
2 Hele Æg
155 Gr. Hvedemel
1½ tsk. Bagepulver
1 Spsk. Lakridspulver
1 Tsk. Vanillie aroma
1 dl. Mælk

 

 

 

 

 

 

 

Lakrids frosting

100 Gr. Blødt smør
6 Dl. Flormelis
½ Dl. Mælk
1 Tsk. Vanillie aroma
1 – 3 Spsk. Lakridspulver

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Lakrids muffins

Pisk blødt smør og sukker sammen til en luftig, cremet masse.  pisk æggene i, et ad gangen. Pisk grundigt og længe efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, lakridspulver, og vend det i æggemassen skiftevis med vanillie aroma og mælk, med en palet.

Fordel dejen i 9 store muffinsforme, fyld formene ca. 2/3 op. Bag muffins i en forvarmet ovn ved 1800 C i 20 minutter på midterste ovnrille.

Lakrids Frosting

Mens muffins bager i ovnen, laves frosting ved at blande alle ingredienserne og piske godt til en luftig, dejlig og cremet masse. Smag til med lakridspulver. Hvis du syntes frostingen er for tynd, kan du enten tilsætte lidt ekstra flormelis eller stille frostingen koldt. så vil den blive fastere.

Frosting lægges på, når muffins er helt kolde og pyntes efter egen fantasi.

 

Tips og tricks

Vanille aroma eller vanille ekstrakt, kan købes i alle velassorterede supermarkeder.

Jeg har købt mit lakridspulver på nettet. Søg lakridspulver på goggle og der kommer masser af forslag, eller prøv i matas.

Start med at tilsætte 1 spsk. lakridspulver til frostingen, og smag den til efter din lakridssmag.

Husk frostingen skal opbevares på køl, også kagerne, når først der er kommet frosting på.

Lakridskage

Denne kage med lakrids, er intet mindre end fantastisk.

Selv mine drenge, som normalt ikke bryder sig om lakrids, kan lide den.

Konsistensen minder om brownies, og det er med denne kage, som det er med kager med chokolade.

Jo længere den får lov at stå, jo mere sætter smagen sig i kagen.

God fornøjelse og velbekomme! 🙂

Disse ingredienser skal du bruge i lakridskagen

225 Gr. Smør
450 Gr. Brun farin
3 Hele Æg
3 Spsk. Lakridspulver
270 Gr. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver

Sådan laver du en lækker lakridskage

Start med at smelte smør og brun farin i en gryde over svag varme. Lad smørret smelte halvt, og tag gryden af varmen, og lad resten af smørret smelte ved varmen fra resten af massen. Smørmassen må ikke være varmere, end du kan have fingeren i den, inden du blander den med resten af ingredienserne. Pisk smørmassen godt med æggene. Tilsæt lakridspulveret og pisk igen. Bland hvedemel og bagepulver, og sigt det i æggemassen, og vend det forsigtigt sammen til en ensartet dej med en palette.

Hæld dejen i en lille bradepande 25 x 35 cm. beklædt med bagepapir og bag kagen i en forvarmet ovn ved 180o C i 25 minutter, på midterste ovnrille.

Tips og tricks til den perfekte lakridskage

Jeg har købt lakridspulveret på nettet. Bare søg lakridspulver på google, så kommer der en masse forhandlere.

Man kan vist også købe lakridspulver i Matas.

Jeg tænker, at man kan lægge et lag hvid glasur på kagen, hvis man vil have den lidt sødere. Men jeg synes, at det vil være synd.