Indlæg

Irish coffee cakes - bageopskrift

Irish-coffee cakes

Nøøj, det er ikke for børn. Til gengæld er disse lækre kager til alle os voksne som elsker en god Irish coffe. kaffen og whiskeyen smages tydeligt i kagerne, og de  vil sagtens kunne bruges som dessert efter en god middag. Men husk lige at bage noget andet til børnene  😀

Irish-coffee cakes

100 Gr. Smør
2 stk. Æg
230 Gr. Brun farin
1 Spsk. Nescafe`pulver
120 Gr. Hvedemel
4 Spsk. Cacao
½ Dl. Whiskey

 

 

 

 

 

 

 

Hvid chokolade overtræk

100 Gr. Hvid chokolade
1/4 Dl. piskefløde

 

 

 

Sådan gør du

 

Irish-coffee  cakes

Start med at smelte smørret, så kan det afkøle lidt mens du laver noget af det andet. Pisk æg, brun farin og nescafe`pulver, til det bliver let og skummende. Bland hvedemel og cacao og sigt det i æggeblandingen og vend det forsigtigt sammen. Bland herefter det smeltede smør og tilsidst whiskeyen i.

Fordel dejen i 8-10 store muffinsforme, der fyldes næsten op til kanten. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 200o C i 17- 20 minutter på midterste ovnrille. Mærk efter 17 minutter, med en kødnål eller strikkepind, om kagerne er færdige, eller om de skal have de sidste par minutter i ovnen.

 

Hvid chokolade overtræk

Når kagerne er helt afkølede, overtrækkes kagerne med hvid chokoladeovertræk, som laves ved at du smelter Hvid chokolade og fløde sammen over vandbad og rører sammen til en cremet masse. Lad cremen stå i køleskabet 5-10 minutter så er det nemmest at styre når du skal overtrække kagerne. 

Lige inden servering pyntes kagerne med en top flødeskum og lidt revet mørk chokolade.

 

Tips og tricks

Alkohol fordamper ved 100o C, og jeg skal selvfølgelig ikke være dommer over om dine børn må spise kagerne eller ej, hvis de kan lide dem  😀

Husk at piske æggemassen godt, det er luften du pisker i, som skal få kagerne til at hæve lidt, der er ikke andre hævemidler i.

Hold øje med kagerne i ovnen, de kan pludselig blive mørke på toppen.

 

 

Lime kage med glasur - bageopskrift

Limekage

Denne kage er dejlig frisk. Ikke så syrlig som citronkagen, men mere frisk og ikke så karekteristisk i smagen som appelsinkagen.

Limekage

125 Gr. Smør
1 Tsk. Vanilliesukker
4 Stk. Æg
200 Gr. Sukker
2 stk. Lime. Revet skal
250 Gr. Hvedemel
2½ Tsk. Bagepulver
1 Dl. Mælk
100 Gr. Hvid chokolade
50 Gr. Hasselnødder

 

 

 

 

 

 

 

 

Limelage

2 Stk. Lime. Saft fra
50 Gr. Sukker

 

 

 

Sådan gør du

Limekage

Start med at smelte smørret, og lad det stå og køle mens du laver lidt af det andet. Pisk vanilliesukker, sukker og æg grundigt sammen, til det er hvidt og skummende. Tilsæt det let afkølede smør og den fintrevne skal af de 2 limefrugter og pisk let sammen. Bland bagepulver og hvedemel og vend det i dejen , skiftevis med mælken, til dejen er ensartet. Hak hvid chokolade og hasselnødder groft, og vend det i dejen tilsidst. Dejen hældes i en godt smurt springform og bages i en forvarmet ovn ved 1850 C i 40 – 45 minutter på nederste ovnrille. mærk med en kødnål eller strikkepind om kagen er færdig , ellers giv den lidt mere.

Limelage 

Mens Kagen bager laver du limelagen, ved at putte sukker og saft af de 2 limefrugter i en gryde og koge det sammen i 2 – 3 minutter. Limelagen fordeles  over kagen når kagen har kølet ca. 10 minutter.

Limekagen serveres med hvid glasur.

 

Tips og tricks

Husk at alle citrusfrugter, hvor du skal bruge skallen, skal være enten usprøjtede eller økologiske.

Pas på, limelagen er meget varm, den kan finde på at stødkoge.

Man kan også servere kagen med overtræk af smeltet hvid chokolade, og lidt revet limeskal på toppen.

Kage med flødeost og chokolade - bageopskrift

Kage med flødeost og chokolade

Denne opskrift har jeg lavet på opfordring af min lillebror. Han havde fundet den i en avis og synes at den så rigtigt lækker ud, og det må jeg sige den er. Den er på en gang luftig, men også meget tung i smagen, så det er ikke en kage som man  spiser store stykker af. Det allerbedste er, at den faktisk utroligt nem at lave.

Sprød chokoladekikse bund

200 Gr. Vanilliekiks med chokoladeovertæk
80 Gr. Smør
100 Gr.  Chokoladelinser

 

 

 

Flødeostefyld

375 Gr. Flødeost natural
125 Gr. Sukker
3 Hele Æg
150 Gr. Hvid Chokolade

 

 

 

 

Chokoladeovertræk

150 Gr. Mørk Chokolade
160 Gr. Creme fraiche 18%

 

 

 

Sådan gør du

 

Sprød chokoladekiksebund

Start med at smelte smøret og lad det stå og køle lidt, mens du knuser kiksene til krummer. Bland kiksekrummer med det smeltede smør, til smørret er helt suget af kiksene og massen virker klistret.

Fordel kiksemassen i en lille form ca.20 x 30 cm., beklædt med bagepapir. Tryk kiksemassen godt sammen i formen og drys chokoladelinserne jævnt over. Stil formen til side mens du laver flødeostefyldet.

 

Flødeostefyld

Start med at smelte den hvide chokolade. Pisk æg og sukker let sammen, kan gøre i hånden med piskeris. Pisk flødeosten op, med røremaskine eller elpisker, til den bliver let og cremet. Tilsæt æggeblandingen lidt efter lidt, og pisk grundigt efter hver tilsætning. Tilsæt til sidst den smeltede hvide chokolade og pisk til massen er jævn og cremet.

Fordel flødeostefyldet jævnt over kiksebunden og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1800 C i 30 minutter på midterste ovnrille, til flødeostefyldet er blevet fast og let gyldent på overfladen.

Lad kagen køle på bordet en ½ time inden den sættes i køleskabet og køle helt af så flødeostefyldet stivner.

 

Chokoladeovertræk

Bræk chokoladen i mindre stykker og put det i en skål sammen med creme fraichen. Stil skålen over kogende vandbad og rør sammen til chokoladen er helt smeltet og massen er jævn og let tyk.

Overtræk den kolde kage med chokoladen og tegn evt. et mønster i chokoladen med en skarp kniv. stil kagen i køleskabet igen, til chokoladeovertrækket er kølet helt af.

 

Tips og tricks

Det er helt almindelig mariekiks med chokoladeovertræk, som jeg bruger til bunden.

Kiks og smør bliver ikke en sammen hængende masse når den er blandet, mere en slags klistrede krummer. Derfor er det vigtigt at du trykker dem godt sammen med en ske i formen, så bunden er tæt og jævn.

Jeg brugte brune M&M til at drysse med.

Husk at kagen skal opbevares på køl.

Server kagen i små stykker.