Smørbirkes | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Smørbirkes

Denne opskrift på smørbirkes er simpelthen bare så lækker. Brødene er bedst når de er helt nybagte og let lune. De kan bruges som morgenbrød når du vil forkæle familien, eller hvis du har inviteret gæster til brunch., men de er også dejlige til eftermiddagstèen.

Smørbirkes

150 Gr. Smør
500 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Groft salt
1 Spsk. Sukker
50 Gr. Gær
2½ Dl. Mælk
100 Gr. Smør til fyld

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

 Hvedemel og de 150 Gr. smør smuldres, til det ligner revet ost. Tilsæt salt og sukker. Lun mælken, til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Tilsæt det til melblandingen. Dejen er lidt klistret i starten, men jo længere man rører eller ælter, jo mere fast og mere samlet bliver den. Så ælt eller rør godt.

Lad dejen hæve i 20 minutter inden den rulles ud i en firkant på 20 x 50 Cm. Smør det 100 Gr. let bløde smør på den ene halvdel af firkanten, og fold den anden halvdel ind over. Bøj sammenføjningen lidt ind under, så den bliver lukket. Pensel med sammenpisket æggehvide og drys med birkes . Skær ud i trekanter så der bliver ca. 16 stk. birkes. Læg brødene på en bageplade med bagepapir, med lidt plads imellem, de hæver godt i ovnen. Bag i en forvarmet ovn ved 2000 C i 15-17 minutter på midterste ovnrille, til de er gyldne. sættes på rist til afkøling.

 

Tips og tricks

Man skal muligvis øve sig et par gange inden man synes brødene bliver pæne, det skulle jeg i hvert fald, men pyt med det de smager jo lige godt af den grund.

Smørret må ikke være helt koldt, men heller ikke alt for blødt. begge dele kan gøre det lidt sværere, men det er her man lige skal øve sig 🙂

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så slipper man for at den klister til bord og kagerulle.

Jeg har ikke prøvet at fryse brødene, men tænker at de sagtens kan gå i fryseren og lunes let i ovn eller microovn, når man skal bruge dem.

 

 

GD Star Rating
loading...
    0 Svar

    Giv en kommentar

    Har du lyst til at være med i debatten?
    Du er meget velkommen til at bidrage!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *