Nytårs kage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Nytårskage

Nytårsaften. Denne årets sidste aften, lige så traditionel som juleaften..

Og dog.  Det er en stor festelig aften, med lækker mad og drikke i venners lag, hvor vi fejrer det forgange år og byder velkommen til det nye.

Jeg har lavet en lækker chokolade kage, som lige så vel kan bruges som dessert, som den kan serveres til en dejlig kop kaffe, senere på aftenen.

Godt nytår! 🙂

Nytårskage

150 Gr. Mørk chokolade
4 Stk. Æg
100 Gr. Blødt smør
175 Gr. Sukker
3 Spsk. Hvedemel
3 Spsk. Kartoffelmel
1 Tsk. Bagepulver

Sådan bager du nytårskagen

Start med skille æggene i hvider og blommer. Gem blommerne til senere og pisk hviderne stive. Smelt chokoladen over vandbad og lad stå og køle lidt, mens du pisker sukker og blødt smør hvidt og cremet. Vend nu smeltet chokolade og æggeblommerne i smørmassen. Sigt Hvedemel, kartoffelmel og bagepulver i, og vend igen forsigtigt. Tilsidst vendes de stivpiskede æggehvider i, over to gange, til en jævn dej.

Hæld dejen i en smurt og raspdrysset springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 40 – 45 minutter på midterste ovnrille. Mærk efter med en kødnål om kagen er færdigbagt. Den vil falde lidt sammen på midten når den køler af.

Inden servering smøres kagen med flødeskum af 3 Dl. piskefløde og pyntes efter egen fantasi

Tips og tricks til en god nytårskage

Jeg har pyntet min kage på billedet med toffifee, hvor jeg har skrevet tal med hvid glasur, man kan også skrive med hvid chokolade. Viserne har jeg lavet af marcipan, som jeg har smurt med mørk chokolade. Kanten har jeg drysset med hakket chokolade og nødder.

Kagen kan også pyntes med frugt, eller man kan lave knallerter af marcipan og lægge på.

Flødeskummet kan smages til med stærk kaffe eller kakao, eller til de voksne, med lidt spiritus efter smag.

Chokoladekagen bør helst bages dagen før, så smagen rigtigt kan sætte sig.

Kagen kan også sagtens bruges som lagkage til chokolade elskerens fødselsdag, prøv at drysse hakket nødder og chokolade over hele kagen, når du har smurt den med flødeskum, og sæt flag og lys i.

GD Star Rating
loading...
    0 Svar

    Giv en kommentar

    Har du lyst til at være med i debatten?
    Du er meget velkommen til at bidrage!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *