Konfektkage med hasselnødder og karamel

Opskriften på denne lækre konfektkage med hasselnødder og karamel har jeg fået af Eva.

Kagen bliver kun endnu mere fantastisk af at stå i køleskabet et par dage.

Tak til Eva for en lækker kage. 🙂

Konfektbund

200 Gr. Smør
50 Gr. Kakao
440 Gr. Mørk muscovadosukker
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Stk. Æg
225 Gr. Hvedemel

Karamelfyld

180 Gr. Smør
110 Gr. Sukker
2 Spsk. Lys sirup
180 Ml. Sød kondenseret mælk
175 Gr. Ristede hasselnødder

Chokoladeovertræk

200 Gr. Mørk chokolade
1 Spsk. Olie

Sådan gør du

Konfektbund

Kom smør og kakao i en kasserolle og og smelt det sammen over svag varme. Tilsæt muscavadosukker og rør over varmen til det er smeltet. tag gryden af varmen og tilsæt Vanilliesukker, æg og sigtet hvedemel, og rør til en ensartet masse.

Dejen fordeles i en lille form ca. 20×30 cm. beklædt med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 1600 C i 20 minutter. Bunden skal virke tung og lidt klæg.

Karamelfyld 

Mens kagen bager laves karamelfyld.

Start med at riste de hele hasselnødder let på en tør pande, og stil til side.

Kom kondenseret mælk, sukker, smør og sirup i en kasserolle. Tænd for svag varme og rør sammen, til smørret er smeltet. Skru lidt op for varmen og kog forsigtigt igennem under omrøring i 10 minutter, til karamellen har fået lidt farve. Tag kasserollen af varmen og tilsæt de ristede hasselnødder.

Fordel karamelfyldet over bunden, når bunden har afkølet 5 minutter.

Stil kagen i køleskabet i 30 minutter.

Chokoladeovertræk

Smelt chokoladen, tilsæt olien og rør godt sammen.

Overtræk kagen, når den har kølet af i køleskabet.

Stil kagen tilbage i køleskabet.

Tips og tricks

Kagen skal opbevares i køleskabet og serveres i små konfektstykker.

Kondenseret mælk, fås i dåser og findes på hylden med andre bageartikler i velassorteret supermarkeder.

Lad være at dække kagen over i starten, når du stiller den i køleskabet. Der vil dannes kondens , når kagen stadig er lun, som så vil dryppe ned på kagen.

Kagen skal helst have lov at stå et døgn, inden den spises.

GD Star Rating
loading...
    1 reply
    1. Tina says:

      Hej Lotte
      Meget “lækker” side, jeg er tit inde og kigge.
      Kommentar til konfektkage:
      Man behøver ikke at lave karamelfyld selv, det kan købes på dåse,
      eks. i Brugsen. Det hedder Karamelliseret mælk 😉
      Mange hilsener
      Tina

      Svar

    Giv en kommentar

    Har du lyst til at være med i debatten?
    Du er meget velkommen til at bidrage!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *