Kirsebærkage med sprød mandeltop

Kirsebærkage med mandeltop

Denne skønne opskrift på kirsebærkage med mandeltop, fandt min mor til mig, efter jeg i lang tid har søgt og prøvet rigtigt mange kager med friske kirsebær, uden det store held.

Kagen kan spises lun, med is eller flødeskum til.

Men den er også rigtigt dejlig når den er kølet helt af, til en kop kaffe.

Bund med kirsebær

125 Gr. Blødt smør
150 Gr. Sukker
1 Tsk. Vanilliesukker
2 Stk. Æg
1 Tsk. Bagepulver
175 Gr. Hvedemel
1/4 Tsk. Salt
1 Dl. Mælk
300 Gr. Udstenede kirsebær
2 Spsk. Sukker
2 Spsk. Maizena

Mandeltop

4 Spsk. Hvedemel
2 Spsk. Sukker
2 Spsk. Brun farin
30 Gr. koldt smør
75 Gr. Mandler

Sådan gør du

Bund med kirsebær

Start med udstene kirsebærrene, og stil til side til du skal bruge dem. Pisk blødt smør og sukker cremet og luftigt. Tilsæt vanilliesukker og æg og pisk grundigt videre. Bland Bagepulver, hvedemel og salt, og sigt det i dejen skiftevis med mælken, til en ensartet dej.

Fyld dejen i en smurt springform.

Tag de udstenede kirsebær og vend dem med de 2 spsk. sukker og maizenaen. Hæld kirsebærrene i midten af kagen.

Mandeltop

Smut og hak mandlerne, ikke for fint.

Bland hvedemel, sukker, og brun farin. Hak det kolde smør i, til det bliver en klumpet løs masse. Tilsæt de hakkede mandler og fordel massen over bærrene i kagen.

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 180C i 50 – 60 minutter på midterste ovnrille.

Tips og tricks

Der går ca. 500 gr. kirsebær med sten til 300 gr. udstenede.

Selvom kagen kan spises lun, så pas på ikke at få taget den for hurtigt ud af formen, så går den i stykker.

GD Star Rating
loading...
    1 reply

    Giv en kommentar

    Har du lyst til at være med i debatten?
    Du er meget velkommen til at bidrage!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *