Grovbirkes | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Grovbirkes

Disse dejlige birkes med 5-kornsblanding og hytteost bør du forkæle din familie med en søndag morgen, helt nybagte og stadig lune. Men de er også gode om eftermiddagen med en kop te eller kaffe til.

Grovbirkes

½ L. Vand
100 Gr. 5-kornsblanding
50 Gr. Gær
1½ Dl. Mælk
 1 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt
100 Gr. Hytteost
400 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at bringe vandet i kog i en gryde. Tilsæt 5-kornsblandingen og lad det småkoge under låg i 5 minutter. Hæld vandet fra i en sigte. Opløs gæren i mælken; den skal ikke lunes, og tilsæt 5-kornsblandingen, mens den stadig er lun. Det er det, der skal få gæren til at arbejde. Tilsæt mælk, sukker, salt, hytteost og hvedemel. Rør i maskine eller ælt godt på et meldrysset bord. Tilsæt evt. lidt ekstra mel, til dejen lige slipper skål eller bord. Drys lidt ekstra mel på bordet og rul dejen ud i en firkant på ca. 20 x 60 cm. Fold dejen sammen på den lange led. Fold første lag lidt over midten af firkanten og fold  andet lag ind over fra den anden side, så der ialt bliver 3 lag. Skær ud til 10 -12 birkes, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, med sammenføjningen nedad. Giv lidt plads på pladen, til at brødene kan hæve. Lad brødene hæve lunt og tildækket i en  ½ time. Pensl brødene med mælk og bag dem i en forvarmet ved 2000 C i 15 minutter, til de er let gyldne på midterste ovnrille. Lad brødene afkøle på en rist.

 

Tips og tricks

Grovbirkes er bedst, når de er helt nybagte og stadig lune, men de kan sagtens bages dagen før og opbevares i en pose, til de varmes forsigtigt i microbølgeovnen lige inden serveringen.

Når du luner brød i microovnen, skal det ikke have ret langt tid, så bliver det tørt.

Hvis du bruger hytteost 1,5 %, er grovbirkes meget fedtfattige.

GD Star Rating
loading...
    2 Svar

    Giv en kommentar

    Har du lyst til at være med i debatten?
    Du er meget velkommen til at bidrage!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *