Citronmuffins med chokoladetop

Denne opskrift på citronmuffins er egentlig bare opskriften på Citronkagen, der er lagt i muffinsforme og toppet op med en lækker chokoladefrosting.

En lækker frisk og sød kage.

Citronmuffin

250 Gr. Blødt smør
250 Gr. Sukker
2 Stk. Æg
Saft af 2 Citroner
Revet skal af 2 Citroner
50 Gr. Chokolade
250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver

Chokoladefrosting

300 Gr. Flormelis
100 Gr. Blødt smør
1/4 dl. Mælk
50 Gr. Mørk chokolade

Sådan gør du

Citronmuffins

Pisk blødt smør og sukker godt sammen til det er Hvidt og cremet. pisk æggene i, et af gangen og pisk, pisk grundigt efter begge æggene. Riv skallen fint af citronerne og pres saften af dem. Hak chokoladen og rør det i dejen skiftevis med citronsaft, citronskal, hvedemel og bagepulver, til en jævn dej.

Fyld dejen 3/4 op i 15 store muffinsforme og bag dem i 17-20 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C på midterste ovnrille.

Chokoladefrosting

Start med at smelte chokoladen, og lad det køle til det er ca. stuetemperatur.

Pisk flormelis og blødt smør sammen til en “smørbolle” og tilsæt mælken. Pisk den afkølede chokolade i og pisk kraftigt, jo mere du pisker, jo mere cremet og luftig bliver frostingen.

Inden servering af muffins, topper du dem med chokoladefrosting. Mængde af frosting afhænger af din smag.

Tips og tricks

Husk at bruge økologiske eller usprøjtede citroner, når du skal bruge skallen i din kage.

Jo mørkere chokolade du bruger til din frosting, jo kraftigere bliver både smag og farve. Det anbefales at bruge 70% Chokolade. Jeg havde kun alm. kogechokolade, da jeg bagte mine,og tog billede, derfor er frostingen lidt lys.

hvis du kun vælger en “lille” klat frosting, som på mine billeder, så kan du godt nøjes med den halve portion frosting.

GD Star Rating
loading...
    1 reply

    Giv en kommentar

    Har du lyst til at være med i debatten?
    Du er meget velkommen til at bidrage!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *