Boller med chokolade

Boller med chokolade

Disse boller er rigtigt lækre og kan sagtens bruges som alternativ til et stykke kage til kaffen.

Modsat så mange andre boller , smager disse  chokoladeboller bedst når de er blevet kolde, og med et tyndt lag smør.

Boller med chokolade

25 Gr. Gær
3 Dl. Lunken vand
3/4 Dl. A-38
1 Stk. Æg
1 ½ Spsk Honning
½ Tsk. salt
50 Gr. Grahamsmel
50 Gr. Durummel
500 Gr. Hvedemel
100 Gr. Chokolade

Sådan gør du

Start med at hakke chokoladen lidt groft. Opløs gæren i den lunkne vand, tilsæt herefter A-38, æg, Honning og salt, og rør til ægget er gået i stykker. Bland de tre meltyper og tilsæt  det vædsken lidt af gangen, mens du rører mellem hver tilsætning. Ælt eller rør i røremaskinen til en jævn dej. Tilsæt nu det grofthakkede chokolade og ælt eller rør det ind dejen. Hvis dejen stadig er meget klistret, tilsættes lidt ekstra hvedemel, til dejen lige slipper skål og fingre. Lad dejen hæve en time, på et lunt sted. Drys lidt hvedemel på bordet og slå dejen ned. Form 15 -16 boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Lad bollerne efterhæve ½ time. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i 18-20 minutter på midterste ovnrille.

Lad bollerne afkøle på en rist.

Tips og tricks

Det er vigtigt at chokoladen først tilsættes til sidst, så dejen ikke er lunt fra vandet, da chokoladen så smelter ud i dejen.

Bollerne kan holde sig til dagen efter, hvis du pakker dem i en pose. Det kan derimod ikke anbefales at lune dem.

Jeg har brugt alm. koge/bagechokolade

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *