Bacon drømmekage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Bacon drømmekage

Denne opskrift på drømmekage med bacon har jeg fået tilsendt af min mands kammerat Carsten, som havde hørt om den på P3.

Da jeg lige læste den, tænkte jeg , som du sikkert også gør “bacon og kage, det kan man da bare ikke”. Og da jeg så læste, hvor meget bacon der skulle på, steg min skepsis endnu yderligere.

Men jeg er et åbent menneske, så den opskrift skulle da også prøves.

Smagen er lidt speciel, og den er ikke en kaffekage. Jeg tænker mere, den er en ” tømmermandskage“, som er rigtig god dagen derpå, med et stort glas iskold cola til.

Velbekomme! 🙂

Bunden i bacon drømmekage

4 Hele Æg
250 Gr. Sukker
250 Gr. Hvedemel
3 Tsk. Bagepulver
2 Tsk. Vanilliesukker
50 Gr. Smeltet smør
2 Dl. Mælk

Glasur på bacon drømmekage

30 Gr. Smør
250 Gr. Brun farin
½ Dl. Mælk
800 Gr. Bacon

Sådan laver du en god bacon-drømmekage

Start med at riste og knuse bacon, det tager lidt tid, så det er godt at få overstået. Det skal knuses til smulder.

Bund

Pisk sukker og æg grundigt til det er hvidt og skummende. Bland hvedemel, bagepulver og vanilliesukker sammen, og drys det i æggemassen gennem en sigte. Vend det forsigtigt i, sammen med mælk og smeltet smør.

Bages i en lille smurt/ eller beklædt med bagepapir form ca. 28×22 cm. i en forvarmet ovn ved 2000 C  i 20 minutter på midterste ovnrille.

Glasur

Bland Smør, Brun farin, Mælk og ristet knust bacon, sammen i en gryde og giv det opkog, ganske kort.

Hældes på bunden når den lige er kommet ud af ovnen, og bages videre i 6 minutter.

Tips og  Tricks til den fantastiske bacon drømmekage

Det er vigtigt at bacon bliver smuldre knust, ellers bliver smagen af bacon for dominerende.

Spis kagen i små stykker, den er meget klistret i glasuren.

GD Star Rating
loading...
    4 Svar
      • Lotte says:

        Hej Andreas.
        Tak for kommentaren.
        Det er en helt speciel kombination, og det krævede også en del af mit mod at kaste mig i gang med den. Den er, som jeg også skriver, ikke en kage man spiser til en kop kaffe. Den er til gengæld rigtig god til et glas iskold cola. Jeg har indtil videre kun lavet den, den ene gang, men jeg vil helt sikkert prøve den igen. Måske vil jeg prøve at putte lidt mindre bacon i. Så skal jeg nok opdatere opskriften.

        Svar
        • Søren Hansen says:

          En kollega havde en bradepandefuld med på arbejde en dag. Det var en stor succes. Når man først får taget mod til sig, er den helt utroligt lækker.

          Svar
    1. Ben Dover says:

      Bacon og kage, lyder som en Killer kombi.. Dog synes jeg det lyder lidt ordinært med kun 800 gr. bacon. Tror umiddelbart jeg prøver at bage noget bacon ind i selve kagen også; mere bacon= mere smag!

      Svar

    Giv en kommentar

    Har du lyst til at være med i debatten?
    Du er meget velkommen til at bidrage!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *