Indlæg

Småkager med lime og fyld af karamel

Disse småkager med lime og fyld af karamel, er efter en Argentinsk opskrift og hedder oprindeligt Alfajores eller Maicenetas.

Charlotte, som jeg har fået opskriften af, skriver at man nok ville kalde dem Maizena coockies.

Men som Charlotte skrev til mig ” det lyder lidt bvadr” og det har hun nok ret i 🙂 . Og er der noget disse småkager ikke er, så er det “bvadr”.

De er rigtigt delikate, og af den slags, som det er svære at holde med, når først man er begyndt.

Tak fra én Charlotte til en anden, for en lækker opskrift.

Småkager med lime og fyld af karamel

200 Gr. Hvedemel
300 Gr. Maizena
½ Tsk. Hjortetaksalt
2 Tsk. Bagepulver
150 Gr. Sukker
200 Gr. Smør
3 Stk. Æggeblommer
1 Stang Vanillie
1 Tsk. fintrevet limeskal
2 Tsk. Limesaft
Dolce latte
Kokosmel

Sådan gør du

Start med at blande hvedemel, Maizena og hjortetaksalt, i en skål for sig og sæt til side.

Pisk smør, og sukker godt sammen, til det er hvidt og cremet. Tilsæt æggeblommerne en af gangen og pisk meget og grundigt efter hver tilsætning, ca. 3 minutter mellem hver. Bland herefter melblandingen i, sammen med bagepulver, kornene fra vanilliestangen, limeskal og limesaft, og saml dejen til en lidt fast dej.

Lad dejen hvile køligt ½ time, så er den nemmere at arbejde med.

Rul dejen ud i ca. 5 millimeters tykkelse og stik ud i cirkler på ca. 4 cm. i diameter . Læg kagerne på bagepapir på en bageplade, og bag dem nederst i en forvarmet ovn ved 175Ca. 12 -15 minutter, til de lige har fået lidt farve i kanten. Lad køle af, ved at trække dem på bagepapiret over på en rist.

Når kagerne er kolde lægges samles de ved at smøre lidt Dolce latte på en bund og lægge en top på. Smør lidt Dolce latte rundt langs sidene og rul dem i kokosmel.

Tips og tricks

Istedet for Dolce latte, kan du bruge Nutella. Det synes min yngste søn, var rigtigt Nam, nam  🙂  Du kan også bruge er tyk Marmelade.

Du kan også drysse dem med flormelis. men jeg synes de er rigeligt søde, så det er ikke nødvendigt.

Hvis du ikke har en udstikker der er så lille som 4 cm., fandt jeg ud af at låget til små krydderiglas lige passer som udstikker. Bare vask det godt af inden brug. 

GD Star Rating
loading...
Banankage med karamel-sauce | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Banankage med karamelsauce

Denne opskrift på banankage med karamelsauce har jeg fra en bog med den lidt prangene titel “bagebiblen, den ultimative bagebog”. Den er fyldt med tekniker, gode råd til bagning og rigtigt mange lækre opskrifter. Mange af opskrifterne kræver lidt mere, end en nybegynder måske lige kan overskue. I denne opskrift kan det være karamelsaucen, som måske kan drille lidt. Men jeg håber, at jeg kan guide jer igennem, så i også kan få lov at nyde denne helt fantastiske banankage med karamel sovs.

Banankage

250 Gr. Smør
355 Gr. Sukker
1 stk. Vanilliestang
4 Stk. Æg
200 Gr. Syrnet fløde
300 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
2 Stk. Bananer
20 Gr. Brun Farin

 

 

 

 

 

 

 

Karamelsauce

2 Dl. Piskefløde
1 Dl. Vand
300 Gr. Sukker
80 Gr. Smør

 

 

 

 

Sådan gør du

Banankage

Skrab vanilliekornene ud af vanilliestangen og pisk dem med smør og sukker til en cremet, blød masse. Tilsæt æggene, et ad gangen, og pisk godt mellem hvert æg. Vend den syrnede fløde i over to gange. Bland hvedemel og bagepulver og sigt og vend det i dejen over to gange. Mos bananerne og bland dem med brun farin og vend det i dejen.

Hæld dejen i en stor springform beklædt med bagepapir i bunden og smurt på siderne. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 200C i 55 minutter til 1 og et kvarter på midterste ovnrille. Bagetiden kommer meget an på størrelsen på springformen. Hold øje med kagen i ovnen og prøv at stikke en kødnål i midten af kagen og se om der følger ubagt dej med. Kagen kan også blive lidt mørk på toppen sidst i bagetiden, hvis det sker, så læg et stykke bagepapir over.

Karamelsauce 

Så snart du har sat kagen i ovnen bør du starte på karamelsaucen. Så kan det nå at køle lidt og er ikke helt så flydende når du skal bruge den.

Start med at opvarme piskefløden under oprøring til kogepunktet. Og stil derefter fløden til side.

Hæld vand og sukker i en gryde med meget høje kanter og varm det op for høj varme under oprøring til sukkeret er opløst, det er når du ikke kan se sukkerkornene i bunden når du rører.

Lad blandingen stå og varme videre ved jævn varme til den får karamelfarve. Blandingen skal boble men må IKKE stødkoge. I den tid må du ikke røre eller stikke piskeriset i blandingen, da det kolde piskeris vil få blandingen til at klumpe. Det kan godt tage 10 minutter eller mere at få farve, men husk at blandingen også vil stå og få mere farve efter du har taget det af varmen, så lad den ikke blive for mørk. Når blandingen har fået den farve du synes, tages gryden af varmen og piskefløden tilsættes, pas på, det bruser vildt op, til næsten 4 dobbelt størrelse, derfor grunden til at du skal bruge en gryde med høje kanter. Stil gryden tilbage på varmen og rør i blandingen  til den er jævn. Tag gryden af varmen og lad den stå og køle lidt, men ikke mere end at smørret stadig kan smelte i. Smøret røres i, til en blank sauce. Lad herefter saucen stå og køle til den skal hældes over kagen.

Når kagen er taget ud af ovnen, skal den køle ca. 10 minutter i formen, inden den løsnes i kanten og tages ud af formen. Stil kagen på det fad du vil servere den på og prik med en strikkepind eller lignende ca. 40 huller ned i kagen. Overhæld den herefter karamelsaucen. Saucen vil løbe ned over siderne på kagen. så hvis du har et fad med lidt kanter vil det være en god ide`at bruge sådan et.

 

Tips og tricks

Opvarmet sukker brænder helt vildt, så det er ikke for børn, og du skal selvfølgelig også selv være forsigtig, når du laver laver karamelsaucen.

Hvis du mister tålmodigheden og ikke synes, at din sukkerblanding får farve, kan karamelfarven reddes ved at tilsætte et par dråber saucekulør, efter du har rørt saucen jævn med piskefløden.

Det er endnu ikke lykkedes mig at lave karamelsaucen, uden at der ligesom brænder lidt sukker fast på siden af gryden. Det fjernes nemt ved at stille gryden i blød i varmt vand med lidt opvaskemaskine middel eller en tabs, hvis det er det du bruger i din opvaskemaskine.

Hvis kagen ligner en våd svamp indeni, når du har bagt den, så fortvivl ikke, Den smager lige godt af den grund. Og så bag den lidt længere tid næste gang.

Mængden af karamelsauce kan virke lidt overvældende, men gem resten af saucen, og brug den til is eller lignende. Det er svært at lave en mindre mængde uden den brænder på. Den kan gemmes i kølskabet en uges tid og varmes forsigtigt i microbølgeovn til brug.

 

GD Star Rating
loading...
Bagt rabarberkage med mandellåg | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Bagt rabarberkage med mandellåg

Det er ikke kun jordbær, der er friske og lækre i den danske forsommer, også rabarberen er nemme at få fat i, i tiden omkring Sct. Hans.

Rabarberkagen her bør spises lun, med vanillieis eller flødeskum, da den er let syrlig og frisk i smagen.

Den er lige god til en kop kaffe, som til dessert, efter et dejligt sommermåltid.

Denne opskrift har jeg fået af Lone fra kageklubben på min lillebrors arbejde.

Det skal der i bagt rabarberkage med mandellåg

500 Gr. Friske rabarber
½ Vanilliestang
150 Gr. Rørsukker
85 Gr. Marcipan
100 Gr. Smør
100 Gr. Hvedemel
45 Gr. Sukker
120 Gr. Mandler

 

Sådan laver du lækker rabarberkage med mandellåg

Skær bund og top af rababeren og skyl dem for evt. jord. Skær rababeren i grove stykker. Skrab vanilliekornene ud og bland det med rørsukkeren. rør rarbarber og sukkerblandingen i en skål og lad det stå og trække i skålen 2-3 timer.  tag rabarberen op med en hulske, med den væde der hænger ved og fordel rababeren i et ildfast fad, ca. 20 x 30 cm beklædt med bagepapir.

Riv marcipanene groft og drys over rababeren. Skær smørret i små tern og smuldr det med hvedemel og sukker.

Hak mandlerne groft, med skal, og bland det med det smuldrede smør. Fordel blandingen så jævnt som muligt over rababeren og bag kagen i en forvarmet ovn ved 200C i 25 – 30 Minutter på midterste ovnrille til kagen har fået lidt farve i kanterne.

Tips og tricks til dejlig rabarberkage med mandellåg

Hvis du skærer rabarberen med en skarp takket brødkniv, undgår du at rabarberen trævler.

Jeg kan lide at at jeg kan bide i mandlerne, så jeg har hakket dem meget groft. Hak mandlerne så det passer til din smag, men undgå dog at hakke dem til mel.

GD Star Rating
loading...
Kammerjunker

Kammerjunkere

Koldskål er den danske national-spise, når det er varmt. Og så skal der kammerjunkere på.

Visse ernærings eksperter siger, at de kammerjunkere vi køber i butikkerne er så fede at vi ligeså godt kunne sidde og spise småkager.

Så jeg har fundet en opskrift som er lidt mere fedtfattig, så vi kan nyde vores koldskål med bedre samvittighed.

Kammerjunkere

250  Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
100 Gr. Sukker
1 Stk. Vanilliestang
1 Spsk. Citronsaft
Revet skal af ½ Citron
2 Stk. Æg
½ Tsk Salt
2 Spsk. Flydende oliemargerine

Sådan gør du

Tag vanilliekornene ud af vanilliestangen, og ælt eller rør det sammen med de øvrige ingredienser, kun lige til det hænger  jævnt sammen. Lav 50 – 60 kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dejen kan klistre lidt så find den teknik der passer dig bedst, jeg brugte min kagesprøjte uden tyller, det gik fint. Bag kuglerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i 10- 15 minutter, til de lige har taget farve. Tag kammerjunkerkerne ud af ovnen og skru ovnen ned på 1700 C . Lad kammerjunkerne afkøle et par minutter og skær dem igennem med en skarp kniv. læg dem på bagepapiret og Sæt dem ind i ovnen igen og lad dem “tørre” i 10 – 20 Minutter, alt efter hvor sprøde du kan lide dem.

Tips og tricks

Jeg brugte let flydende margerine, det gik fint.

Jeg lod mine kammerjunkere “tørre” i 15 minutter, og de blev rigeligt sprøde.

GD Star Rating
loading...
Vanillekranse opskrift

Vaniljekranse

Vaniljekransene er en af den slags julesmåkager, som jeg bare ikke vil undvære her i juletiden. Jeg har været så heldig at finde en lidt speciel opskrift, på grund af mandlerne. Det gør det endnu vigtigere for mig, at jeg selv bager dem i stedet for købe dem hos bageren.

GD Star Rating
loading...