Opskrifter med ‘Vanillie aroma’
loading...
Denne Red Velvet kage blev jeg nødt til at prøve efter at have set nogle amerikanske bageprogrammer. Der var de godt nok i cupcake form, men de blev til gengæld bagt i hver eneste program. Jeg har valgt at lave den i lagkage form, og det er bestemt en dejlig kage, især hvis man er vild med den luftige frosting. Min Red Velvet kage blev ikke så rød, som jeg gerne ville, men det skyldes nok at at jeg brugte rød frugtfarve og ikke rød pasta. Det vil jeg prøve næste gang.
Red velvet kage
| 120 Gr. | Blødt smør |
| 300 Gr. | Sukker |
| 2 hele | Æg |
| 20 Gr. | Kakao |
| 300 Gr. | Hvedemel |
| 2 spsk. | Rød frugtfarve |
| 2 Tsk. | Vanillie essens/aroma |
| 2½ Dl. | Kærnemælk |
| 1 Tsk. | Natron |
| 3 Tsk. | Hvidvinseddike |
Frosting
| 100 Gr. | Blødt Smør |
| 500 Gr. | Flormelis |
| 200 Gr. | flødeost natural |
Sådan gør du
Red velvet Kage
Pisk blødt smør og sukker godt sammen til den får en luftig og cremet konsistens. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt efter hvert æg. Bland kakao, hvedemel og natron. i en anden skål blandes kærnemælk, vanilliessens og rød frugtfarve. Sigt nu melblandingen i æggemassen, skiftevis med kærnemælksblandingen og vend forsigtigt mellem hver tilsætning. bland natron med hvidvinseddike og lad det bruse af, og vend i dejen tilsidst.
Hæld dejen i en velsmurt springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 35 – 40 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikke pind om kagen er færdig, ellers giv den 5 minutter mere.
Frosting
Når kagen er helt afkølet laves frosting ved at blande let blødt smør og flormelis til det ligner revet parmesanost. Tilsæt flødeost natural og pisk kraftigt og længe til det får en let og cremet konsistens.
Del kagen i tre lag med en skarp kniv og fordel knap 1/3 af frostingen mellem hvert lag og afslut med at smørre det sidste af frostingen over hele kagen.
Tips og tricks
Kagen har mange anvendelser. Den kan pyntes med flag og bruges til fodbold eller håndboldlandskampen. Eller bages i en hjerteform og pyntes med sukkerhjerter til valentinsdag. Man kan også tilsætte hakkede jordbær til frostingen og servere på en dejlig sommerdag i haven.
Kagen skal opbevares på køl efter den er blevet overtrukket med frosting.
loading...
loading...
Nogle vil nok sige at disse kager er cupcakes, men jeg foretrækker nu at kalde dem muffins med lakrids frosting. Er man lakrids elsker er de virkeligt et hit, især den skønne frosting, kan man selv regulere lidt i smagen alt efter hvor kraftig en lakridssmag man ønsker.
Lakrids muffins
| 120 Gr. | Blødt smør |
| 175 Gr. | Sukker |
| 2 Hele | Æg |
| 155 Gr. | Hvedemel |
| 1½ tsk. | Bagepulver |
| 1 Spsk. | Lakridspulver |
| 1 Tsk. | Vanillie aroma |
| 1 dl. | Mælk |
Lakrids frosting
| 100 Gr. | Blødt smør |
| 6 Dl. | Flormelis |
| ½ Dl. | Mælk |
| 1 Tsk. | Vanillie aroma |
| 1 – 3 Spsk. | Lakridspulver |
Sådan gør du
Lakrids muffins
Pisk blødt smør og sukker sammen til en luftig, cremet masse. pisk æggene i, et ad gangen. Pisk grundigt og længe efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, lakridspulver, og vend det i æggemassen skiftevis med vanillie aroma og mælk, med en palet.
Fordel dejen i 9 store muffinsforme, fyld formene ca. 2/3 op. Bag muffins i en forvarmet ovn ved 1800 C i 20 minutter på midterste ovnrille.
Lakrids Frosting
Mens muffins bager i ovnen, laves frosting ved at blande alle ingredienserne og piske godt til en luftig, dejlig og cremet masse. Smag til med lakridspulver. Hvis du syntes frostingen er for tynd, kan du enten tilsætte lidt ekstra flormelis eller stille frostingen koldt. så vil den blive fastere.
Frosting lægges på, når muffins er helt kolde og pyntes efter egen fantasi.
Tips og tricks
Vanille aroma eller vanille ekstrakt, kan købes i alle velassorterede supermarkeder.
Jeg har købt mit lakridspulver på nettet. Søg lakridspulver på goggle og der kommer masser af forslag, eller prøv i matas.
Start med at tilsætte 1 spsk. lakridspulver til frostingen, og smag den til efter din lakridssmag.
Husk frostingen skal opbevares på køl, også kagerne, når først der er kommet frosting på.
loading...