Indlæg

Oregano brød | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Oregano brød

Denne skønne opskrift på oregano brød kom min søn med. De havde bagt brødet i skolen, til at dyppe i suppe. Brødet kan også sagtens bruges som en snack til et godt glas vin, og så giver det den skønneste duft af Italiensk køkken, når du bager det.

Oregano brød

25 Gr. Gær
25 Gr. Smør
½ Dl. Cultura
2 Dl. Mælk
1 Tsk. Sukker
1 Tsk. Salt
2 fed Knust hvidløg
2 Tsk. Oregano
200 Gr. Speltmel
175 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt smørret, og tilsæt Cultura og mælk. Rør gæren ud heri. Tilsæt sukker, salt, knust hvidløg, oregano, speltmel og hvedemel og rør eller ælt dejen godt sammen.

Lad dejen hæve en ½ time. Form dejen til et firkantet brød  på ca. 15×20 Cm. på et stykke bagepapir på en bageplade. Rids små firkanter i brødet med en skarp kniv. Pensl med æg og drys lidt ekstra oregano oven på brødet. Bag brødet i en forvarmet ovn ved 225C i 20 minutter på midterste ovnrille. Lad brødet afkøle på en rist. Skær ud i små firkanter ved servering.

Tips og tricks

Du kan bruge sigtemel istedet for speltmel,det giver et lidt finere brød.

Brødet skal helst spises rimeligt nybagt. Det behøver dog ikke være lunt.

GD Star Rating
loading...
Spelt boller | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Speltboller

Disse speltboller har, på grund af spelt melet, en vis tyngde, og så kan de godt stå på bordet natten over uden at blive tørre. De kan bruges til morgenmad, i madpakken eller som mættende mellemmåltid.

Speltboller

4 Dl. Lunken vand
50 Gr. Gær
2spsk. Sirup
4 spsk. Flydende margarine
2 tsk. Groft salt
250 Gr. hytteost 1,5 %
300 Gr. Sigtet speltmel
475 Gr. Hvedemel
2 Dl. græskarkerner

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smuldr og rør gæren ud i vandet. Tilsæt sirup, flydende margarine, salt, hytteost, speltmel og hvedemel og rør eller ælt dejen godt sammen, i 5 – 10 minutter. Lad dejen hæve en ½ time på et lunt sted.

Når dejen er færdighævet tages den ud på et godt meldrysset bord og æltes til den er til at arbejde med, tilsæt evt. mere hvedemel. Del dejen i to og form til pølser som deles i 8 stykker, der formes til boller. Stil bollerne på  bageplader beklædt med bagepapir, med lidt plads til at hæve, og drys og tryk græskarkerner let på toppen af bollerne.

Lad speltbollerne efterhæve en ½ time inden de bages i en forvarmet ovn ved 2000 C i 12 – 15 minutter på midterste ovnrille. Afkøles på en rist.

 

Tips og tricks

Dejen er nemmest at røre i røremaskine.

Jeg har brugt lys sirup, men man kan også bruge mørk sirup.

Speltbollerne kan dyppes i græskarkernerne istedet for at man drysser dem over

GD Star Rating
loading...