Opskrifter med ‘Smør’

GD Star Rating
loading...

Opskriften på denne lækre konfektkage med hasselnødder og karamel har jeg fået af Eva. Kagen bliver kun endnu mere fantastisk af at stå i køleskabet et par dage. Tak til Eva for en lækker kage.

Konfekt kage med karamel og hasselnødder | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Konfektbund

200 Gr.Smør
50 Gr.Kakao
440 Gr.Mørk muscovadosukker
2 Tsk.Vanilliesukker
2 Stk.Æg
225 Gr.Hvedemel

 

 

 

 

 

Karamelfyld

180 Gr.Smør
110 Gr.Sukker
2 Spsk.Lys sirup
180 Ml.Sød kondenseret mælk
175 Gr.Ristede hasselnødder

 

 

 

 

 

Chokoladeovertræk

200 Gr.Mørk chokolade
1 Spsk.Olie

 

 

 

Sådan gør du

Konfektbund

Kom smør og kakao i en kasserolle og og smelt det sammen over svag varme. Tilsæt muscavadosukker og rør over varmen til det er smeltet. tag gryden af varmen og tilsæt Vanilliesukker, æg og sigtet hvedemel, og rør til en ensartet masse.

Dejen fordeles i en lille form ca. 20×30 cm. beklædt med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 1600 C i 20 minutter. Bunden skal virke tung og lidt klæg.

Karamelfyld 

Mens kagen bager laves karamelfyld.

Start med at riste de hele hasselnødder let på en tør pande, og stil til side.

Kom kondenseret mælk, sukker, smør og sirup i en kasserolle. Tænd for svag varme og rør sammen, til smørret er smeltet. Skru lidt op for varmen og kog forsigtigt igennem under omrøring i 10 minutter, til karamellen har fået lidt farve. Tag kasserollen af varmen og tilsæt de ristede hasselnødder.

Fordel karamelfyldet over bunden, når bunden har afkølet 5 minutter.

Stil kagen i køleskabet i 30 minutter.

Chokoladeovertræk

Smelt chokoladen, tilsæt olien og rør godt sammen.

Overtræk kagen, når den har kølet af i køleskabet.

Stil kagen tilbage i køleskabet.

 

Tips og tricks

Kagen skal opbevares i køleskabet og serveres i små konfektstykker.

Kondenseret mælk, fås i dåser og findes på hylden med andre bageartikler i velassorteret supermarkeder.

Lad være at dække kagen over i starten, når du stiller den i køleskabet. Der vil dannes kondens , når kagen stadig er lun, som så vil dryppe ned på kagen.

Kagen skal helst have lov at stå et døgn, inden den spises.

 

 

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Denne opskrift på citronmuffins er egentlig bare opskriften på Citronkagen, der er lagt i muffinsforme og toppet op med en lækker chokoladefrosting. En lækker frisk og sød kage.

Citron muffin med chokolade-top | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Citronmuffin

250 Gr.Blødt smør
250 Gr.Sukker
2 Stk.Æg
Saft af 2Citroner
Revet skal af 2Citroner
50 Gr.Chokolade
250 Gr.Hvedemel
1 Tsk.Bagepulver

 

 

 

 

 

 

Chokoladefrosting

300 Gr.Flormelis
100 Gr.Blødt smør
1/4 dl.Mælk
50 Gr.Mørk chokolade

 

 

 

 

Sådan gør du

Citronmuffins

Pisk blødt smør og sukker godt sammen til det er Hvidt og cremet. pisk æggene i, et af gangen og pisk, pisk grundigt efter begge æggene. Riv skallen fint af citronerne og pres saften af dem. Hak chokoladen og rør det i dejen skiftevis med citronsaft, citronskal, hvedemel og bagepulver, til en jævn dej.

Fyld dejen 3/4 op i 15 store muffinsforme og bag dem i 17-20 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C på midterste ovnrille.

Chokoladefrosting

Start med at smelte chokoladen, og lad det køle til det er ca. stuetemperatur.

Pisk flormelis og blødt smør sammen til en “smørbolle” og tilsæt mælken. Pisk den afkølede chokolade i og pisk kraftigt, jo mere du pisker, jo mere cremet og luftig bliver frostingen.

Inden servering af muffins, topper du dem med chokoladefrosting. Mængde af frosting afhænger af din smag.

 

Tips og tricks

Husk at bruge økologiske eller usprøjtede citroner, når du skal bruge skallen i din kage.

Jo mørkere chokolade du bruger til din frosting, jo kraftigere bliver både smag og farve. Det anbefales at bruge 70% Chokolade. Jeg havde kun alm. kogechokolade, da jeg bagte mine,og tog billede, derfor er frostingen lidt lys.

hvis du kun vælger en “lille” klat frosting, som på mine billeder, så kan du godt nøjes med den halve portion frosting.

 

 

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Disse småkager med lime og fyld af karamel, er efter en Argentinsk opskrift og hedder oprindeligt Alfajores eller Maicenetas. Charlotte, som jeg har fået opskriften af, skriver at man nok ville kalde dem Maizena coockies. Men som Charlotte skrev til mig ” det lyder lidt bvadr” og det har hun nok ret i :-) . Og er der noget disse småkager ikke er, så er det “bvadr”. De er rigtigt delikate, og af den slags, som det er svære at holde med, når først man er begyndt. Tak fra én Charlotte til en anden, for en lækker opskrift.

Cookies med lime og karamelfyld | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Småkager med lime og fyld af karamel

200 Gr.Hvedemel
300 Gr.Maizena
½ Tsk.Hjortetaksalt
2 Tsk.Bagepulver
150 Gr.Sukker
200 Gr.Smør
3 Stk.Æggeblommer
1 StangVanillie
1 Tsk.fintrevet limeskal
2 Tsk.Limesaft
 Dolce latte
 Kokosmel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at blande hvedemel, Maizena og hjortetaksalt, i en skål for sig og sæt til side.

Pisk smør, og sukker godt sammen, til det er hvidt og cremet. Tilsæt æggeblommerne en af gangen og pisk meget og grundigt efter hver tilsætning, ca. 3 minutter mellem hver. Bland herefter melblandingen i, sammen med bagepulver, kornene fra vanilliestangen, limeskal og limesaft, og saml dejen til en lidt fast dej.

Lad dejen hvile køligt ½ time, så er den nemmere at arbejde med.

Rul dejen ud i ca. 5 millimeters tykkelse og stik ud i cirkler på ca. 4 cm. i diameter . Læg kagerne på bagepapir på en bageplade, og bag dem nederst i en forvarmet ovn ved 175Ca. 12 -15 minutter, til de lige har fået lidt farve i kanten. Lad køle af, ved at trække dem på bagepapiret over på en rist.

Når kagerne er kolde lægges samles de ved at smøre lidt Dolce latte på en bund og lægge en top på. Smør lidt Dolce latte rundt langs sidene og rul dem i kokosmel.

 

Tips og tricks

Istedet for Dolce latte, kan du bruge Nutella. Det synes min yngste søn, var rigtigt Nam, nam  :-)  Du kan også bruge er tyk Marmelade.

Du kan også drysse dem med flormelis. men jeg synes de er rigeligt søde, så det er ikke nødvendigt.

Hvis du ikke har en udstikker der er så lille som 4 cm., fandt jeg ud af at låget til små krydderiglas lige passer som udstikker. Bare vask det godt af inden brug.

 

 

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Denne opskrift på bagt æblekage med kanel og marcipan har jeg fået af Susanne, som mente, at jeg skulle prøve den, for den er bare så fantastisk. Den er rigtigt dejlig og let at lave. En rigtig søndagskage :-)

Bagt æblekage med kanel og marcipan | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Bagt æblekage med kanel og marcipan

250 Gr.Smør
250 Gr.Rørsukker
4 Stk.Æg
250 Gr.Hvedemel
1 Tsk.Bagepulver
4 Tsk.Vanilliesukker
8 StkSøde saftige æbler

 

 

 

 

 

 

Drys

50 Gr.fintrevet marcipan
3 Tsk.kanel
5 Spsk.Rørsukker

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at lave drys, ved at rive marcipan for sig i en lille skål. Og Bland kanel og rørsukker. så er det klart til når du skal bruge det.

Pisk smør og sukker til det bliver cremet og let. Pisk æggene i, et af gangen, pisk grundigt og meget mellem hvert æg til det bliver en luftig masse. Bland hvedemel, bagepulver og vanilliesukker, og vend det, med let hånd i æggemassen til en ensartet dej.

Skræl æblerne og del dem i kvarte. Fjern stilk og kernehus og skær hver kvart i 5 skiver.

Hæld halvdelen af dejen i en smurt, eller beklædt med bagepapir, springform. Fordel halvdelen af æblerne på dejen og drys herefter halvdelen af kaneldrysset og alt den revne marcipan på æblerne. Fordel herefter resten af dejen over, og læg de sidste æbler herpå. Tryk æblerne let ned i dejen og fordel resten af kanel drysset over.

Bag Æblekagen i en forvarmet ovn ved 180o  i 1 time og 15 minutter på midterste ovn rille.

 

Tips og tricks

Lad være med at drysse marcipan på toppen med det sidste kaneldrys. Det bliver bare brændt og træls.

Kagen kan spises lun med cremefraiche, men er lige så god som den er ,når den er kold.

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Denne opskrift på Mexicansk Kanelkage, har min yngste søn haft med hjem fra sin skole, fordi han synes kagen smagte sååå godt. Og det har har han ret i. Kagen er dejligt sød og har alt det, der skal til i en god kage, banan, chokolade og kanel.

Mexicansk kanelkage | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Mexicansk Kanelkage

 260 Gr.Chokoladespåner 
 300 Gr.Brun farin 
 4 Tsk.Kanel 
 200 Gr.Blødt smør 
 300 Gr.Sukker 
 2 Stk.Æg 
 4 Stk.Bananer 
 4 Spsk.Creme Fraiche 
 2 Spsk.Fløde 
 400 Gr.Hvedemel 
 11/2 Tsk.Bagepulver 
 11/2 TskNatron 
 1 TskSalt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at blande chokoladespåner, brun farin og kanel i en skål for sig selv, og stil det til side til senere. Pisk blødt smør, sukker og æg til det er lyst og luftigt. Mos bananerne, og bland dem i æggemassen med creme fraiche og fløde. Bland hvedemel med bagepulver, natron og salt, og vend det i banandejen, til en ensartet, lidt tyk dej.

Hæld lidt mere end halvdelen af dejen i en lille bageform, ca. 25 x 30 cm. beklædt med bagepapir. Drys haldelen af kaneldrysset over bunden, og fordel resten af dejen forsigtigt henover. Drys resten af kaneldrysset over kagen, og bag den i en forvarmet ovn ved 175C i 40-45 minutter på midterste ovnrille.

Tips og trick

Mærk efter med en kødnål, om kagen er færdigbagt. Der må ikke side ubagt dej på, når du trækker nålen op af kagen.

Kagen er meget sød, så server den i små stykker.

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Luciabrød, lusseboller, eller lussekatte. Disse skønne brød, der bages til luciadagen, stammer fra svensk tradition, hvor de efter sigende deles ud til Lucia natten/morgnen. Her i danmark, er vi begyndt at dele dem ud på skolerne, plejehjemmene og hvor de søde piger og drenge ellers går Lucia optog. Brødene spises som de er, og smager helt fantastisk, når de er nybagte og lige afkølet.

Luciabrød | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Luciabrød

25 Gr.Gær
2½ Dl.Mælk
100 Gr.Smør
½ Tsk.Gurkemeje
100 Gr.Sukker
1 Knsp.Salt
1 Stk.Æg
400 Gr.Hvedemel

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt smørret. Lun mælken til den er lillefinger varm. Opløs Gæren i mælken og tilsæt den smeltede smør. Pisk ægget sammen og tilsæt det i mælkeblandingen, sammen med gurkemeje, sukker og salt og rør let sammen. Drys hvedemelet i og rør på røremaskine eller ælt til en lidt klistret dej, lige til den kan slippe bord eller skål, tilsæt evt. lidt mere hvedemel. Dejen skal virke lidt klistret.

Lad dejen hæve i en skål i 40 minutter.

Tag dejen ud på et bor godt drysset med hvedemel og arbejd lidt mel ind i dejen til du kan arbejde med den. del dejen i 20 – 25 lige store stykke og rul hvert stykke til en fingertyk pølse, som du former til S-er på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad brødene efterhæve i 25 minutter.

Pensl brødene med sammenpisket æg og læg en rosin eller chokoladeknap i sammenføjningerne på S-erne.

Bag brødene i en forvarmet ovn ved 240C i 6 -7 minutter på nederste ovnrille.

Lad brødene køle på en rist.

 

Tips og tricks.

Fortvivl ikke fordi din dej virker noget klistret, den bliver dejlig blød og nem, når du har arbejdet lidt ekstra mel i.

Svenskerne lægger en rosin i sammenføjningerne, men jeg kan ikke lide rosiner, så jeg har brugt chokoladeknapper istedet og det er bare guf :-)

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Opskriften på denne dejlige kaffekage, har jeg fået af Marianne, en af sidens flinke brugere. Den er dejligt luftig, og kunne være et godt alternativ til den traditionelle chokoladekage. Den er nem at lave, og både børn og voksne er vilde med den. Du kan selv justere kaffesmagen, alt efter hvor stærkt du laver kaffen.

Kaffe-kage | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Kaffekage

300 Gr.Blødt Smør
3 Dl.Sukker
4 Stk.Æg
320 Gr.Hvedemel
1 Tsk.Kanel
1 Tsk.Bagepulver
1 Tsk.Natron
½ Tsk.Salt
3 Dl.Kold, Stærk kaffe

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Pisk blødt smør og sukker til det er let, luftigt og cremet. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt og meget efter hvert æg. Bland Hvedemel, kanel, bagepulver, natron og salt og vend det, med en palet, i æggemassen, skiftevis med kaffen.  Hæld dejen i en smurt eller beklædt med bagepapir, form ca. 40 x 25 Cm. og bag kagen i en forvarmet ovn ved 200o C i 25 – 30 min. på midterste ovnrille. Mærk efter ved at stikke en kødnål i midten af kagen, hvis der ikke hænger ubagt dej ved, er kagen færdig.

Lav en glasur af kaffe og flormelis og fordel over kagen mens den stadigt er varm.

 

Tips og tricks

Jeg lavede min kaffe af 3 dl. vand og 3 store spsk. Nescafé.

Min yngste søn stejlede lidt ved tanken om kaffeglasur, så jeg lavede alm. hvid glasur til ham og lagde på noget af kagen, det smagte også dejligt.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt  det er at piske, piske, piske, mellem hvert æg :-) 

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Denne opskrift på Amarettokage har jeg fået af Henrik, en af Lottebager.dk’s mange brugere, som har været så rare at indsende opskrifter. Kagen er dejligt sød, med en skøn duft og smag af mandel. Man vil sagtens kunne serverer den som en julekage. Hov… skal lige huske at sige “den er ikke for børn”.

Amaretto kage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Amarettokage

175 Gr.Blødt smør
100 Gr.Sukker
125 Gr.Brun farin
4  Stk.Æg
325 Gr.Hvedemel
½ Tsk.Bagepulver
1/4 tsk.Salt
2 Tsk.Vanilliesukker
2 Dl.Cremefraiche
2  SpskAmaretto

 

 

 

 

 

 

 

 

Top

2 spsk.Ahornsirup
2 Spsk.Amaretto

 

 

Frosting

75 Gr.Blødt smør
300 Gr.flormelis
2 Spsk.Amaretto

 

 

 

Sådan gør du 

Amarettokage

Pisk blødt smør, sukker og brun farin godt sammen til det er luftigt og cremet. Tilsæt æggene et af gangen, og pisk meget efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, salt og vanilliesukker sammen. Vend 2/3 af melblandingen  i æggeblandingen. Vend herefter cremefraiche og Amaretto i dejen, og tilsidst resten af melblandingen. Hæld dejen i en, smurt eller beklædt med bagepapir, lille form ca. 20 x 30 Cm. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175C i 45 – 50 minutter på midterste ovnrille.

Top

Rør Ahornsirup og Amaretto sammen. og pensl over kagen når den er let afkølet.

Frosting

Pisk Blødt smør, flormelis og Amaretto godt sammen til en fast og ensartet. Fordel over kagen når den er helt kold.

 

Tips og tricks

Amaretto er en italiensk mandel likør på 21% vol.

Jeg var heldig at finde Amaretto i Metro, men jeg har hørt den også fåes i Føtex og Lidl.

 

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Denne skønne opskrift på oregano brød kom min søn med. De havde bagt brødet i skolen, til at dyppe i suppe. Brødet kan også sagtens bruges som en snack til et godt glas vin, og så giver det den skønneste duft af Italiensk køkken, når du bager det.

Oregano brød | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Oregano brød

25 Gr.Gær
25 Gr.Smør
½ Dl.Cultura
2 Dl.Mælk
1 Tsk.Sukker
1 Tsk.Salt
2 fedKnust hvidløg
2 Tsk.Oregano
200 Gr.Speltmel
175 Gr.Hvedemel

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt smørret, og tilsæt Cultura og mælk. Rør gæren ud heri. Tilsæt sukker, salt, knust hvidløg, oregano, speltmel og hvedemel og rør eller ælt dejen godt sammen.

Lad dejen hæve en ½ time. Form dejen til et firkantet brød  på ca. 15×20 Cm. på et stykke bagepapir på en bageplade. Rids små firkanter i brødet med en skarp kniv. Pensl med æg og drys lidt ekstra oregano oven på brødet. Bag brødet i en forvarmet ovn ved 225C i 20 minutter på midterste ovnrille. Lad brødet afkøle på en rist. Skær ud i små firkanter ved servering.

Tips og tricks

Du kan bruge sigtemel istedet for speltmel,det giver et lidt finere brød.

Brødet skal helst spises rimeligt nybagt. Det behøver dog ikke være lunt.

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...

Disse finskbrød, er et skønt alternativ, og en dejlig fornyelse til de traditionelle julesmåkager finskbrød. Især hvis du som jeg er vild med pistacie.

Finskbrød med pistacie | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Finskbrød med pistacie

500 Gr.Hvedemel
400 Gr.Smør
100 Gr.Sukker
 Bagefast pistaciemasse

 

 

 

 

Sådan gør du

Smuldr smørret med melet. Tilsæt sukker og rør med maskine, eller ælt til en ensartet sammenhængende dej.

Sæt dejen i køleskabet mindst en time.

Del dejen i tre og rul ud i stænger på ca. 1 cm tykkelse, og 1 meters længde. Tryk en lille fordybning i midten af stængerne, og læg en stribe af pistaciemassen i.  Skær ud i stykker af ca. 5 cm, så du får ca. 60 småkager. Læg småkagerne på bageplader beklædt med bagepapir. Giv lidt plads mellem hver småkage da de flyder lidt under bagning. Bag finskbrød med pistacie i en forvarmet ovn ved 180C i 15 -17 minutter. Træk småkagerne over på en rist og afkøle.

 

Tips og tricks

Jeg har ikke skrevet hvor meget pistaciemasse du skal bruge, det synes jeg skal være op til din smag og behag. Jeg brugte 250 Gr.

Hold øje med småkagerne i ovnen, så pistaciemassen ikke bliver for mørk.

GD Star Rating
loading...