Indlæg

Nougat lagkage

Nougat lagkage

Denne nougat lagkage er bare guf.

Og så er den faktisk ret let at lave, og slet ikke så tung som man måske kunne tro.

Stor tak til Susanne for endnu en lækker opskrift.

Nougat lagkage

3 Stk. Æg
175 Gr. Sukker
50 Gr. Kartoffelmel
50 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver
50 Gr. Hakkede valnødder

Nougat creme

200 Gr. Blød nougat
4 Stk. Æggeblommer
5 Dl. Piskefløde

Sådan gør du

Nougat lagkage

Pisk æg med sukker, til det er hvidt og luftigt. Bland kartoffelmel, hvedemel og bagepulver og sigt det i æggemassen. Hak valnødder fint og tilsæt med det øvrige. Vend forsigtigt det hele sammen, med let hånd til en ensartet dej.

Hæld dejen i en smurt springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 175C i 45 minutter på midterste ovnrille.

Lad kagen køle i formen.

Nougat creme

Lad æggeblommer og blød nougat få stuetemperatur inden du pisker det godt sammen. Pisk piskefløde til flødeskum. Rør lidt af piskefløden i den sammenpiskede nougat/æggeblomme masse og vend forsigtigt resten af piskeføden i, til en ensartet creme-

Når bunden er helt afkølet, tages den ud af formen og flækkes på midten. Læg halvdelen af nougatcremen mellem de to bunde, og fordel cremen over på siden af kagen til den er helt dækket.

Inden servering pyntes kagen med groft revet eller hakket chokolade, og nogle pæne valnødder.

Tips og tricks

Susanne har skrevet, kagen er særdeles fryseegnet ( så langt når kager sjældent hjemme hos os. )

Husk at bruge pasteuriserede æggeblommer i cremen.

Kagen skal opbevares på køl.

Lad kagen trække nogen tid, gerne op til et døgn, så bliver nougat smagen rigtigt god.

Jeg pyntede også med lidt kandiserede violer for at give lidt farve.

GD Star Rating
loading...
Brownies med nøddetop og Bailey | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Brownies med nøddetop og Bailey

Disse brownies er til de voksne. Man kan smage og dufte Bailey`en i hver bid. De smager helt fantastisk og kan bruges til dessert med is til, eller til en dejlig kop kaffe på en hyggelig aften.

Brownies med Bailey

200 Gr. Smør
200 Gr. Chokolade
50 Gr. Nougat
½ Dl. Bailey
250 Gr. Brunt farin
4 Hele  Æg
250 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Tsk. Bagepulver

 

 

 

 

 

 

 

Nøddetop

50 Gr. Mandler
50 Gr. valnødder
75 Gr. Chokolade

 

 

 

Sådan gør du

Brownies med Bailey

Start med at smelte smør, chokolade og nougat i en gryde for svag varme. Rør forsigtigt hele tiden. Chokoladen vil gerne sætte sig på bunden. Lad blandingen køle lidt af, inden du tilsætter Bailey`en. Pisk brun farin og æg godt, til det bliver let og luftigt, og vend forsigtigt chokolade – Bailey-massen i. Bland hvedemel, vanilliesukker og bagepulver og sigt og vend det i den øvrige masse, til en jævn dej.

Hæld dejen i en  lille velsmurt eller beklædt med bagepapir form ca. 22 x 30 Cm.

 

Nøddetop 

Smut mandlerne og hak dem dem ikke for groft. Hak også valnødder og chokolade ligesom mandlerne og bland det hele sammen. Drys nøddeblandingen over kagen inden du sætter den i en forvarmet ovn ved 1750 C i 45 – 50 minutter på midterste ovnrille. 

 

Tips og tricks

Du bestemmer selvfølgelig selv, om du synes dine børn må spise disse brownies.

Hvis du synes den brune farin bliver hård, når du opbevarer den i skabet, så prøv at opbevarer den i køleskabet, selvfølgelig helt tillukket. Så undgår du den står og bliver hård.

GD Star Rating
loading...
Stænger med marcipan, nougat og chokolade | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld

Denne opskrift er egentlig lavet som horn, men jeg synnes det er både besværligt og træls at stå og rulle horn omkring fyldet. Så jeg har lavet det om til stænger, som man lægger fyldet i. Ved servering skærer jeg stængerne skrå, så det bliver til nogle lækre “snitter”.

Stænger med marcipan, nougat og chokoladefyld

200 Gr. Smør
4 Dl. Kærnemælk
50 Gr. Gær
2 Tsk. Sukker
1 Tsk Salt
1 Helt Æg
500 – 600 Gr. Hvedemel

 

 

 

 

 

 

Fyld

200 Gr. Blød nougat
250 Gr. Marcipan
150 Gr. Chokolade

 

 

 

 

Sådan gør du

Smelt smørret og tilsæt kærnemælken. Smuldr og rør gæren ud i væsken. Rør sukker, salt og æg ud i væsken. Tilsæt nu knap 500 gr. hvedemel og ælt eller rør dejen, mens du tilsætter mere hvedemel lidt efter lidt, til dejen slipper bord eller skål. Dejen skal stadig være blank og se klistret ud.

Lad dejen hæve tildækket i skålen i en halv time.

Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i fire lige store stykker.

Rul eller tryk dejen ud mellem to stykker bagepapir til firkanter, ca. 20 x 30 cm.

Skær nougat i små firkanter og riv eller skær marcipan små firkanter, ligesådan med chokolade.

Fordel fyldet i midten af de fire firkanter og luk dejen op over, ved først at folde enderne lidt ind, og bagefter folde siderne ind over hinanden.

Læg stængerne på bageplader beklædt med bagepapir. pensl med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 15 minutter på midterste ovn rille.

 

Tips og tricks

Hvis man gerne vil lave horn, deles dejen i fire lige store stykker og rulles ud i cirkler. Cirklerne deles i otte trekanter, og fyldet fordeles herpå. Rul dejen sammen om fyldet til horn, og læg på bageplader beklædt med bagepapir. Ovn temperatur og bagetid er den  samme som for stængerne.

Man kan bruge chokoladeknapper, så er man fri for at rive eller hakke chokoladen.

Stængerne er dejlige let lune, men kan også spises kolde. De bør spises samme dag de er bagt, eller fryses ned så snart de kølet af 

 

 

GD Star Rating
loading...
Muffins med nougatglasur | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Muffins med nougatglasur

Jeg ved godt, at det er så moderne med cupcakes, men jeg kalder dem nu stadig muffins. Disse muffins er rigtigt skønne, og så søde at de sagtens ville kunne bruges som en dessert med en klat vanillieis til. Min yngste søn sagde, da han smagte dem “mor, nu er det ikke længere muffins med chokolade, som er min ynglings, det er dem her :-)”

Muffins

50 Gr. Blød smør
150 Gr. Sukker
125 Gr. Blød nougat
2 Hele Æg
1 1/4 Dl. Mælk
125 Gr. Hvedemel
1½ Tsk. Bagepulver

 

 

 

 

 

 

Nougatglasur

200 Gr. Flormelis
1 Spsk. Kakao
75 Gr. Blød nougat
50 Gr. Blød smør
2 – 3 Spsk. Mælk

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Muffins 

Pisk smør, sukker og nougat, til det er en let cremet masse.Pisk æggene i et af gangen, husk at piske godt efter hvert æg. Vend mælken i. Bland hvedemel og bagepulver og sigt det i massen og vend dejen forsigtigt sammen. Fordel dejen i 12 store muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn, ved 2000 C i 20 minutter på midterste ovn rille. Sæt forsigtigt kagerne på en rist til afkøling.

 

Nougatglasur 

Bland Kakao og flormelis og smuldr smør og nougat i. Gøres nemmest med en ske. pisk derefter med elpisker  eller piskeriset på røremaskinen. Start på lav hastighed og hæld mælken i lidt efter lidt, mens du stadig pisker. Sæt hastigheden op, og pisk i mindst 5 minutter til glasuren har et cremet udseende. Du kan tilsætte lidt mere mælk hvis du synes glasuren er for fast. Men glasuren skal ikke være cremet blød i konsistensen.

Kom glasuren på når muffins er helt kolde.

 

Tips og tricks

Husk at der er mælk i glasuren så, kagerne skal spises med det samme når det er kommet på, eller opbevares i køleskabet.

Dejen bliver meget flydende når det kommer i ovnen, så det er en god ide`at bruge to papirforme oven i hinanden, hvis man ikke har en muffinsform af silikone eller aluminium, man kan sætte papir formen i.

Glasuren er meget sød, så prøv dig lidt frem med hvor meget du vil komme på. Den er nemmest at smøre på med en kniv.

Jeg lavede glasuren og stillede den køleskabet i en skål, til jeg skulle bruge den. Det gjorde den lidt sværere at smører på, men det hjalp lige at varme kniven jeg smurte med.


GD Star Rating
loading...